Kategori: Personligt

her til februar skal jeg med til et boksestæve. jeg skal stå for streamet hvilket presser mig rigtig meget. det er et helt nyt system som jeg skal lære at kende på meget kort tid. jeg er skide angst for om jeg mon kan leve op til forventningerne. lige nu ved jeg bare ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg er skide angst. jeg er bange for om jeg måske får trykket på noget forkert. eller på anden måde får fucked op i det. det er meningen her på onsdag. at jeg skal ud til ham som har systemet og prøve at lege med det. og forhåbentlig får sat mig mere ind i det. jeg ved bare ikke om det er nok. kan jeg mon huske alt det som jeg skal. for at det kommer til at køre? der er trods alt nogen som betaler for at se streamet. så forventer de jo også at det køre og at det og dem som står bag det har styr på tingene. jeg har virkelig overvejet om jeg skulle melde fra. for jeg som sagt bange for at om presset bliver for stort. og at de har for højre forventinger til mig. og til det som jeg skal kunne. det går bare ikke at melde fra. da vi mangler en del hænder til at hjælpe til. så de har virkelig brug for mig. det stresser mig også bare rigtig meget. for kan jeg nu følge med det tempo som de sætter for dagen. jeg har jo både mit fysiske handicap men i den grad også det psykiske som jeg kæmper med. jeg syntes at det hele lige nu er godt nok noget lort. hvordan skal jeg dog komme igennem det? for hver dag der går bliver jeg mere og mere stresset. for bare tanken om at det snart er februar. det er nemlig her i starten af måneden at det løber af stablen. grunden til at jeg ikke kan melde fra er at en af dem som plejer at skulle med. hun er nemlig taget på skiferie de dage hvor det er. så de mangler en til at kunne hjælpe til. jeg havde faktisk sagt nej til boksestævner da det er alt for hårdt for mig. men denne gang kunne jeg ikke få mig selv til at sige nej. da de som sagt virkelig manglet hænder. det strækker sig over en hel weekend. hvilket stresser mig endnu mere da jeg så ikke har min kædedyne eller min kædevest her hos mig. vi skal også sove på hotel i Horsens hvor det skal forgå. bare det ikke at kunne komme hjem i egen seng. jeg kan godt mærke er noget som også stresser mig. jeg kan nemlig ikke trække mig tilbage hvis det bliver for meget. så der er virkelig noget at leve op til. hvordan skal jeg på nogen måde komme igennem det. sådan som det ser ud nu tror jeg ikke at jeg kan gennemføre det. men jeg kan bare ikke få mig selv til at melde fra nu. for hvad skal de så gøre? det er jo det store spørgsmål. men der er nok ikke andet for en at se tiden an. jeg tager nok en masse pn med. for at kunne holde ud at være der. mit næste spørgsmål er så hvad gør jeg hvis mine stemmer skygger og dæmoner begynder at blive slemme. så har jeg ingen steder at gemme mig. jeg vil helst ikke have at de andre skal opleve mine psykoser. de har de på ingen måde brug for. det er jeg også skide bange for.

jeg er også bare inde i en meget dårlig periode for tiden. jeg har flere gange overvejet om jeg skulle lade mig indlægge. jeg har bare sådan brug for ro og nogen som ved hvordan jeg har det uden at jeg skal forklare en masse. der er så mange ting at tage stilling til. og der sker så mange ting for tiden. så jeg kan slet ikke følge med. det stresser mig også bare rigtig meget at være herhjemme. jeg har ikke set min bostøtte i en tre ugers tid da hun desværre er blevet langtidssygemeldt. jeg får så en ny på torsdag hvilket jeg på ingen måde er glad for. hun er jo meget sød og alt det der. men bare det at det ikke er en som jeg kender gør det på ingen måde bedre. jeg har kun talt kort i telefon med hende. så mere kender jeg ikke til hende. så jeg er meget angst på både på onsdag og torsdag. lige nu har jeg bare rigtig meget lyst til at skade mig selv rigtig meget. det er ligesom nemmere at forholde sig til en fysisk smerte end alt der som sker indeni for tiden. nu har jeg bare ikke holdt den særlig længe da jeg endte med at skade mig selv. jeg kan ikke lige huske hvor lang tid siden det er. men det er ikke så længe siden. desværre.

i morgen skal jeg i gruppe for anden sidste gang. det er sådan at gruppen skal gøre plads til nye medlemer så dem som har været der længe skal stoppe her til den første. og dem som ikke har været der så længe for lov at blive til og med august. jeg har ikke helt besluttet om jeg vil stoppe her til den første, for bare det med at skulle lære helt nye at kende er en meget hård ting syntes jeg. men nu må vi se hvad der kommer til at ske. jeg har som sagt to gange til at finde ud af hvad jeg gør.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg da min nabo og jeg skal en tur ned i byen da jeg skal ind og aflevere mine AirPods da der er nogen problemer med dem. det kan være at jeg skriver et indlæg senere i aften når jeg kommer hjem igen.

