så er efterårsferien desværre snart slut. jeg føler mig bare slet ikke klar til at starte igen. i dag er det lørdag. og for hver time mister jeg overskud. jeg kan slet ikke finde energi til at starte igen. jeg overvejer at melde mig syg her på mandag. for jeg tror ikke at underviserne ville få meget ud af mig. for jeg kan slet ikke koncentrere mig omkring undervisningen fordi at stemmerne og tankerne er slemme ved mig. men jeg er ikke sikker på at de ville kunne forstå mig. for det plejer de ikke at gøre. men jeg kan mærke at det nok er bedst at jeg passer lidt på mig selv. fordi at jeg vil alligevel ikke kunne lære noget selvom jeg mødte op. jeg har virkelig overvejet at ringe til psykiatrisk skadestue fordi at jeg ikke kan passe på mig selv i lægten. så jeg har brug for at andre kan tage de ansvar. men spørgsmålet er hvordan personalet på tutten ville tage det. de vil nok spørge om hvorfor jeg ville gøre det og at jeg nok ikke har det slemt nok til at blive indlagt. og det orker jeg bare ikke at høre på. for det sagde de også sidst jeg snakket med dem op det. men hvad er der at gøre. det ved jeg virkelig ikke. jeg glæder mig bare til at komme væk fordi så er der måske nogen som ville syntes at det var en god ide et jeg gjorde. for det syntes dem på tutten i hvert fald ikke. men jeg er begyndt at være ligeglad for hvis jeg skulle lytte til dem så var der sikkert ikke sket noget som helst. men sådan er det med folk som ikke rigtig ved hvad de snakker om. men det ville jeg bare ønske at de gjorde. for så slap jeg nok for alt det her. og så kunne det måske være at det gik lidt stærkere med at jeg fik et bedre. men nu skal jeg ikke være negativ hele tiden. det bare svært når jeg ikke føler at der sker noget som helst. for jeg vil jo virkelig gerne have det bedre. men det er virkelig svært når jeg bliver ved med at blive plaget af de dumme stemmer. og tankerne. men det forstår de ikke rigtigt. og jeg syntes det virkelig er svært at forklare dem det selvom jeg gerne ville. jeg ville ønske at de kunne læse mine tanker og løse mine problemer. men det kunne de desværre ikke. det bare øvbøv. for det tager virkelig meget energi. og er virkelig frustrerende. men sådan er det. jeg glæder mig til at komme væk for så sker der måske noget. men jeg skriver senere om om jeg melder mig syg eller hvad.