Kategori: Personligt

Her i dag var jeg oppe hos min sagsbehandler og høre konklusionen på udtagelsen fra den eksterne psykiater. Jeg kan ikke huske det hele. Men jeg prøver. Der stod blandt andet at han menste at mine paykotiskw træit var stationære og at der ikke var så mange muligheder for at behandle det medicinsk da der organiak og at det er noget som jeg er født med. jeg fadt også ud af at jeg tilsynladende har en organisk personlighedsforstyrrelse. det hade jeg ikke lige regnet med. jeg håber at de kan bruge den udtagelse til noget. for jeg ved ellers ikke hvad jeg skal gøre hvis ikke de kommer videre. men nu er der et møde i april så jeg håber virkelig at de finder ud af noget. jeg er spændt på hvad kommunen vil sige. så tiden kan kun gå for langsomt. jeg er også spændt på om jeg skal færdiggøre min STU her på ibos eller om de finder et sted som er så godt at jeg skal flytte med det samme. men alt kan ske. så lad os se hvad der sker.

så sidder jeg her ved tasterne igen. jeg mangler overskud og jeg føler mig meget trist lige nu. jeg har dumme tanker og har svært ved at overskue undervisningen som jeg sidder ved nu. jeg føler at jeg bare har lyst til at ligge mig ned på gulvet og skrige. fordi jeg føler mig så ulykkelig. jeg føler bare at det skal ud på en eller anden måde. det er virkelig ikke særlig rart. jeg ville ønske at der var nogen som kunne forstå mig på tutten. så at jeg kunne få det ud. jeg ved at hvis jeg tager fat i personalet så vil de med garanti sige at jeg skal dyrke noget motion. for de mener at det burde hjælpe. men det er jeg ikke enige om. for jeg føler ikke at jeg får mere overskud af at dyrke motion. men der er faktisk gode nyheder omkring den udtagelse som jeg skrev om i en tidligere blog. min sagsbehandler har fået en kopi som vi skal gennemgå på fredag. og det glæder jeg mig virkelig meget til. for så kan jeg få indsigt i hvad der står i den. så kan jeg også give en kopi til min psykiater så hun måske kan give nogen indspark hvis der er noget de har overset. jeg kan næsten ikke vente. tiden kan kun gå for langsomt til at det er fredag. jeg har faktisk også fået en indkaldes til et med med noget kommune på baggrund af denne udtagelse. jeg kan ikke huske helt hvilken dato de hade tænkt sig. men det for jeg forhåbenlig også svar på på fredag. så jeg skriver nok også en blog omkring det på fredag. ja se så endte denne blog jo også positivt.

jeg vil bare lige advare. hvis du ikke har det så godt og ikke kan rumme så meget så skal du vente med ar læse denne blog. da den er meget hård at læse. så er du advaret.

