Saschas Blog

klokken er ikke mere en lidt over syv hertil morgen der jeg stod op. jeg kunne ikke rigtig finde ro til at sove mere. det er nemlig i dag at jeg skal til lægen og have kigget på min hånd. jeg har svært ved at bevæge nogen af fingrene samt at de sover. lige nu har jeg bare allermest lyst til at aflyse og blive hjemme. jeg kan slet ikke være i mig selv lige nu. tankerne køre rundt. og stemmerne larmer virkelig meget. de siger noget med at hvis jeg skal stikkes så vil de sprøjte alt muligt ind i mig. det gør mig endnu mere angst. hvad skal jeg dog gøre? det ved jeg sku snart ikke. godt nok har jeg min bostøtte med men jeg har ikke haft hende med til lægen før. så på det punkt er jeg ikke så tryg ved hende. tænk hvis hun ikke har tid til være der hele tiden hos mig. hun har jo også andre borger som hun skal ud til. jeg kan bare slet ikke klare at være alene der hos lægen. jeg føler mig bare som et dårligt menneske og et svagt menneske fordi at jeg ikke bare kan klare det selv. og være stærk. jeg føler mig svag fordi at jeg skal have en med for at kunne klare det. hvorfor kan jeg ikke bare gøre det selv? det forstår jeg virkelig ikke. alle andre kan jo selv tage til deres læge uden at de skal have en med. hvorfor kan jeg så ikke bare også gøre det selv.det går mig på. men sådan er det nu engang. det er der ikke så meget at gøre ved. nu må vi se hvordan det kommer til at gå. hvis jeg kan overskue det så skal jeg nok skrive et blogindlæg når jeg kommer hjem igen.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. da jeg snart skal afsted

som mange af jer ved. så høre jeg desværre stemmer. og jeg har desværre flere af dem. for noget tid siden så fandt jeg ud af de to af de fire stemmer som jeg er plaget af. de to som jeg har tidligere skrevet om er Fifi og Kicki. til at starte med vidste jeg ikke hvad deres navne var. men da blev ved med at sige de navne igen og igen. så antog jeg at det de hedder. nu er den tredje stemme også begyndt at sige et navn. navne er Dixie. hun er sådan en blanding af en ung pige/kvinde. jeg kan snakke med hende. hun er ikke altid lige sød. men det er der jo ingen af mine stemmer som er. Dixie snakker meget om måder som jeg kan skade mig selv om. kun kommer med en masse ideer på hvordan jeg kan gøre det. hun er også meget psykotisk. hun kan finde på at råbe og skrige hvilket er meget skrammede. hun kan også finde på at dukke op lige foran mig. hun er rigtig god. til at give mig et chok. når hun skrammer mig rigtig meget ved jeg slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. selvom jeg prøver at flygte fra hende er hun altid noget hurtigere end mig. hvilket får min angst til at gå helt amok. det er ikke særligt rart.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. da Dixie er efter mig. hun mener ikke at jeg må skrive om hende. så hun er rigtig sur lige nu

her for et par uger siden begynte jeg at få problemer med min højre hånd. jeg er ikke så stærk i den og har også svært ved at bruge den. jeg burde virkelig gå til lægen men jeg er sygt bange for læger. jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg er også bange for at det er noget alvorligt. nogen af mine fingre føles som om at de sover. og jeg har svært ved at bevæge dem. lige nu ved jeg ikke hvad jeg lige skal gøre. jeg er meget bange for hvad der kommer til at ske. hvad skal jeg dog igennem? jeg kan bare mærke at mit angst går helt amok. jeg har bare lyst til at blive hjemme og ikke komme til lægen. men et eller andet sted kan jeg godt se at det nok er en god ide. tænk nu hvis det er noget alvorligt. det er der ikke nogen som kan forudsige. jeg er heller ike særlig tryg ved min læge. for det første er han en mand. og mænd er jeg generelt ikke særlig tryg ved. jeg har overvejet at skifte læge. men problemt er at jeg ved jo ikke om min nye læge ligger udenfor byden. hvor der måske ikke køre busser. den læge som jeg har nu her. ligger rigtig godt inde i midt byen. han er ne at finde hen til. jeg orker næsten ikke at skulle lære en ny rute at kende. men nu må vi se hvad der kommer til at ske. jeg skal ihverfald have fat i min bosatte og have fortalt hende situtationen og alt det med min hånd. så må vi se hvad der kommer til at ske. der er ike andet for.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.

