så er jeg her igen efter langtids stilhed. der er sket lidt siden sidst. jeg er blevet vurderet til at være for god til at bo på det bosted jeg bor på nu. vi skal til at lave en status til kommunen sådan at de kan se at jeg har fået noget ud af at bo der. jeg glæder mig til at vi skal holde møde med kommunen. for jeg vil gerne videre. for jeg vil gerne ud og bo i min egen lejlighed med så lidt støtte som overhovedet muligt. desvære ved vi ikke hvornår vi skal holde mødet endnu. men håber snart at det kan holdes. jeg er virkelig spændt på hvad der kommer til at ske når jeg skal flytte. for jeg håber at jeg kan klare mig selv når jeg ikke har støtten fra mit bosted. men det er jeg sikker på at jeg nok skal klare. her fra ca 14 dage siden var jeg i Norge og besøge en veninde som jeg har skrevet med i noget tid. det var virkelig hyggeligt men samtidig lidt spænende da jeg aldrig har taget til udlandet alene. jeg hade en rejse tid på en 10 12 timer så jeg var godt træt da jeg endelig kom derop. ellers er der faktisk ikke sket så meget. jeg har været til møde på jobcenteret da der skulle udfyldes et skema så de bedre kan finde noget at lave til mig. så nu går jeg bare og venter på at høre svar på hvad de kommer frem til. lige nu mens jeg skriver denne blog sidder jeg hos min mor da vi skal se loksusfælden. det skal nok blive hyggeligt.
følelserne er bare ikke til at rumme
lige nu sidder jeg her og er rigtig ked af det. jeg har lige droppet venskab og forhold med en kæreste. og det går mig rigtig meget på. hvorfor er det ikke bare til at komme over. for jeg kan godt se at det ikke ville gå. og derfor bude jeg bare komme videre. men syntes bare det er rigtig svært. jeg er aldrig god til at håndtere sådan nogen situationer. jeg har lavet rigtig meget selvskade for at kunne rumme det men syntes ikke rigtig hjælper. jeg føler bare ikke at jeg burde leve for verden lever meget bedre uden mig. føler bare at jeg er til besvær og ikke fortjener at være på denne jord. lige nu tænker jeg bare på hvordan jeg kan komme nemt herfra uden at der er nogen som lider overlast. men det hele er desvære lidt svært.
Ingen stemmer
Så skete det. I morges da jeg vågnede var der helt stille omkring mig. Stemmerne var væk. Jeg kunne ikke forstå hvorfor. Da jeg gik i seng tog jeg noget PN for bedre at kunne falde i søvn. Og ellers gjorde jeg bare som jeg plejer. Det er bare så dejligt. Nu er verden bare rigtig meget bedre at være i. For alt er stilke. Der er ikke noget at være bange for mere. Og nu kan jeg bedre slappe af. Jeig kan næsten ikke finde ord for det. Det er bare så dejligt. Jeg håber aldrig at de kommer igen. Der kan man bare se hvad medicin kan gøre. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til personalet her på bostedet. For hvis jeg ikke har nogen stemmer er der vel ikke nogen grund til at jeg bor der. Så kan jeg ligeså godt bo i egen lejlighed udenfor bostedet. Det kunne bare være så dejligt hvis det kunne ske. Jeg håber at jeg kan få det meget bedre uden stemmerne for de har virkelig plaget mig til ukendelighed og ødelagt rigtigt meget for mig. Og har gjort at jeg har mistet en del venskaber fordi at de ikke har kunne rumme det. Og det er selvfølgelig fair nok. Jeg ville sådan ønske at jeg kunne straffe stemmerne for alt det lort de har givet mig. Jeg ville ønske at jeg skulle spole tiden tilbage og starte forfra og gå igennem livet uden stemmerne. Men det kan jeg desværre ikke. Og det plager mig. Men sådan er det nu en gang.
Tak for at i ville læse med.
Udgivet via WordPress til Android
puha jeg bliver helt angst.
her i morgen kl 10 skal jeg til første gangs samtale med en psykiater fra Slagelse psykiatriteam. tankerne køre rundt og mylder alle vejne. jeg kan slet ikke følge med. jeg bliver bare så angt fordi at der skal stilles masser af spørgsmål. jeg ved slet ikke hvordan jeg skal håndtere det. jeg har bare lyst til bare at gemme mig væk. men det går bare ikke. for den slagt samtaler skal bare overstås. for den nye psykiater skal jo lære mig at kende. men jeg ville bare ønske at jeg ikke skulle i gennem alle de spørgsmål. for der er rigtig mange. det fandt jeg ud af da jeg skulle i gennem en eksterne psykiater i forbindelse med at Sorø kommune skulle finde et bosted til mig. jeg håber virkelig at jeg har mere overskud i morgen til at gennemføre samtalerne end jeg har nu. det hele virker bare så uoverskueligt. det er slet ikke til at rumme på nogen måde. jeg håber bare at det bliver nemmere at komme i gennem det end det er at tænke på det lige nu.
skal til psykiater samtale her i slagelse.
så fik jeg et brev om at jeg skulle til første gangs samtale her i byen. det giver rigtig meget uro fordi jeg ikke kender ham eller hende som jeg skal snakke med. jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre. for tankerne køre bare rundt og jeg har bare lyst til gemme mig væk og aflyse. fordi jeg virkelig ikke kan rumme at skulle starte forfra med at fortælle alt omkring mig. jeg skal også åbne mig for en ny og det er bare så svært syntes jeg. jeg skriver en blog når jeg har været til samtale.