Indlæg

Udgivet den

hvorfor skal jeg tvinges til at leve

her på det seneste har jeg ikke haft det så godt. stemmerne. dæmonerne og skyggerne har virkelig været slemme og har været over alt. jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. jeg kæmper og kæmper. men jeg føler ikke at jeg kan blive ved at kæmpe. jeg har ikke flere kræfter tilbage. jeg har virkelig gjort hvad jeg kunne. på den ene side er jeg bange for døden. men på den anden side vil jeg rigtig gerne have frad. jeg føler at kampen er ulige. stemmerne. og skyggerne er der hver gang. jeg er virkelig glad for at jeg trods alt får noget medicin. det har gjort at jeg har kunne kæmpe hidtil. hvis jeg ikke havde fået min medicin. så tør jeg slet ikke tænke på hvordan det kunne være endt. desværre er det bare sådan at jeg ikke ved om jeg vil forsætte kampen. jeg bliver helt træt bare ved tanken. nogen gange så tænker jeg bare om det ikke bare ville være nemmere at bare at give op og kaste håndklædet i ringen. jeg ved at der sikkert er mange som ville blive kede af det. men jeg ved bare ikke om jeg kan holde det ud ret meget længere. jeg kæmper alt hvad jeg overhovedet kan. jeg føler bare desværre at kampen er virkelig lang og på ingen måde at det er en fair kamp. det som også presser mig rigtig meget. er at på tirsdag skal jeg have lavet en stemmerinterview. det er jeg virkelig bange og nervøs for. grunden til at jeg er virkelig bange og nervøs er at vi skal grave i det med stemmerne. hvordan er de. hvordan påvirker de mig. hvad gør de og hvad gør de ikke. vi skal virkelig gå i detaljer. og det har jeg nemlig ikke prøvet før. så jeg er virkelig bange for hvad stemmerne vil sige. og hvordan vil de påvirke/straffe mig. jeg har allermest bare lyst til at melde fra. selvom jeg ved at det nok ikke er en god ide. og at de kun er der for at hjælpe mig. jeg ved bare ikke hvad jeg lige skal gøre. men det må tiden jo vise. det er der jo ikke andet for.

jeg skal nok skrive et blogindlæg med hvordan det er gået.

Udgivet den

de ændret ikke min diagnose

her i mandags var min distrikt sygeplejske og psykiater forbi hos mig til en samtale om hvordan det går. jeg blev bl.andet sat op i medicin. men det der fyldte mest var at jeg længe har ment at organisk hallucinose nok ikke passet helt på mig. vi snakkede frem og tilbage og til at starte med var hun faktisk også selv meget i tvivl om det enten var organisk hallucinose eller organisk skizofreni. da de træk som jeg har er meget ens i frohold til den organiske skizofreni. men da hun kom hjem og fik læste op på det fandt hun ud af at den organiske hallucinose stadig var den som bedst passet på mig da jeg er født for tidligt og de ting der skete under fødslen gjorde at det blev en organisk lidelse. men som hun sagde så var det meget små forskelle som gjorde at den fastholdte den. men som hun også siger. når det ligger så tæt af organiske skizofreni at behandlingen er den samme. jeg har det meget blandet med det. fordi at jeg føler med alt det jeg kæmper med ligner meget noget skizofreni. og når man skal forklare folk om min lidelse så kender de fleste skizofreni og ved ligesom hvad det er. men en organiske hallucinose er der ingen der rigtig kender. godt nok sagde min psykiater at en organisk hallucinose er en afart af skizofreni da jeg har mange af de samme træk og på den måde kan jeg forklare folk på den måde at det jeg har ligner meget skizofreni. og på den måde kan folk måske bedre forstå det jeg går rundt med. når jeg siger det sådan. som en der spurgte om jeg ønskede at have/få skizofreni. nej selvfølgelig gør jeg ikke det. selvom det jeg har minder jo rigtig meget om det. jeg kæmper med stemmerne. skyggerne. dæmonerne. og en del flere ting og det syntres jeg i den grad er rigeligt. jeg føler faktisk at jeg snart ikke kan kæmpe mere. men det skriver jeg nok i et senere blogindlæg her på bloggen.

jeg håber at dette blogindlæg gav et lille indblik i hvorfor jeg hellere ville have den ene diagnose frem for den anden.

