i dag har jeg været til samtale med psykologen her på blinde instituttet. vi snakket om hvordan det var gået siden sidst og om hvordan jeg går og har det. så snakket vi omkring mine stemmer og hvad de gjorde ved mig. jeg fortalte hende sådan som det var og så spurgte hun om jeg hade snakket med en af min andre venner hvor jeg hertil svaret hvorfor. hun sagde at det lød meget som en af mine andre venner. hun sagde også at jeg skulle passe på hvis jeg snakket med andre om det da jeg kunne blive påvirkedet af det og kunne komme til at bruge de samme ord som dem. hvor jeg så svaret at det var det bestemt ikke. og det håber jeg så hun tror på. For det er hel min egen historie og det må man tro på. Det er det som plager mig. Ellers snakket vi bare om hvordan jeg kunne aflede min selvskade og at jeg skulle bestemme over mine stemmer. Hun sagde at jeg kunne gå en tur og lavet noget andet så tankerne kan komme på afveje. Det må vi se om jeg kan overskue. Det var lidt om min psykolog samtale.