i dag er det lørdag. klokken er lige nu 16. og jeg sidder bare her ved min computer. der sker ikke ikke det store. jeg har ikke så meget overskud. jeg har en ven som rigtig gerne vil ses. men jeg har bare ikke det store overskud til at ses med ham lige i dag. jeg er også blevet inviteret til fest i brønderslev men jeg ved heller ikke om jeg lige kan overskue det. det er jo trods alt lidt langt væk i forhold til Aalborg hvor jeg bor. for hvordan skal jeg komme frem. jeg kan tage toget til brønderslev. men derfra ved jeg ikke hvordan jeg skal komme hen til den bar hvor det skal forgå. så jeg tror bare at jeg bliver hjemme i dag. årh nej mine ven har lige igen skrevet om vi ikke skulle ses. jeg kan bare mærke at som jeg også skrev tidligere så har jeg ikke overskud til at ses med ham. men det er bare som om at han ikke rigtig forstår det. så jeg ved bare hvad jeg lige skal gøre. for jeg kan mærke at han påvirke mig i en dårlig retning. jeg har bare lyst til at mute hans samtale på messenger. for jeg har virkelig ikke brug for at skulle ses med ham og jeg har heller ikke brug for at skulle blive stresset og det gør jeg med ham desværre. det påvirker mig så meget at mine stemmer bliver mere aktive og mine skygger og dæmoner følger mig over alt lige nu. jeg er på ingen måde god til at sige nej til folk hvis jeg ikke har lyst eller overskud. og det går mig bare på.

udover det så sker der ikke rigtig meget. jeg prøver at bare at holde humøret og tænke positive tanker så godt som jeg kan. selvom at det er skide svært.

jeg har ikke de store planer for weekenden her. tror bare jeg skal være herhjemme og slappe af. jeg vil til at afslutte dette blogindlæg. da jeg ikke rigtigt har mere at skrive om.

lige for tiden er jeg max presset. jeg kæmper meget med min OCD som gør at jeg skal gøre nogen ting på bestemte måder. fx så handler jeg meget faktisk hver dag. da jeg skal holde min fryser fyldt hele tiden. hvis jeg så spiser lad os sige to færdigretter. så skal jeg ud og købe to nye. selvom jeg har massere tilbage af færdigretter. ikke nok med det så kæmper jeg også rigtig meget med angsten og mine skygger og dæmoner. de er meget aktive. her i dag snakkede jeg med min bostøtte hvor jeg forklaret hende om hvordan jeg ligesom gik og havde det. jeg sagde til hende at jeg snart ikke kunne klare det mere. vi snakkede sådan lidt frem og tilbage. og som hun sagde. så hvis det blev meget værre. så om det ikke var en god ide at lade mig indlægge. sådan at jeg ligesom kunne få noget mere ro på. jeg overvejer virkelig at følge hendes råd. men jeg er også bare nage for hvad der kommer til at ske. jeg føler ligesom at det er lidt et nederlag hvis jeg bliver indlagt. for så er jeg ikke stærk nok til at kæmpe hvis jeg bliver indlagt. men vi må se hvad der kommer til at ske det næste stykke tid.

det er også i dag at det er første uge iden gruppe. dette syntes jeg er noget mærkeligt ikke at skulle ud til mere. det plejer jeg ligesom at gå til. men det skal jeg jo ikke mere. det er også lidt dejligt ikke at skulle afsted. så lige nu sidder jeg bare herhjemme. jeg har haft bosatte og hjemmehjælp på i dag. så det er bare dejligt. så nu ligner min lejlighed nogenlunde okay igen. det har også stresset mig en del at min lejlighed ligner lort. men jeg har bare ligesom ikke haft overskud til at gøre noget ved det. så det er også rigtig dejligt at kunne få hjælp til at få det klaret.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg da jeg ikke rigtigt har mere at skrive om