så er dagen kommet hvor jeg skal til stemmehøregruppe. jeg er virkelig nervøs og er virkelig angst. jeg er virkelig bange. for jeg ved ikke hvordan stemmerne vil reagere. samt hvis skyggerne og dæmonerne også vil komme til at fylde oveni. jeg er bange for at de vil straffe mig når vi begynder at snakke om dem. det er ikke noget jeg har prøvet før. jeg tror at det bliver virkelig hårdt. jeg er også bange for at skulle åbne mig op overfor andre som jeg ikke har mødt. jeg er bange for at vise at jeg er svag. stemmerne siger at hvis jeg åbner mig op så vil de andre udnytte at jeg er svag og bruge det imod mig. jeg ved slet ikke lige hvad jeg skal gøre. sidder her med alle de dumme tanker og jeg har i den grad lyst til at lade selvskade. for jeg sidder hermed alle de tanker og følelser som jeg ikke kan rumme. og det er virkelig svært at være i. jeg føler at selvskade er den eneste udvej. jeg er bare angst for at jeg ikke kan holde den meget længere. det er ellers gået ligeså godt med at holde mig fra selvskaden. det er nu over 14 dage siden at jeg har lavet selvskade. hvis jeg syntes er okay. lige nu har jeg bare lyst til at melde afbud til stemmehøregruppe. for jeg føler ikke at jeg kan rumme at skulle gå igennem alt det som der skal til for at kunne gå til stemmehøregruppen. men vi må se hvordan det kommer til at gå. det er ihvertfald lige om lidt det sker. og jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.
desværre faldt jeg i. igen
tjaa. så gik den sku ikke længere. jeg har desværre været selvskadende igen. det går mig rigtigt meget på. lige pludseligt fik stemmerne. skyggerne og dæmonerne bare lige magten over mig et kort øjeblik og det var nok til at jeg lavet et snit med skruetrækkeren. nu føler jeg mig endnu mere svag. fordi at jeg ikke kunne holde den længere end lidt over 14 dage.. her i overmorgen skal jeg som tidligere skrevet til Lalandia. og bare med tanken om at man kan se at jeg har lavet selvskade går mig sku meget op. det er folk som jeg slet ikke kender. og bare tanken om at de kan se hvad jeg har lavet. det gør bare at angsten kommer rigtig meget op i mig. men nu må vi se. det kan jo være at det ikke er så slemt det jeg har lavet. det kan man først se når det er begyndt at hele. lige nu ser det ikke ud af meget. men det må tiden jo vise
er jeg mon klar til det?
i dag hvor jeg sidder og skriver dette blogindlæg er det mandag. og der er kun et par dage til før jeg skal til at starte til stemmehøregruppe for første gang. jeg er skide angst for det. for jeg ved slet ikke om jeg er klar til at skulle gå igennem det når jeg tænker på at det er onsdag lige om lidt. så kan jeg bare mærke at angsten kommer virkelig hurtigt. jeg må bare se om jeg kan gennemføre det. det kan jo være at det ikke er så slemt. nu må vi se hvordan det kommer til at gå. det er der jo ingen der ved endnu. jeg regner med lige at skrive et blogindlæg inden jeg tager afsted.
nu ville jeg afslutte dette korte indlæg. og forhåbentlig se fremad. det er jo trods alt onsdag lige om lidt.
