Saschas Blog

som mange af jer ved så går det ikke super godt lige for tiden. jeg kæmper meget med mine stemmer. skygger og dæmoner. udover det så kæmper jeg også med en masse selvmordstanker. som jeg virkelig har lyst til at handle på. men ikke har gjort det endnu. lige for tiden bliver jeg ringet op hver dag af psykiatrien for at høre hvordan jeg har det. dette syntes at jeg er meget trygt. det giver en smule ro inden i. det er dejligt at der bliver taget hånd om mig på den måde. der er allerede blevet ringet ud på den psykiatriske skadestue for at varsle dem om at jeg måske ringer derud udenfor den almenlige åbningstid. jeg har ikke ringet derud endnu. men det er noget som jeg måske godt kunne finde på hvis det virkelig brændte på. vi går desvære den vej. jeg syntes ikke at det er blevet bedre her på det sidste. jeg kæmper alt hvad jeg overhovedet kan for ikke at handle på alt det som stemmerne siger. for de siger nemlig en helt masse lort. blandt andet at jeg skal tage en overdosis eller skade mig selv. jeg har desvære for nogen år tilbage taget en overdosis. det var vidst inde på blindeinstituttet at det skete. jeg siger bare stakkels den vikar som var på nattevagt den dag. hun blev helt forvirret og vidste ikke hvor hun skulle gøre af sig selv. det var ikke noget som hun havde prøvet før. jeg husker ikke så meget fra dengang. andet end jeg har fået fortalt at der blev ringet 112. fordi at de ikke vidste hvor meget jeg havde taget.

stemmerne vil rigtig gerne have at den gentager sig. bare hvor det virker bedre denne gang. det er meget svært ikke at lytte til dem. især Stacey. hun er nok det værste stemme som jeg har.. hun er også en ny stemme. hun virker ikke så gammel. hun er heller ikke ret høj. også har hun en meget lys stemme. hun er nem at genkende når hun snakker. desværre er hun bare ikke særlig sød på nogen måde. hun kan bestemt ikke lide at man snakker eller skriver om hende. så bliver hun rigtig sur. og er endnu mere på naverne. dette er på ingen måde til at holde ud. jeg kan ikke love at jeg ikke gør som hun siger at jeg skal. bare for at slippe for hendes magt for når hun først har magten. så er det ligesom at være i helvede. det er ikke til at komme ud af igen. hun er rigtig strid ved mig i dag.

her lidt senere skal min mor og jeg i ikea. dette er noget som jeg glæder mig til. men samtidig er det også er noget som jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå hvis der er mange mennesker. jeg har svært ved at høre hvad folk siger når stemmerne råber som de gør. men lad os se på med et positivt syn. vi håber at det kommer til at gå godt. jeg skal nok skrive et nyt blogindlæg når jeg kommer hjem igen. her om lidt kommer min hjemmehjælp og gør rent her i min lejlighed. dette er noget som jeg har det lidt svært ved. dels fordi at der kommer nye hele tiden. men også fordi at det larmer en del når de skal gøre rent. jeg har ligesom ikke andre steder at jeg kan gå hen imens at de gør rent. men sådan er det. det er godt at det kun er hver 14 dag at de gør rent. så det er lige til at holde ud. nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg da jeg ikke ønsker at de skal se min blog.

siden mit sidste blogindlæg har jeg fundet ud af at der er nogen som læser med som jeg ikke lige havde regnet med at som der ville læse med. det er sikkert nok okay. jeg kan ikke gøre så meget ved det. jeg har stadig tænkt mig at være ærlig omkring hvordan jeg har det. for hvis jeg ikke kan være ærlig på min blog. hvor kan jeg så ellers være ærlig? det er jo det store spørgsmål. jeg kan jo ikke gøre for at jeg har det som jeg har det. det er jo de forbandet dumme stemmer. skygger og dæmoner som har afgjort at jeg har det sådan her.

jeg vil til at afslutte dette meget korte blogindlæg.

