Kategori: Personligt

så sidder jeg her igen. nu er det blevet vinterferie og det er bare dejligt. for det er lige hvad jeg har tængst efter. Jeg har ikke lavet så meget. Jeg har for det meste bare været på tutten. Sovet længe. Og siddet ved computeren. Stemmerne har virkelig været en del af min ferie. Det har været så slemt at jeg faktisk har overvejet at blive indlagt. Fordi jeg kan godt mærke at jeg har brug for noget ro. Så er der måske nogen der mener at ferie burde kunne give lidt overskud. Men lige for tiden så syntes jeg at hver dag er en kamp at komme i gennem. Jeg føler ikke at jeg kan finde en god måde til at kæmpe i mod stemmerne. Jeg haft det så dårligt her i ferien at jeg har skadet mig selv flere gange. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal kæmpe i mod. Fir lysten er virkelig stor. Jeg ville ønske jeg kunne forsvinde. For lige for tiden kan jeg ikke rumme tilværelse. Jeg mangler nogen metoder til at kunne kæmpe imod. Men jeg får ikke hjælp til at kunne håndtere stemmerne og selvskaden. Sidst jeg snakkede med min psykiater omkring at få hjælp til mine stemmer og takle dem. Men det enrste råd hun hade gav mig var b at jeg skulle dyrke noget mere motion da dette ville hjælpe på psyken. Men jeg er træt af at høre om. For motion hjælper sku ikke på alt. Jeg føler slet ikke at jeg får den hjælp som jeg har brug for. Jwg glæder mig til at høre den udtagelse fra den ekterne psykiater som jeg har været til samtale hos. Jeg ved faktisk ikke hvornår der er et møde igen. Men det håber jeg snart at der er. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre i forhold til at få hjælp til stemmerne. For jeg kan da godt se at jeg tilsyneladende ikke får hjælp til det fra min psykiaters side af. Det er åbenbart kun medicinen som hun hjælper og rådgiver om. Tjaa. Jeg opgiver snart. Derfor tror jeg det er bedst at jeg bliver indlagt. Så kan jeg måske få hjælp den vej rundt. Nu skal jeg bare få det sagt i morgen på tutten. Fordi så kan de give mig en taxa derud. Problemet er bare at hvis det er en vikar eller nogen nye pedagoger som lige er startet. Så har jeg det virkelig svært ved at åbne mig. Fordi det er nogle som jeg ikke kender. Det minder mig om at nu når vi er der med at tør sige ting. Så ringet min mor til mig i går. Og da hun ikke hade hørt fra mig i nogle dag. Så frygtet hun at jeg var blevet indlagt. Men når jeg så bliver indlagt så tror jeg ikke at jeg ville kunne sige det til hende når det kom til stykket. For jeg har det virkelig svært ved at sige sådan nogen ting. Det bliver jeg nok aldrig god til.

her i går skulle jeg snakke med en ekstern psykiater fordi at der stod forskellige ting i min journal. også for at finde det bedste sted til mig når jeg stopper på tutten skulle jeg snakke med en anden  psykiater for at få en optikliv vordeung. halv ni gik mig og en personale fra tutten mod Hellerup station  hvor vi to et tog mod Nørreport station. der vi kom til Nørreport station gik vi i fem minutter mod det sted hvor psykiateren holdte til. da det endelig blev min tur kom jeg ind på et kontor. hvor han sad. da vi gik i gang stillet han mig en helt masse spørgsmål jeg kan ikke huske dem alle. men jeg prøver. han startet med at spørger om nogen i min familie hade misbrug af stoffer eller alkohol hvilket jeg svaret nej til. jeg glemte at skrive at han ikke hade tavshedspligt hvorfor jobcenteret. så hvis jeg ikke syntes noget de ikke skulle vide skulle jeg ikke fortælle han det. når han stillet også spørgsmål om min opvækst og min bandom. der var mange spørgsmål omkring det jeg ikke lige kan huske. han stillet også spørgsmål omkring mine psykiske problemer. og til det sagde jeg at jeg hørte stemmer. og han vil gerne vide omkring hvordan mine stemmer påvirket mig og om de var inde i mit hoved eller om de var uden for. og jeg sagde at de var udenfor ligesom alle andre lyde. han spurgte også om jeg kunne forklare mere om dem. men jeg var ikke så god til at beskrive dem. desværre. jeg kommer også til at tænke på at jeghar glimt at fortælle ham at jeg har en diagnose. men jeg må lige se om jeg kan finde hans mailadresse. for jeg tror det er vigtigt at min diagnose kommer med i udtagelsen. vi snakket også om  at jeg skader mig selv og han spurgte om hvordan mine tanker kunne påvirke mig til at skade mig selv. og om mine stemmer var med til at påvirke mig til at skade mig selv. hvilket jeg svaret ja til. nogen gange kom tankerne bare og de gav mig følelsen af at jeg skulle skade mig selv. nu når jeg tænker efter så er der meget jeg ikke har fortalt ham som jeg nok skulle have sagt. han spurgte også om jeg hade tvangstanker og det svaret jeg ja til. jeg sagde at jeg vasket hænder mange gange om dagen og at der ikke skulle så meget til før jeg skulle vaske hænder. bare det jeg hade spist med kniv og gaffel ude at have rørt ved maden skulle jeg ud og vaske hænder. han spurgte om han måtte se mine hænder. men han kunne ikke se på den at jeg vasket meget hænder. jeg tror at det vist nok var det hele. der er sikker nok noget jeg har glimt men jeg kan ikke huske mere end det jeg har skrevet. jeg glæder mig til at se når vi skal holde det nye møde med den nye udtagelse. så jeg håber de finder et ted til mig som jeg bliver glad for. men jeg ved ikke hvornår vi skal holde et nyt møde.

