her i tirsdags var jeg i gruppen for første gang. jeg syntes at det var meget angstprovolerede at være der men det gik. vi skulle snakke om forskellige emner. blandt andet snakkede vi om struktur og hvordan det påvirkede vores dagligdag. jeg ved ikke om det er noget som jeg vil forsætte med da det var utroligt hårdt. da vi var færdige var jeg helt ødelagt. jeg var meget overstimuleret og havde ikke rigtig noget overskud bagefter. mine stemmer. skygger og dæmoner var meget aktive både under men også efter at jeg var færdig i gruppen. dette ved jeg ikke om jeg kan blive ved med at kunne håndtere. vi må håbe at jeg har en noget bedre oplevelse næste gang. det er nemlig igen på tirsdag at jeg til i gruppen endnu en gang. hvad værre er. så er der ikke nogen slut dato på forløbet. der var en som havde gået der i flere år. det kan jeg bare overhovet ikke overskue på nogen måde. jeg føler mig meget sårbar ligefor tiden. uden rigtigt at vide hvorfor. for medicinen virker jo som den skal. altså det nye som jeg er kommet på. og det er jo kun positivt. så jeg ved ikke rigtigt hvorfor at det er at jeg føler mig så sårbar. der skal ikke ret meget til før at jeg bliver ked af det. men hvorfor det ved jeg nu en gang ikke. men jeg håber da med tiden at jeg ville få det bedre. for det er ikke fedt at have det sådan her.
undskyld. nu skal jeg nok stoppe med at være negativ. mange gange undskyld.