ja så blev det den 23 december. men jeg er på ingen måde kommet i julestemning. jeg føler mig meget trist lige nu og på ingen måde klar til juleaften i morgen. jeg føler bare det er en normal dag lige som alle andre dage. jeg har prøvet at gå ned i det lokale center for at komme i jule stemning men det virket kun kort tid. det er virkelig belastenede for jeg er bange for at påvirke andre som er omkring mig. min mor har også snakket om at vi skulle i kirke i morgen. men jeg ved ikke om jeg magter alle de mennesker. for jeg kunne godt forstille mig at der ville være mange den her dag. forresten da jeg kom hjem til min mor så spurgte hun mig om det det kunne være noget for mig at melde sig ind i noget der hedder sind.som er et sted for psykiske sårbar mennesker. og jeg syntes at det var en god ide at prøve at melde sig ind i noget der hedder sind. hun ville meget gerne snakke med min psykiater omkring det. men jeg har skrevet med en af mine veninder omkring det og hun siger at det ikke behøver at gå ind over min psykiater. så må vi se hvad hun siger til det. jeg håber i hvert fald at det måske er noget for mig. så kan jeg måske lære andre at kende som har nogen af de samme problemer som mig. og måske endda få mere styr på mine ting. det håber jeg i hvert fald. noget helt andet som jeg også går og tænker på det er at jeg har en virkelig høj medicin regning som jeg ikke har råd til at betale. den lyder på 1400kr. og vi er i gang med at se om man kan søge et eller andet som kan dække det. men jeg har snakket med min sagsbehandler hun siger at der ikke er en særlig stor chance for de ville dække det. så jeg ved virkelig snart ikke hvad jeg kan gøre. min mor snakket også noget om at hun vil snakke med min psykiater om at jeg måske kunne komme på noget billigere medicin. men jeg er bare bange for at det virker anderledes end det jeg får nu. men det må jeg jo høre om. det er virkelig noget som går mig på. for hvorfra skal jeg få pengene til det hvis ikke de dækker det. det er jo ret mange penge. jeg kom lige til at tænke på at ferien faktisk har en ende. og det virker helt uoverskueligt at skulle starte igen. jeg kan ikke rumme ret meget for tiden. at skulle stå op hver dag føleles virkelig hårdt. det virker som en virkelig hård kamp at skulle passe min undervisning og følge med. jeg ville ønske at det var noget lettere at være med. men det er det bare ikke. og jeg føler bare ikke der er nogen som jeg kan gå til for at få dem til at forstå at det er nogen svære tider som jeg er i lige nu. og måske ændre noget af min undervisning så det passer bedre til min situation som jeg er i nu. jeg ville ønske at jeg bare kunne tage den med ro og komme mig. men hvis jeg bliver væk får jeg bare ulovligt fravær og det er jo ikke så godt. for det er jo ikke meningen at jeg skal have ulovligt fravær det er meningen at de skal forstå hvorfor jeg ikke kan møde op og hjælpe mig bedst muligt. men måske jeg skal snakke med min sagsbehandler omkring det. for det kan ikke være rigtigt at jeg skal gå og have det det sådan i længere tid. for jeg vil jo gerne have det godt. og måske blive til noget og komme ud og arbejde. men lige nu føler jeg ikke kan selvom jeg gerne ville. og det samme er det med undervisningen. men jeg vil tage fat i min sagsbehandler omkring det. men hov… jeg får jo medicin. og det burde hjælpe mig til at få lidt overskid. jeg syntes det hjælper med at holde stemmerne og tringen til selvskade nede men jeg mangler stadig overskud. hvor der det henne? det kunne jeg godt bruge noget mere af. måske jeg skulle snakke med min psykiater omkring det. nårh nu har jeg skrevet en del omkring det som går mig lidt på. jeg tror jeg vil stoppe for i dag. det kan være jeg skrive en blog senere i dag omkring hvordan dagen er gået. jeg glemte jo helt at skrive hvem jeg skal holde jul med. det skal jeg sammen med min mor og søster. og så gæst kommer min mormor. så det skal nok blive hyggeligt. det håber jeg i hvert fald. ej jeg tror sku ikke jeg stopper helt. jeg glæder mig til den 26 december. der skal jeg til julefrokost hos en af mine venner. det skal nok blive hyggeligt. ellers har jeg faktisk ikke de store planer for ferien. jeg ved endnu ikke hvem jeg skal holde nytår sammen med. hvis det ender med ikke at blive med nogen så går jeg ok bare i byen. for jeg ved ellers ikke hvad jeg skulle give mig til. for jeg gider sku ikke sidder derhjemme nytårsaften. jeg håber i hvert faldt der kommer til at ske noget mere her i ferien.
Hej søde
Nu har jeg omsider læst din blog, som du spurgte mig om jeg ville. Og du havde ret i, at det var en ret lang blog, men det gør mig intet, for jeg kan godt lide lange blogs. Jeg forstår godt, at du har det svært for tiden med alle de mange tanker du går rundt med. Jeg er her hos dig, hvis du har brug for en der lytter til dig. Jeg synes du skal snakke med lærerne, Ninni og Sabina om, hvordan du går og har det, så du kan få den hjælp du har brug for. Jeg synes også klart du skal fortælle Ida, hvordan du har det, så også hun kan hjælpe dig på den rette måde. Jeg er glad for at du føler din medicin virker, for det er et skridt i den rigtige retning til at få det bedre. Hvis du synes det er svært at snakke med dem om det synes jeg du skal vise dem denne blog, hvor du så flot har forklaret, hvad der går dig på, og hvordan du har det. Og givet udtryk for dine behov. Jeg forstår ikke, hvorfor Sabina mener, at din kommune ikke vil dække dine udgifter til medicin, for jeg får dækket mine i et halvt år ad gange. Men vi bor selvfølgelig også i to forskellige kommuner. Jeg håber virkelig du får hjælp til den medicinregning, så du ikke kommer til at stå i gæld, for det ønsker jeg ikke for dig. Husk en ting søde, så længe du intet siger til dem omkring dig, så længe får du heller ikke hjælp. Jeg ved godt at du har svært ved at fortælle folk hvordan du går og har det, men du er nødt til at prøve det. For hvis du intet siger sker der jo heller ikke noget. Det blev en lidt lang kommentar, men jeg havde en masse at sige til dig.