her i dag har jeg haft min behandler på besøg. hun skulle høre hvordan det gik. jeg sagde det som det var at det ikke gik så godt. jeg er inde i en meget svær periode. mine stemmer er ret så voldsomme. hun spurgte så mere ind til det. og jeg sagde direkte som det var at jeg havde selvmordstanker og jeg har havde lyst til at tage alt min medicin. dette var hun meget bekymret for. som hun sagde så skulle jeg kontakte psykiatriske skadestue hvis jeg ikke kunne afholde mig fra at handle på dem. udover det så ville hun have min psykiater indover for at se om der var mere der kunne gøres. hun sagde så også. og det ved jeg ikke om er godt eller skidt. men hvis jeg valgte at tage alt min medicin så ville jeg nok ikke dø af det. da det ikke er nok selvom der er til 14 dage adgangen . som jeg får udleveret. dette fik mine stemmer til at gå endnu mere amok. de råbte og skreg at jeg så skulle gå udenfor et tog. som stemmerne sagde at det ville jeg nok dø af. lige nu har jeg bare lyst til at handle på det hele. hvis jeg tog alt min medicin ville jeg nok bare sove et døgn også have det fysisk dårligt bagefter. det var ihverfald det som hun sagde til mig. jeg kan bare ikke lade være med at tænke på det. fordi at mine stemmer gerne vil have at jeg gør det forbi. stemmerne siger lige nu at der er sikkert ingen der vil savne mig. folk vil nok bare syntes det er dejligt at jeg ikke er her mere. jeg vil ikke være til besvær for nogen. jeg føler tværtimod at jeg er til besvær. jeg fortjener ikke at leve. jeg føler at jeg ikke kan gøre noget rigtigt. jeg føler at folk ikke kan lide mig. og det gør mig rigtig trist og ked af det. for hvad har jeg gjort? jeg er også ked af at dette blogindlæg ikke er så positivt som jeg gerne vil være. desværre fylder det her bare rigtig meget. det er ikke til at holde det ud. hvor skal jeg dog gøre af mig selv. har bare lyst til at gå fra det hele og sige det var det. men hvordan skal jeg nu gøre det?

min mor spurgte også om alt var som det skal være. jeg løg og sagde at der ikke var noget galt. jeg har ikke lyst til at skulle gøre hende bekymret. eller gøre hende bange. jeg ville sådan ønske at jeg kunne være positiv. men sådan er det nu ikke engang. her på mandag ringer der inde fra psykiatrien for at høre hvordan det går. jeg håber meget på at det er bedre end det er i dag. for i dag er det godt nok noget kaos. alt eksplodere bare inde i mit hoved. jeg kan snart ikke holde det ud mere. i morgen skal jeg snakke med min bostøtte. jeg er meget spændt på hvad hun siger når jeg fortæller hende om hvordan det er gået i dag. i næste uge får jeg en ny bosatte. det er jeg ikke særlig vild med. jeg er ikke god til nye mennesker. men som min behandler sagde så skulle jeg ikke være bange hende den nye bostøtte var rigtig sød. og det var en som min behandler kender rigtig godt. men nu må vi se hvordan det kommer til at gå. jeg skal nok skrive et blogindlæg omkring det. når vi kommer dertil. nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. inden det bliver for langt.

her i går havde jeg besøg af min bostøtte. vi snakkede om hvordan det går for tiden hvilket ikke er særligt godt. hun kom med en melding som jeg ikke havde set komme. sagen er den at hun sagde at jeg skulle have ny bostøtte da det opholdssted som hun arbejder på har fået flere beboere og derved har hun ikke længere tid til at være min bostøtte. jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at holde tårne tilbage. jeg ville ikke vise at min verden brød sammen. men det gjorde den. jeg er virkelig ikke god til nye mennesker. men som hun sagde at hende som skal være min nye bostøtte er sød. men det kokser stadig for mig med nye mennesker.

udover det så er jeg inde i meget svær periode. stemmerne larmer rigtig meget. jeg føler mig trist og ked af det. uden rigtig at vide hvorfor. jeg har bare lyst til at lade selvskaden tagerover igen. for jeg kan ikke klare det meget mere. min bosatte sagde også at jeg skulle til skadestuen hvis det blev meget værre. jeg kan bare ikke overskue at skulle igennem systemet igen. så skal jeg sikkert vente i flere timer. eller snakke med en masse personaler på skadestuen. og det kan jeg ikke rigtig overskue sådan som det ser ud nu her. lige nu har jeg bare lyst til at gå i seng igen. men det går nok ikke. for så kan jeg sikkert bare ikke sove i nat. og det går jo ikke.

jeg vil til at afslutte dette korte indlæg.

tjaa. så gik den ikke længere. hertil morgen er jeg desværre kommet til at skade mig selv. det hele blev bare for meget. jeg kunne ikke rumme alt det som der sker inden i mit hoved. jeg har det virkelig dårligt over at jeg ikke kunne stå imod trangen. lige nu ved jeg ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg er så ked af det og vred på mig selv over at jeg gjorde det. hvorfor kunne jeg ikke bare stå i mod? det går mig virkelig på. jeg føler jeg er et dårligt og et svagt menneske. bare fordi at jeg ikke kunne lade være med at gøre skade på mig selv. nu har jeg et pænt stort sår på min højre hånd. og det værste er at jeg skal til fødselsdag her om lidt hos en af mine venner. hvad mon de tænker når de ser min hånd. jeg skammer mig sådan over det. for nu var det gået lige så godt med ikke at skade mig selv. men desværre så gik det ikke længere. mine stemmer lamer virkelig meget. især Kikki og stacey er i den grand på banen i dag. jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå til fødselsdagen senere i dag. jeg har heldigvis taget en masse PN med. så kan jeg dope mig selv på det. men nå må vi se hvordan det kommer til at gå. det er kun tiden som kan vise det.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.