Saschas Blog

her i morgen skal jeg ud på Brandevej og tale med min behandler og med min psykiater. dette syntes jeg er meget angstprovokerende. jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg er bare så angst for den samtale der i morgen. vi skal nemlig snakke omkring hvordan det går for tiden. og omkring stemmerne og hvordan de er vendt retur for fuld styrke. jeg er meget nervøs for hvordan det kommer til at gå. jeg er også meget spændt på hvad de mon vil sige til det hele. jeg er også lidt angst for om de vil skifte noget af min medicin ud med noget andet. dette er jeg bare ikke meget for. for sidst de skiftet min medicin ud fik jeg noget som jeg ikke kunne tåle. hvilket ikke er så godt. men lad os se det med et positivt sind. jeg håber at det kommer til at gå godt. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvordan det er gået der med den samtale der i morgen. lige nu kan jeg bare mærke at stemmerne er meget oppe at køre over den skide samtale i morgen. det er de virkelige ikke glade for. de syntes at jeg skal aflyse den samtale. da de godt ved at det er en trussel mod dem. da psykiatrien gerne vil hjælpe mig bedst muligt. hvilket jeg jo er meget glad for. så lad os håbe at det går godt der i morgen.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.

i dag er det lørdag aften og jeg sidder bare herved min computer. jeg har desværre ikke så godt hertil aften. mine stemmer larmer rigtig meget. især Stacey er virkelig slem ved mig nu her. de snakker meget om at jeg skal lave selvskade. eller tage alt min medicin. lige nu ved jeg ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg har sovet hele dagen. og jeg ved ikke om jeg kan sove i nat. hvis jeg tager en masse pn så burde jeg kunne sove. jeg har fået vendt min døgnrytme helt om. så det er ikke så godt. hvis jeg nu kan sove i nat. kan det være at jeg kan få vendt min døgnrytme om igen. det håber jeg virkelig. men nu må vi se. om hvad der kommer til at ske. jeg har taget min medicin for i dag. så det håber jeg at det snart hjælper. jeg burde snart tage noget pn. som måske kan hjælpe mig til at få det bedre. jeg føler mig rastløs lige nu. jeg orker ikke engang at lave radio i dag. jeg har ikke overskud til nogen som helst. her tidligere havde jeg ikke engang lyst til at stå op. det tryggeste sted var under min kædedyne. jeg håber meget at jeg har mere overskud til i morgen. men nu må vi se.

jeg vil til at afslutte dette korte indlæg da jeg tror jeg vil gå i seng.

for første gang i lang tid så har jeg været tidligt oppe. klokken var kun lidt over ni da jeg vågnet og ikke rigtigt kunne sove mere. jeg gik også tidligt i seng i går. så der er ikke noget at sige til at jeg er tidligt oppe. her om et par timer bliver jeg hentet af min chef da jeg skal ud og spille til et hoppedico. dette er jeg meget nervøs for. jeg er bange for at jeg ikke lever op til forventningerne. kan jeg nu godt finde ud af det. det er det store spørgsmål. det er meget længe siden at jeg har spillede til den slags før. så jeg er bange for at det ender galt. hvad værre er så er det kun mig og min chef der skal afsted. jeg er bange for at jeg ikke kan følge med tempoet der kræves for at kunne stille op. jeg er jo langsommere end alle andre grundet både det psykiske og fysiske handicap. jeg måber at det kommer til at gå godt trods alt. man skal helst se positivt på det. det var det en af mine veninder sagde til mig. så det prøver jeg så godt som jeg overhovedet kan. desværre prøver stemmerne at ødelægge det for mig. de siger at jeg ikke dur til noget og at jeg ikke kan finde ud af det. men jeg håber ikke at de har ret. men det skal jeg nok skrive om i aften eller i morgen når jeg er hjemme igen. lige nu sidder jeg bare og venter på at blive hentet. lige nu syntes jeg at tiden går alt for langsomt. men tiden går som den endnu engang gør. og det kan jeg ikke lave om på.