ja. klokken er blevet halv syv om morgenen og jeg sidder stadig oppe. jeg har ikke kunne finde ro til at sove. stemmerne har  virkelig været efter mig og det har heller ikke hjulpet at jeg samtidig har mange triste tanker og lysten til at skade mig selv. og har faktisk lyst til at bare at skride fra livet. jeg kan ikke rigtigt overskue at skulle forholde mig til livet. jeg føler ikke at kan blive ved med at vente på at de finder et bosted til mig. jeg har lige hørt fra min sagsbehandler at der ikke rigtigt er noget nyt fra den udtagelse det vil så sige at de nok står på lige så meget på bar bund som de gjorde før. jeg har så heller ikke læst udtagelsen endnu. det frustrerer mig virkelig meget. men forhåbentligt så får min sagsbehandler en kopi så jeg også kan læse den. jeg ved bare ikke rigtigt hvad jeg snart skal gøre. for hvad nu hvis de ikke rigtigt finder så meget. hvad skal jeg så gøre? jeg får hverken hjælp til at takle stemmerne eller de triste tanker. jeg har gået lidt og overvejet om jeg skulle indlægges for jeg tror nok det vil være bedst sådan. på den anden side så siger stemmerne at jeg heller vil  være tjent med at se døden i øjnene. men de siger jo så meget negativt. det kan jeg bare ikke blive ved med at holde ud. det hjælper sku heller ikke at personalet her på tutten(ibos) bliver ved med at tale om motion. her i torsdages gjorde jeg virkelig noget for at få hjælp. jeg to fat i en af pædagogerne faktisk min kontaktperson. og sagde at jeg hade det rigtigt skidt. og hun spurte så om vi skulle sætte os ned og snakke lidt. hvilket jeg svaret ja til. jeg fortalte hende om at stemmerne var virkelig håre ved mig og de gav mig mange triste tanker og lysten til at skade mig selv. og hun spurgte hvad de sagde og om de direkte sagde til mig at jeg skulle skade mig selv. hvilket jeg svaret at det var lidt forskelligt. nogen gange så mumler de bare noget uforståeligt men at de så samtidig kan påvirke mig og give mig mange triste tanker og at det kan bare være nok til at skader mig selv. andre gange siger de til mig at jeg skal skade mig selv og at det ville give mig ro og gøre at stemmerne holder kæft. til alt dette spurgte hun om vi skulle gå ned i kondirummet og motionere lidt. og det kunne jeg bare ikke holde ud at høre. for som jeg også sagde til hende. motion kan for fanden ikke redde hele verdenen. og det er ikke det jeg har brug for. jeg ved godt at hun prøver at forstå mig. men det går bare ikke særlig godt. og det hjælper mig ikke. nogen gange er det faktisk lige omvendt. og det giver mig jo ikke lysten til at gå til personalet. for det er det eneste de kan sige. motion motion motion… jeg ved snart ikke hvem jeg skal gå til. nu skal det hele ikke lyde som noget klynkeri. men det er nu en gang sådan jeg har det. jeg håber ikke at jeg har fyldt dig og. for det var bestemt ikke min mening. selv efter at jeg har skrevet så meget her. så er jeg stadig ikke træt. jeg håber bare jeg snart får det bedre. jeg overvejer virkelig at ringe til psykiatrisk skadestue for jeg har brug for at der er nogen som passer på mig. så jeg bare kan give slip. for det kan jeg bestemt ikke sådan som det er nu. lige nu er der meget jeg skal forholde mig til. og  det kan jeg ikke rumme. jeg har undervisning og ting jeg skal møde op til. og alt kan der bare ikke være plads til. når nu må jeg heller stoppe inden at det bliver alt for meget.

ja. så blev jeg sku 20. så starter der et nyt årti. jeg er spændt på hvad dagen bringer. det eneste jeg ved. er at jeg skal til Slagelse og være med til at købe en gave da min mor ikke er å teknisk anlagt. ellers har jeg ikke de store planer. jeg skal måske holde noget i undervisningen. men det er ikke aftalt 100% endnu. så det bliver spændende og se hvad der kommer til at ske i dag. jeg skriver nok en blog om det senere. lad os se

Nu kan jeg skrive en positiv blog. Her til morgen der jeg vågnet kunne jeg mærke at jeg hade overskud i forhold de sidste par dage hvor jeg bare kunne mærke tristhed. Lige nu føler jeg godt kan rumme verdenen og have plads til at være til stede i undervisningen Og rumme de andre. Det er virkelig rart med bare lidt overskud en gang i mellem. Det har man brug for ellers går man jo helt ned. Jeg håber virkelig at jeg har nogen flere dage med overskud. for jeg kan godt mærke at det er et stykke tid siden at jeg har haft overskud. og jeg kan godt mærke at der ikke skal så meget til før det vender. det minder mig om at jeg stadig ikke har fået hjælp til at håndtere stemmer og lære at takle dem. jeg har heller ikke fået svar på eller hørt den udtagelse som der er ved at blive lavet udfra den snak jeg hade med en ekstern psykiater. det frustrere mig virkelig meget. jeg håber bare snart at der sker noget. jeg snakket med en af lærene fra ungeteamet og hun sagde at de ikke hade adgang til denne udtagelse. og jeg skulle kontakte jobcentret. det er virkelig nederen.