her i morges der jeg gik i bad lagde jeg mærke til en en meget sjov ting. efter jeg hade sebet mig ind og skulle skølle det af igen gjorde jeg det flere gange selvom det nok bare var nødventungt med en gang. jeg kunne mærke at hvis jeg stoppet mig selv i det så følelse det forkert. og mærkeligt. jeg ved ikke hvorfor. men det gjorde det. nu når jeg tænker over det er der flere ting hvor jeg gør det flere gange. fx når jeg skal vaske hænder eller gøre noget rent. det er ret så mærkeligt.jeg ved virkeligt ikke hvorfor jeg gør det. men det er virkelig underligt. jeg kan faktisk ikke komme i tanke om jeg ellers gøre det ved andre ting. men det tror jeg. måske er det noget jeg skal prøve at tænke mere over. men selv hvis jeg prøver at tænke mere over det ville det stadig føles forkert hvis jeg stopper med det. det er virkelig upraktisk i nogen situationer. fx hvis jeg nu skal lave noget i undervisningen. det er ikke så smart. jeg er også lidt bange for at folk skal ligge mærke til det. for det har de jo allerede gjort med hensyn til når jeg skal vaske hænder. jeg har fået en del kommentar på det. fx hvorfor det skal tage så lang tid. og hvorfor jeg skal gøre det så mange gange. men sådan er jeg vidst bare. hey. faktisk en ret så positiv blog. som for en gangs skyld ikke handler om mine stemmer og alt det negative. det nice syntes jeg.

lige nu er jeg virkelig trist og tårene triller ned af mine kinder. jeg ved ikke hvorfor jeg grader men jeg føler ikke jeg kan andet. alt er sort og jeg kan slet ikke se nogen lyspunkter. jeg har mange triste tanker. og lyst til at skade mig selv for jeg kan slet ikke rumme alle disse følelser. de fylder bare det hele og gør det virkelig svært at tænke på noget andet. fordi stemmerne samtidig er der. jeg ville ønske jeg bare kunne gøre noget ved det. jeg kan ikke lide at have det sådan. jeg har faktisk været trist den sidste dags tid uden faktisk at vide hvorfor. det er virkelig frustrerende og samtidig meget hårdt fordi det bruger meget energi. jeg ville sådan ønske at der var en lettere måde at komme ud af det på. det er længe siden at jeg har været så trist som jeg er nu. jeg ved ikke om jeg kan klare mig end dag mere uden at skade mig selv. for jeg har virkelig ikke nogen redskaber til at bekæmpe tristheden med. jeg har bare lyst til at grade hele natten. og det ender nok med at jeg må grade mig selv i søvn. alt kan påvirke mig i dag. der skal næsten ingenting til når jeg først begynder at tænke går det helt galt. tankerne køre rundt og fylder mig med triste billeder dumme tanker omkring selvskade. det hele er bare noget lort. sikke en dumt dag. hvorfor skal det remme mig. det forstår jeg bare ikke. det bestemt ikke fair. jeg har også siddet og læst gamle blog indlæg i gennem. og jeg føler bare ikke jeg er kommet så langt som jeg gerne ville. og det gør virkelig ondt. for jeg kan jo se at andre er kommet meget længere end jeg. øv bøv altså.

ja så er det lidt over en måned til jeg har skadet mig selv. jeg føler virkelig at min sidste øgning af min medicintin har hjulpet. selvom tiden har været svær. men jeg har klaret den. jeg syntes selv at det er godt gået. for stemmerne har bestemt ikke holdt pause. de har virkelig larmet og har haft gjort at jeg ikke har kunne sove om natten. også selvom at angsten har haft virkelig meget fat i mig og styret min dag har jeg stadig kunne holde mig fra selv-skaden. jeg ved bare ikke hvor længe jeg kan klare den. men jeg tror det er bedst at jeg tager den en dag ad gangen.  for jeg ved ellers ikke hvad jeg skal gøre for at jeg kan blive ved med at klare den. for jeg har ikke en metode til at kunne bruge for at kunne klare den i længere tid. for at personalet og underviserne her på tutten kunne ikke hjælpe mig på den måde. de kan jo kun snakke med mig og sidde ved siden af mig. men ikke rigtigt sætte sig ind i lige hvordan det er at høre stemmer og have lyst til selv-skade og mærke indpulserne. jeg håber at den eksterne psykiater som jeg skal snakke med her meget snart kan hjælpe mig og finde et sted som hjælpe mig bedst muligt.  jeg håber snart at der sker noget. for jeg kan næsten ikke vente længere. men je skal nok tage min STU færdig først før jeg kan komme videre. men der er kun et halvt år tilbage. så jeg glæder mig.