hertil morgen gik den ikke længere. jeg er desværre endt med at lave selvskade. det er ikke slemt. jeg havde et sår på mit ene ben som jeg ikke ved hvorfra det er kommet. dette har jeg så lavet større. jeg kunne bare ikke modstå trangen længere.lige nu er jeg meget vred på mig selv over at jeg ikke kunne lade værre. nu var det ellers gået så godt med at undgå at lave selvskade. men dette skulle så åbenbart ændre sig i dag..

her i dag har jeg haft besøg af min distriktsygeplejske. jeg syntes samtalen var meget hård i dag. vi snakkede bl.a om min større trang til at vaske hænder hele tiden. hun sagde at jeg skulle prøve at kæmpe noget mere. hvilket jeg syntes er meget svært. men som hun siger hvis ikke at hun skubber til mig. så kunne hun ligeså godt blive væk. vi snakkede også om min selvskade og at hun sagde at så længe at jeg ikke gjorde det mere end jeg gjorde så gik det nok og at det nok var en strategi. hun var ikke særligt bekymret for mit selvskade. vi snakkede også om alle de ting som jeg skulle. fx boksestævner. jeg sagde at jeg ikke rigtigt kunne rumme det. men samtidig så har jeg det meget svært ved at sige fra. fordi jeg ved hvor meget at de har brug for mig. hertil februar skal jeg med til endnu et boksestævne. dette er jeg meget nervøs over. for kan jeg nu holde psyken på afstand. og vil stemmerne. skygger og dæmonerne holde sig væk. eller vil de gøre alt for at ødelægge min weekend. det må tiden jo vise. jeg vil bare heller ikke skuffe dem som regner med mig. for jeg ved jo hvor meget de har brug for mig. jeg føler at de forventer meget af mig. det store spørgsmål er bare om jeg kan leve op til deres forventinger. men vi må se hvordan det kommer til at gå.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg

da jeg var en gruppe i tirsdags fik vi noget af en kedelig besked. der er desværre blevet sat en afslutningsdato på hvor længe vi må gå i gruppen. dem som havde været der mere end et år ville blive afsluttet til februar. mens dem som ikke har været i gruppen så længe vil blive afsluttet til august. jeg syntes at det var noget af et chok. jeg nyder meget at gå i gruppen. det er ligesom et set hvor vi kan læsse af. og da vi kender hinanden rigemelig godt. ved vi også hvad vi især går og tumler med. jeg er meget ked af at der er sat en afslutningsdato på. for hvad skal jeg så? den snakkede om at der ville være sådan noget peer-cafe. men det er bare ikke det samme. for første så kender vi ikke dem som vil komme i caféen. der kan alle komme som har en tilknytning til psykiatrien. det er bare ikke det samme og trygt på samme måde. det er ikke noget som jeg vil deltage i. det kan jeg slet ikke rumme. for som jeg sagde før så ved jeg ikke hvem der kommer. og det gør mig bestemt ikke mere tryg. bare tanken om at jeg ikke længere skal komme i gruppen efter august det kan jeg slet ikke forholde mig til. men nu må vi se hvad der kommer til at ske. der er heldigvis noget tid til at jeg skal stoppe i gruppen. desværre er der nogen som allerede har valgt at stoppe nu her på grund af de beslutninger som ledelsen har taget. jeg har også overvejet at stoppe før tid. men jeg stopper nok ikke. da jeg gerne vil have det sidste med. nu er der også lang tid til august. så jeg har da lige nogen måneder til. før at det er min tur til at stoppe. så det er bare med at få det bedste ud af. så vi må lige se hvad der ellers kommer til at ske. det er kun tiden som kan fortælle det.

det er lidt tid siden at jeg har skrevet her på bloggen. men jeg tænkte at nu skulle det sku være. der er faktisk ikke sket det store siden sidste indlæg. jeg har haft en fra syn og hørelse ude for at vise mig de muligheder som der var for belysning når jeg er ude i det mørke. hvilke pandelamper der var. så det var nu meget godt. ellers så har jeg været sammen med en veninde. lige nu mens jeg skriver dette blogindlæg. så sidder jeg herhjemme hos min mor. vi skal nem ud til min mormor og holde jul. så det glæder jeg mig ellers til. når ja så har jeg også været ude og spille til en julefrokost. jeg var skide nervøs for om jeg gjorde godt nok. men det behøvet jeg ikke at være. de roste mig til skyerne. så det var bare en super fed oplevelse. det er noget som jeg helt klart gerne gøre igen. det er der ingen tivl om. så er det lige om lidt at vi skal køre herhjemmefra. jeg er meget spændt på om jeg kan holde stemmerne. skyggerne og dæmonerne på afstand. de må bare ikke få lov og ødelægge den her dag. det vil jeg på ingen måde kunne klare. det er den ene gang på året hvor det hele bare skal flaske sig. så det er jeg meget spændt på. men nu får vi at se om hvordan det kommer til at gå.

