så er det i morgen at det går løs. sagen er den at i morgen skal jeg til møde omkring mit ressourceforløb. mødet skal handle om jeg skal have førtidspension. eller i flexjob eller have mit ressourceforløb forlænget. jeg er skide nervøs for i morgen. for jeg er bare så angst for at de enten giver mig flexjob eller vil forlænge mit ressourceforløb. grunden til at jeg er så bange er at jeg ikke kan holde til at skulle i flexjob eller til mere afprøvning. det er ikke så meget mit synshadicap der gør det. men mere det psykiske der sætter en stor begrænsning. jeg er bare så bange for at de kigger på mine gamle udtagelser. for der står nemlig at jeg før har været i praktik. der er bare sket så meget siden den gang. den gang jeg var i praktik holde jeg jo en facade oppe for at det skulle se ud som om at det hele gik godt. men når jeg så kom hjem. så endte tit med at jeg brød fuldstendig sammen. eller lavede selvskade. den dag i dag køre jeg ikke med facade overfor kommunen eller jobcentret. der står også i mine nye udtagelser. at jeg ingen arbejdsevne har. det har både psykiatrien og lægen sagt. jeg håber bare at de lytter til dem og giver mig den førtidspension. for det stresser mig virkelig meget at skulle være i jobcentret og skulle stå til rådighed. heldigvis så har jeg lavet en aftale med min sagsbehandler om at hun ikke sender mig ud i noget. det giver mig lidt ro. men også bare det når jeg modtager post fra kommunen. kan jeg med det samme mærke angsten og stressen over hvad de nu har sendt mig. bare det kan ødelægge min dag. og når der ikke skal mere til. så tør jeg slet ikke tænke på hvis de sendte mig ud i noget job. sidste gang jeg var i praktik gik det ikke så godt. bare det at skulle ud af døren om morgenen tog alt mit energi og overskud. også bare det med at de forventet at jeg lavede noget. det kunne jeg bare ikke gøre stabilt. jeg havde allerede fri kl 12 om formiddagen. og da jeg kom hjem gik jeg i seng og sov til næste dag. det gjorde det heller ikke nemmere at stemmerne. skyggerne og dæmonerne var over det hele. til sidt valgte vi at stoppe forløbet. det var jeg meget glad for. jeg ønsker på ingen måde at skulle opleve sådan et nederlag igen. jeg har bare brug for at kunne for ro. og gøre tingene i mit tempo. fx når jeg er ude at spille som DJ så er det kun når jeg har overskud og kan rumme det. der har jeg muglighed for at sige det kan jeg sku ikke lige overskue. da jeg var i praktik så var jeg afsted en gang om ugen. resten af dagene måtte jeg melde mig syg fordi at jeg ikke kunne klare det. så brugte jeg nok en uge på at komme mig over ikke engang en hel dags arbejde. det var simpelthen for meget. sådan noget ønsker jeg ikke at opleve igen.
jeg er virkelig spændt på hvad de mon kommer frem til i morgen. der kommer vidst rigtig mange mennesker til mødet i morgen. jeg ved at min mor og jeg kommer. så kommer der vidst nogen fra psykiatrien. så er der min sagsbehandler. plus dem fra rehabiliteringsteamet og sikkert nogen flere som jeg ikke lige kan huske. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvordan det er gået. jeg glæder mig bare til at det er overstået.
nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. da jeg skal til at lave noget mad til at min mor hun snart kommer ind med toget.
i må have en dejlig aften.