ikke selvskadede i 14 dage
her i dag er det ca 14 dage siden at jeg har været selvskade. jeg ved faktisk ikke hvordan jeg er kommet igennem de 14 dage. da jeg virkelig ikke har haft den nemt. men det er da gået indtil videre. jeg ved bare ikke om jeg kan holde til det meget længere. stemmerne larmer. skyggerne og dæmonerne skræmmer mig fra vid og sans og er overalt. de har lovet at de ville forsvinde for en tid hvis jeg gjorde skade på mig selv. det er virkelig tillokkede. for jeg ønsker virkelig ikke at skulle have det sådan her. og jeg er næsten klar til at gøre hvad som helst for at kunne få det bedre. en af mine veninder som jeg skrev med i går. sagde at jeg nok burde kontakte den psykiatriske skadestue for måske at blive indlagt da hun var meget bekymret for mig. faktisk havde jeg lovet hende at ringe til dem i dag hvis jeg ikke fik det bedre. dette kunne jeg desværre ikke da de havde alt for meget magt. og at jeg var bange for hvad de ville gøre hvis jeg ringede. ikke nok med det. så kan jeg slet ikke rumme at skulle igennem det hele igennem igen. jeg ved bare ikke om det måske var det bedste at jeg blev indlagt. for jeg ved ikke hvor længe det er forsvarligt at jeg render rundt når jeg har sådan her. for jeg ved ikke hvad der kommer til at ske hvis jeg ikke snart får noget mere hjælp. en positiv ting i det hele er at jeg har fået bevilget bostøtte efter jeg har anket deres afgørelse da de gav mig afslag til at starte med. jeg er meget spændt på om de kan give mig den rette hjælp. jeg tror ikke helt de ved hvad de går ind til. ifølge dem så er det primært at få hjælp til postlæsning og overblik i min hverdag. jeg har bare brug for langt mere hjælp til det psykiske end jeg ført troede. en anden af mine veninder som jeg skrev med forslog at jeg måske flyttet op et bosted. hvor jeg kan få den rette hjælp som jeg har brug for. dette har jeg gået længe og tænkt meget på. men jeg har virkelig svært ved at erkende at jeg måske har brug for så meget mere hjælp. jeg ville jo helst gerne kunne klare mig selv. men det tror jeg bare ikke at jeg kan på sigt. det er sku en meget svær erkendelse at skulle acceptere. jeg er bare bange for at kommunen ikke vil bevilge mig et plads på et bodsted. nu hvor de har bevilget mig bostøtte. men det må tiden jo vise hvad der kommer til at ske. det er der ingen der ved. jeg skal nok skrive et blogindlæg om det når der er noget nyt.
her i næste måned afgøres det om jeg får en førtidspension eller hvad der kommer til at ske. det er jeg virkelig spændt på. lige nu er jeg på et såkaldt ressourceforløb. hvilket jeg har været på i mere end syv år. og da det er gået det langt ned ad bakke har psykiatrien lavet en udtalelse om at de vurdere at jeg ingen arbejdsevne har. jeg er meget spændt på om kommunen vil lytte til deres udtalelse. jeg er virkelig bange for at de vil sende mig ud i noget mere. det kan jeg virkelig ikke overskue. det ender sikkert bare galt som det gjorde den gang jeg var blevet sendt ud i en praktik i aalbrog kommunes it afdeling. der endte det med flere angstanfald og i daglig selvskade. dette forstod kommune ikke rigtigt noget af. og jeg nået at være der i ca halanden måned. før det blev stoppet. siden har jeg heldigvis ikke være sendt ud i noget. hvilket jeg virkelig er taknemmeligt for. men som skrevet før. så er det i næste måned at jeg skal til møde. og jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvordan det er gået. jeg er ihvertfald skide nervøs. da jeg er virkelig bange for at jeg får et afslag og at de derved vil sende mig ud i nogen flere praktikker. men nu må tiden jo vise hvad afgørelsen bliver.
og sådan gik stemmeinterviewet
her i tirsdags var min distriktssygeplejerske hjemme hos mig for anden gang da vi skulle have lavet stemmeinterviewet da jeg starter til stemmehøregruppe her på onsdag. første gang at min distriktssygeplejerske var hos mig som var i sidste tirsdag da vi skulle starte på det interview. det endte desværre ikke så godt. stemmerne. skyggerne og dæmonerne var virkelig overalt. det endte med at min distriktssygeplejerske fik mig overtalt til at tage noget pn. og så syntes hun at jeg skulle puttes under kugledynen. der låg jeg resten af interviewet. da vi var færdig for i dag og hun var taget hjem fik jeg det rigtig skidt. så jeg kom desværre til at tage lidt for mange pn. dette virkede virkelig effektivt. og jeg sov resten af dagen. da hun var her i tirsdags gik det heldigvis noget bedre. vi kom igennem resten. og nu er der kun at vente på at det bliver onsdag. hvor jeg starter for første gang til stemmehøregruppe. dette er jeg virkelig nervøs og angst for. jeg har allermest bare lyst til at melde afbud. men inderst inde ved jeg godt det nok vil komme til at kunne hjælpe mig på sigt at starte på sådan en gruppe. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvordan det er gået.