Udgivet den

sådan gik forsamtalen til stemmehøringsgruppe

her i fredags var jeg til forsamtale i den stemmehøringsgruppe som jeg skal starte i hertil oktober. der var en psykolog og en sygeplejerske. de snakkede en masse om hvordan det ville komme til at forgå i gruppen. bl.andet så får man en række opgaver som man får som en form for strategi som man kan bruge til at håndtere stemmerne. de sagde også at jeg skal igennem et såkaldt stemmeinterview. som sådan som jeg forstår det så skal vi sidde og snakke om stemmerne. hvordan er de. hvordan påvirker de mig. hvor mange er der osv. hvad gør de ved mig. grunden til at jeg skal igennem det. er at så de bedre kan sætte sig i det og bedre kan hjælpe mig. de sagde også også at det nok godt kunne blive værre i starten da stemmerne ikke vil have at der snakkes om dem. og at de er truet på deres eksistens. det jeg er mest nervøs for er at jeg skal igennem det stemmeinterview. for der går vi i dybden med stemmerne. og jeg er meget bange for at hvordan de vil reagere. jeg er bange for at jeg ikke kan gennemføre det. for jeg er virkelig bange for at jeg at de vil straffe mig hvis jeg snakker om dem. ikke nok med det. så skal vi jo også samles i gruppen. hvor jeg skal sidde overfor andre som jeg ikke har mødt før. der skal jeg åbne mig op. og fortælle omkring mine stemmer. det er ikke noget jeg har prøvet før. det positive er at jeg ikke er alene. og at de andre har prøvet nogenlunde det samme som mig. jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå. jeg lover at jeg nok skal skrive et blogindlæg om hvordan det kommer til at gå. både med stemmeinterview. men også når jeg skal starte i gruppen.

Udgivet den

selvskaden vandt denne gang

så gik den ikke længere. som mange af jer ved så kæmper jeg dagligt med selvskade. jeg har ellers kunne holde den i et par måneder. men her i forgårs gik den ikke længere. stemmerne. og dæmonerne og angsten og skyggerne blev bare for meget og det kunne jeg desværre ikke rumme. så jeg kom desværre til at lave selvskade med en skrutrækker. det var virkelig dejligt at mærke smerten igen. men desværre kort efter kom den dårlige samvittighed over hvorfor jeg kunne ikke holde den længere og at jeg var for svag til at kæmpe. jeg sidder her og ved ikke rigtigt hvad jeg lige skal gøre. her i går snakket jeg med min distrikt sygepleje som kom forbi. det var ikke nogen rar samtale syntes jeg. vi snakkede om at jeg havde lavet selvskade. og som hun sagde så var hun ikke rigtigt bekymret for min selvskade. fordi som hun sagde hvis jeg virkelig ville herfra. så havde jeg vel nok gjort det for længe siden. hun spurgte også om jeg ville leve mere hvor jeg til svaret at hvis jeg skal kæmpe sådan så gider jeg ikke. hvor til hun svaret hvorfor jeg så ikke havde gjort for længe siden. og at der var vel noget der holdte mig tilbage. jeg blev rigtig ked af det. fordi jeg følte ikke at hun tog mig alvorligt jeg sagde også at jeg havde snakket med min nabo da jeg havde det rigtig skidt. hvor hun så sagde igen. jamen så vil du jo ikke herfra. det er jo et håb om hjælp. for hvis jeg virkelig ville herfra så havde jeg ikke snakket med nogen så havde jeg vel bare gjort det.. vi snakkede også om at her den 10ne skal jeg til forsamtale hos den stemmehøregruppe som jeg skal starte i. det bliver rigtig spændende og se hvordan det er. jeg er meget spændt. jeg er også bange for hvordan ville mine stemmer og dæmonerne ville reagere når jeg skal til at snakke om dem. det er ikke noget jeg rigtigt har prøvet før. jeg er meget spændt samtidig med at jeg er meget bange. men lad os nu se hvordan det går. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvordan det er gået.

lige nu sidder jeg bare her ved computeren. og ikke rigtigt ved hvor jeg skal gøre af mig selv. stemmerne køre bare derud af. jeg har virkelig lyst til at lave selvskade igen. bare for at få nogenlunde ro på igen. men spørgsmålet er hvor længe roen ville holde? det er ikke til at sige. måske skulle jeg tage noget pn. bare for at kunne få lidt ro på. men det ville stemmerne ikke rigtigt være med til. så det er lidt noget rod. så det er desværre en daglig kamp. som jeg bare må kæmpe. når nu vil jeg kigge lidt på noget aftensmad. så jeg ønsker jeg en god aften.