Så fik vi spist. Vi fik flæskesteg og and. Det smagte rigtig godt. Nu sidder jeg bare ovre i sofaen og skriver på dette blogindlæg. Lige nu er jeg godt fyldt op og overstimuleret. Og aftenen er kun lige gået i gang. Jeg ved bare ikke om jeg kan overskue resten af aftenen. Vi er trods alt en del mennesker. Og de larmer en del lige nu. Vi mangler stadig af få ridssalamate eller hvordan det nu staves og få åbnet gaver samt at spille pakkespil. Lige nu savner jeg godt nok min kædedyne rigtig meget. Det er ved at være nogen dage siden at jeg har sovet med den. Den er bare ikke så nemt at slæbe med i toget. Så jeg må bare leve uden indtil jeg kommer hjem igen. Jeg overvejer at enten at tage hjem i morgen. Eller i overmorgen. Det er nemlig i morgen at vi skal holde julefrokost. Jeg overvejer at tage afsted når det er forbi. Jeg savner at komme hjem igen til min egen seng og mit eget hjem. Det er rigtig hyggeligt at være på Sjælland. Men nogengange så er ude godt med hjemme bare bedst. Så det bliver dejligt at komme hjem igen.

Så fik vi spillet pakkespil. Det var nu meget hyggeligt. Her om lidt så skal vi pakke gaver op. Jeg er meget spændt på hvad jeg får. Det skal jeg nok skrive om her i blogindlægget.

Så fik vi pakket gaverne op. Jeg fik nogle gavekort. Nogle underbukser. Lidt deodoranter og nogle penge. En toaster. Det var lige hvad jeg kunne huske. Jeg er glad for de gaver jeg fik. Så det er jo bare dejligt. nu var det ikke så længe før vi skal hjem. Jeg glæder mig til at kommer hjem igen. Jeg er godt brugt efterhånden. Jeg har også været tidligt oppe. Så det giver god mening.

det er nu dagen derpå. og vi skal holde julefrokost. jeg kan godt mærke at jeg er meget brugt fra i går. inderstinde ville jeg nok hellere bare slappe af og sove længe. men sådan gik det desværre ikke. her om lidt kommer min mormor og min morbror. jeg er sikker på at det nok skal blive hyggeligt. jeg glæder mig til at kunne komme hjem igen. bare være mig selv og komme hjem i vande omgivelser. jeg ved ikke om jeg tager hjem i dag. eller hvornår som jeg også skrev tidligere her i indlægget, jeg kunne godt fristes til at tage hjem i dag. men jeg ved det ikke helt endnu. det må jeg lige finde ud af hvad jeg gør.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg da de kommer her om lidt.

tak fordi at du læste med.

jeg sidder her og ved slet ikke hvordan jeg har det. stemmerne larmer. skyggerne og dæmonerne er alle vegne. jeg er meget rastløs. og det er meget kaos inde i mit hoved. jeg ved slet ikke hvordan jeg skal komme igennem denne dag. alt virker bare helt uoverskueligt. det er faktisik længe siden at jeg har haft det sådan her. det er faktisk gået meget god den seneste stykke tid. jeg har haft styr på det hele. jeg har heller ikke skadet mig selv meget længe. men jeg ved bare ikke om jeg kan holde mig fra at gøre det. lysten er meget stor til bare at gøre det. det ville være så dejligt. men jeg ved så også hvor ked af det jeg bliver og at jeg bliver meget vred på mig selv hvis jeg ikke kan holde mig fra det. sidst jeg har skadet mig selv var den gang jeg var indlagt for over et år siden. så det er et stykke tid må man sige. det er også derfor at det er vigtigt for mig at holde den. men nu må vi se hvad der kommer til at ske. det kan tiden jo kun vise. i morgen skal jeg til sjælland. jeg skal være sammen med en veninde. det skal nok blive hyggeligt. der skal jeg være til på søndag. jeg ved så ikke om jeg tager hjem der. eller om jeg bliver hos min mor nogen dage. det har jeg ikke helt besluttet mig for endnu. ellers har jeg ikke de store planer. tror bare at jeg skal slappe af. nu vil jeg til at afslutte dette korte blogindlæg