nu sidder jeg her og kan ikke lade være med at tænke på at vi snart skal starte i skole igen. og da jeg ikke har fået det bedre som jeg også skrev i min sidste blog. og da jeg ikke har fået det bedre så ved jeg ikke hvordan jeg skal håndtere at skulle starte igen. som jeg også skrev så ville jeg snakke med med kontaktperson da jeg ikke føler at jeg længere kan rumme at være på instituttet og passe min undervisning. men jeg ved bare ikke hvor jeg så skal være henne. jeg ved heller ikke hvordan min kontaktperson vil tage i mod det når jeg fortæller hende det. jeg tænker virkelig på hvordan det så skal gå og hvor jeg så skal hen hvis ikke jeg skal være på instituttet. og hvad vil kommunen sige til det når vi kommer der til hvor vi skal fortælle dem det. for nu har de jo lige givet mig et stu år mere. jeg håber at de kan trække det tilbage. da jeg ikke vil have det godt med at de har givet mig noget som jeg ikke skal bruge. jeg glæder mig bare til at få det sagt og få alle spørgsmål som de nok vil stille overstået. gadvide hvad de andre nok vil tænke. og hvordan det skal gå i fremtiden. jeg er spændt og nervøs på hvordan jeg skal klare mig og om jeg kan få det hjælp som jeg har brug for. for det de har sagt er at det ikke er en god ide at indlægge mig da der er folk som har det meget være end mig og at det måske godt kan påvirke mig. men det tror jeg ikke. for jeg har brug for nogen som er uddannet til at håndtere sådan nogen som mig. og være klar til at støtte mig når jeg har brug for det. for det kan de ikke levere på samme måde på instituttet. og på et tidspunkt er det nok. og det er det ved at være nu. for hvor langt skal jeg ned før jeg bliver taget alvorligt. det kan jo ikke være rigtigt at jeg skal skade mig selv mere og mere før der sker noget. men sådan er det. folk kan ikke se at der er noget galt. de tror alt er godt. men det er det bare ikke. men det finder de ok ud af når det er for sent. men det finder de jo nok ud af. når nu kom denne blog til at handle alt andet en det den skulle. det er der hvad der nu kan ske når jeg først begynder at skrive. så er der meget der vil ud.