klokken er ca kvart i syv på sådan en søndag aften. og jeg sidder her ved computeren. jeg sidder med en masse tanker. og som jeg ikke helt ved hvor jeg skal gøre af. stemmerne larmer. skyggerne og dæmonerne er meget over mig hertil aften. jeg er inde i en meget dårlig periode. her i fredag var jeg ude og spille til hockey. hvor jeg desværre blevet meget psykotisk. da jeg havde taget min medicin inden at jeg skulle afsted. og da jeg kom til at drikke lidt for mange øl den aften blev jeg desværre meget psykotisk. dette var en meget grim oplevelse for de andre. og det værste er at jeg ikke kan huske ret meget derfra. jeg ved heller ej hvordan jeg kom hjem. det var meget skrammede både for mig og for dem. jeg ved ikke hvad jeg gjorde. jeg er virkelig bange for at jeg skal få sådan et anfald igen. som sagt er jeg i en meget dårlig periode. jeg kan ikke rigtig styre mig selv for tiden. jeg har godt nok overvejet om jeg skulle lade mig indlægge igen. så der kan komme styr på det hele igen. det eneste positive er at det er noget tid siden at jeg har lavet selvskade. men jeg ved ikke om jeg kan holde det ud ret meget længere. jeg har brug for nogen der kan passe på mig. for når jeg kan få et psykotisk anfald på et offentligt sted. så kan jeg på ingen måde sige hvad der kan komme til at ske næste gang. det vil jeg på ingen måde udsætte mine venner eller nærmeste for. jeg er virkelig ked af det der skete i fredags. jeg er meget flov over det. hvad vil folk nu ikke tænke næste gang jeg kommer derud. jeg har allermest lyst til bare at blive væk. jeg har ikke lyst til at se folk i øjnene når jeg kommer derud. for i det at jeg ikke kan huske hvad der skete så ved jeg jo heller ikke hvordan jeg reageret. hvis jeg dog bare kunne huske noget. men det kan jeg desværre ikke. det var meningen at jeg skulle have været ude og spille d. 10 men efter det der skete i fredags valgt lederen af firmeaet at syntes at jeg skulle holde en pause indtil der er kommet styr på det hele igen. hvilket jeg selvføgelig er ked af. da jeg elsker og have glædet mig til at kunne komme ud og spille igen. men jeg kan desværre ikke ændre på det der er sket. en ting jeg har lært er at jeg ikke skal drikke så mange øl når jeg er på medicin. det var en meget hård omgang må man sige.
lige nu sidder jeg her med alle tankerne. stemmerne og dæmonerne. som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal komme ud af. jeg har allermest lyst til enten at skade mig selv. eller tage alt min medicin. for jeg har brug for ro. vil bare ikke kæmpe mere. jeg føler at behandlingen er gået i stå. og at der ikke rigtigt sker noget. jeg ved ikke hvor længe at jeg kan holde det ud. det her skal ikke lyde som bare brok. men jeg føler bare at jeg har brugt alle kræfterne. enten er der nogen der må tage over og passe på mig. ellers også er jeg bange for at det kan ende galt.
så jeg ved ikke helt hvad jeg lige skal gøre. jeg skal snakke med min distriktsygeplejske i morgen. men jeg har allermest lyst til bare at aflyse. jeg kan slet ikke rumme det lige pt. men jeg bliver jo nok nød til det. detsværre.