ellers sker der ikke det store her hos mig. stemmerne larmer. og de snakker om selvskade. men det er der ikke noget nyt i. det gør de tit.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. da jeg ikke lige kan samle mig om at skrive mere

klonen er langt over sengetid. og jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg sidder her midt om natten og føler mig rigtig meget ensom. jeg føler at ingen gider mig. jeg ser stor set ikke rigtig nogen udenfor hockey. jeg sidder bare her i min lejlighed og laver ingenting. jeg ved ikke rigtigt hvem jeg skal sprøge om de vil ses. for alle har så travlt med deres liv og deres venner. jo jeg har også venner og de betyder bare alt for mig. jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden dem. men jeg er bare bange for om de bliver trætte af mig og det som jeg kæmper med. jeg vil helst ikke belaste dem med det som jeg kæmper med. jeg vil gerne have at de skal have det godt. og ikke tænke på det som jeg kæmper med.

lige nu brude jeg gå i seng. men jeg kan bare ikke sove. stemmerne larmer. og jeg har bare lyst til at gøre skade på mig selv. jeg ved ikke hvad jeg lige skal gøre. men det er der ikke noget nyt i. jeg har bare lyst til at livet skal slutte nu. men det går ikke. for der er nogen som holder af mig. og dem vil jeg ikke skuffe. så jeg må bare kæmpe videre. jeg vil ihverfald gøre hvad jeg kan for at kæmpe videre.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg da jeg burde gå i seng nu her.

klokken er kun lidt over ti og jeg har været tidligt oppe. her i går havde jeg det rigtig svært. stemmerne larmede og det var ikke til at være i. da jeg endelig kunne sove sov jeg sådan set nogenlunde. desværre vågnet jeg bare et par gange. men efter noget tid kunne jeg heldigvis godt falde i søvn igen. her i dag da jeg vågnet var det faktisk nogenlunde til at være i. stemmerne var ikke så aktive. men de var der stadig. så det er rigtig dejligt at der er lidt ro på nu her. det pn som jeg tog i nat har åbenbart virkede som det skulle. så det er bare dejligt her lidt senere i dag kommer min nye bostøtte. jeg er ikke sådan rigtigt tryg ved hende endnu. men det kommer forhåbenligt. jeg kan faktisk ikke huske hvad vi skal lave i dag. men det finder jeg forhåbenligt snart ud af. hun kommer her klokken 11:30 så der er lige noget tid til endnu. her lidt senere ringer psykiatrien til mig for at høre hvordan weekenden den har været. jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg skal sige til dem. jeg syntes at den har været meget blandet. der har både været gode men også dårlige stunder. de er ved at trappe mig ned i forhold til at være tavlepatient. dette er jeg ikke helt tryg ved. jeg syntes det giver en tryghed at de ringer for at høre hvordan det går med mig. så føler jeg mig ikke så alene. men de mener at det er på tiden at det hele bliver som før. så må vi se hvordan det kommer til at gå. det er kun tiden der kan fortælle det.

her i tirsdags var min mor og jeg et smut til sverige. jeg syntes at det faktisk gik okay. stemmerne var der selvfølgelig. men ikke i såden en grad at det ikke var til at holde ud så det er bare rigtig dejligt.

jeg har ikke de store planer for ugen her. tirsdag og torsdag får jeg hjemmehjælp. og på fredag skal jeg ud og spille til noget hoppedisco. dette er jeg meget spændt på. jeg håber at det bliver en positiv oplevelse og at jeg kan leve op til deres forventinger. en ting som jeg lige skal have klaret er at få skiftet et kabel i mixeren. da der er en løs forbindelse. stå jeg håber bare at det er kabelet og ikke selve mixeren der er galt med. men nu må vi se. hvad der kommer til at ske.

nu vil jeg til at afslutte dette okay positive blogindlæg.