klokken er ikke mere en lidt over syv hertil morgen der jeg stod op. jeg kunne ikke rigtig finde ro til at sove mere. det er nemlig i dag at jeg skal til lægen og have kigget på min hånd. jeg har svært ved at bevæge nogen af fingrene samt at de sover. lige nu har jeg bare allermest lyst til at aflyse og blive hjemme. jeg kan slet ikke være i mig selv lige nu. tankerne køre rundt. og stemmerne larmer virkelig meget. de siger noget med at hvis jeg skal stikkes så vil de sprøjte alt muligt ind i mig. det gør mig endnu mere angst. hvad skal jeg dog gøre? det ved jeg sku snart ikke. godt nok har jeg min bostøtte med men jeg har ikke haft hende med til lægen før. så på det punkt er jeg ikke så tryg ved hende. tænk hvis hun ikke har tid til være der hele tiden hos mig. hun har jo også andre borger som hun skal ud til. jeg kan bare slet ikke klare at være alene der hos lægen. jeg føler mig bare som et dårligt menneske og et svagt menneske fordi at jeg ikke bare kan klare det selv. og være stærk. jeg føler mig svag fordi at jeg skal have en med for at kunne klare det. hvorfor kan jeg ikke bare gøre det selv? det forstår jeg virkelig ikke. alle andre kan jo selv tage til deres læge uden at de skal have en med. hvorfor kan jeg så ikke bare også gøre det selv.det går mig på. men sådan er det nu engang. det er der ikke så meget at gøre ved. nu må vi se hvordan det kommer til at gå. hvis jeg kan overskue det så skal jeg nok skrive et blogindlæg når jeg kommer hjem igen.
nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. da jeg snart skal afsted