Udgivet den

stemmerne føre ordet

klokken er no ved at være halv fire i natten og jeg sidder stadig her ved min computer. jeg kan ikke rigtigt finde ro til at kunne gå i seng. jeg er meget plaget af stemmerne hertil aften. de vil rigtig gerne have at jeg skal lave selvskade. og jeg ved ikke om jeg kan stå i mod. jeg har kæmpet det seneste stykke tid for at holde dem på afstand. og det er da gået indtil videre. men hertil aften er det godt nok svært. jeg sidder her alene i min lejlighed og ved ikke rigtigt hvor jeg skal gøre af mig selv. de larmer og er overalt. hvorfor kan jeg ikke bare få fred. hvorfor skal jeg kæmpe sådan. når jeg kan se at andre har det let. hvordan skal jeg dog slippe af med stemmerne. skyggerne og selvskaden. hvad skal jeg give for at kunne få et mere normalt liv. jeg har bare lyst til at give efter og lade stemmerne føre ordet. måske har de i virkeligheden ret. er det måske den rette vej at gå. skal jeg virkelig lytte til dem og lade dem bestemme. jeg savner virkelig at være indlagt. for der føler jeg mig mere tryg og der er altid nogen som jeg kan gå ud til hvis jeg er voldsomt plaget. det er der ikke i min egen lejlighed. måske skulle jeg gøre som en af mine veninder siger. og prøve at høre om jeg kan komme på et bosted. og på den måde få noget mere støtte. der er snak om at jeg skal have noget mere støtte. men der er ikke rigtig sket noget. jeg blev ringet om af en som gerne vil høre mere om det støtte jeg gerne ville have. de spurgte indtil hvilken støtte jeg gerne ville have/have brug for. jeg havde lidt svært ved at forklare det. men jeg fik sagt noget i retning af at jeg havde brug for at støtte i forhold til mine stemmer og min psyke og de ting jeg kæmper med. her i dag fik jeg et brev i eboks omkring at jeg skal starte i stemmehøregruppe. jeg skal til fårsamtale her den 10ne september. det bliver rigtig spændende at se hvordan det kommer til at blive. det er ikke noget jeg har prøvet før. jeg er meget nervøs for hvad det er for noget. jeg er meget nervøs for at skulle forklare mig overfor andre. det er ikke rigtigt noget jeg har prøvet før. jeg er meget bange for at skulle forklare hvad og hvordan mine stemmer er overfor andre. jeg er bange for hvordan mine stemmer vil reagere når jeg fortæller andre om deres planer og hvordan de er. jeg ved ikke om de kan straffe mig på nogen måde. jeg er virkelig bange for hvad der kan ske. det har jeg ikke prøvet før. altså at skulle snakke om dem overfor andre. jeg ved ikke om jeg ville komme til at få et angstanfald. jeg er glad for at jeg skal til en fårsamtale. for så kan vi få snakket om hvad der kommer til at ske. jeg tænker meget over hvad mon de ville spørge mig om. vil de mon spørge indtil mine stemmer? skal jeg forklare dem som det i virkeligheden er. eller skal jeg bare forklare at alting er godt. og der er intet i vejen. stemmerne vil jo gerne have at jeg bare skal sige at alt er godt. kan jeg mon modstå deres ordre? det ved jeg sku ærligtalt ikke. hvis du kender til at være i stemmehøre. så høre jeg gerne om det. jeg vil gerne høre om hvordan du har oplevet at være i en stemmehøregruppe. jeg vil gerne forberede mig. for jeg er som sagt meget nervøs. men vi får at se hvordan det kommer til at gå. jeg håber at det kommer til at gå godt. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvordan det kommer til at gå. og jeg kommer nok til at skrive endnu et blogindlæg inden da. da jeg har nok at skrive om. da stemmerne er meget stride for tiden. men vi må se hvordan det kommer til at gå.