Saschas Blog

her forleden gik det lidt i hårdknude jeg havde det rigtig skidt jeg kan desværre ikke huske ret meget da jeg virkelig var angst og havde rigtig mange stemmer og selvmordstanker. jeg har fået det der skete fortalt af mine veninder som var tilstede over discord som jeg snakket med dem via. det der startet og som det sidste jeg husker. er at jeg lagde mig i sengen mens jeg snakkede med mine veninder. jeg begyndte at få det rigtig skidt da mine stemmer begyndte og være slemme og larme ville gerne have at jeg skulle lave selvskade. det der skete var at jeg blev meget angst og var meget svært at kommen i kontakt med. de fortalte at jeg var helt knækket og var slet ikke mig selv. jeg begyndte at ryste meget og banke hovedet ind i sengen for at lave selvskade. jeg brugte også en neglefil til at skade mig selv med. jeg sagde også til dem at jeg ville gå ned på banegården for at går ud foran et tog. udover det ville jeg have taget alt mit medicin for at gøre en ende på det hele. som mine stemmer gerne ville have. dette fik de så talt mig fra det. og det endte med at de faktisk gav mig et ultimatum. enten blev jeg indlagt. ellers også så skulle jeg tage op til en af mine veninde ellers ville de komme og hente mig for at jeg ikke måtte være alene. hvilket mine stemmer bestemt ikke syntes at jeg skulle være sammen med nogen for så kan de ikke få magten og få mig til at gøre skade. så det endte med at jeg tog til sjælland ned til en af mine veninder så de kunne passe på mig. så det er der jeg sidder netop nu og skriver dette blogindlæg. de holder meget øje med mig og hvad jeg laver. de har fjernet alle knive og skarpe genstande så jeg ikke kunne skade mig selv med dem. hvilket mine stemmer er meget sure over. lige nu overvejer jeg meget at stikke af. fordi mine stemmer virkelig ikke ville have at jeg bliver her. de vil meget gerne have at jeg gør en ende på det hele. stemmerne har nemlig lovet mig at hvis jeg gør det. så skal de nok forsvinde og lade mig være. jeg ved ikke om jeg kan blive ved med at kæmpe. for det lyder virkelig lovede hvis jeg forsvinder for altid. bare tanken om at stemmerne er væk. og jeg bliver fri for selvskade ville virkelig være det bedste der er sket.

jeg har ikke tænkt mig at fortælle dem at jeg vil stikke af. for så slår de bare deres alarm til så jeg ikke kan komme ud. men jeg har allerede en plan for hvordan jeg skal komme uden om deres alarm. jeg har tænkt mig at sige til dem at jeg gerne vil sove med vinduet åben. for så kan de ikke slå alarmen til da vinduet står åbent. heldigvis kan jeg komme ud af det vinduet hvis jeg nu ikke kan komme ud af døren. så bare det er en lettelse for mig at vide.

hvad de heller ikke ved er at jeg har et usb kabel til min telefon. som har et skarpt stik. som jeg har brugt til at skade mig selv med. og det virker rigtig godt. det ved de heldigvis ikke noget om. så på det punkt er stemmerne et par point forud.

jeg beklager at dette indlæg bliver meget roet med det er mine tanker desværre også. men jeg håber at du trods alt fik lidt ud af dette indlæg.

her for noget tid siden snakket jeg med min distriktsygeplejske hvor vi kom ind på forskellige tilbud og behandlinger da jeg bl.a høre stemmer. hvor hun så fortalte at de faktisk havde nogen stemmehøregrupper man kunne melde sig til. hvilket jeg faktisk syntes var en rigtig god ide. for jeg føler mig meget alene med alle stemmerne. og jeg savner faktisk nogen som har det ligesom mig. som man kan spare med. også som ved hvordan jeg har det uden at jeg ska forklare en helt masse. jeg har desværre været ude for at folk har sagt jamen Sascha hvordan kan du høre stemmer hvis der ikke er nogen. hvilket gjorde mig rigtig ked af det. fordi at jeg følte at jeg bare ville have opmærksomhed og at de ligesom ikke rigtig troede på mig. hvilket gjorde det hele virkelig frustrerende. for hvis der er noget jeg ikke vil have så er det opmærksomhed. jeg syntes i forvejen at det er meget pinligt og meget følsomt emne. for på det punkt er jeg meget svag og sårbar. men vi må ske hvad der kommer til at ske. lige pt sker der ikke ret meget på grund af alt det her corona. der er alt desværre bare lukket ned. ved dog ikke hvor længe jeg kan kæmpe imod de her stemmer. de bliver ikke mindre og lettere med tiden desværre. jeg føler nermest at de bliver være og være. Og at jeg ikke føler at jeg kan blive ved med at kæmpe. Hvad sker der når jeg ikke kan mere. Hvad nu hvis jeg giver slip og lader stemmerne overtage magten. Jeg er bange for at jeg kommer helt derud hvor det er for sent. Hvad vil folk ikke tænke hvis jeg en dag ikke var her mere. Ville de tænke at jeg var egoistisk og at jeg ikke tænkte på dem som var mig nær. Og holde af mig. Jeg ville jo også have det dårligt med at gøre andre kede af det. Bare fordi at jeg ville slippe for angsten. Stemmerne. Tvangstankerne. Og selvskaden.

Jeg beklager meget at dette indlæg sluttet lidt anderledes end jeg lige havde forestillet mig. Men det er desværre hvad der sker når stemmerne tager styringen.

her i går gik det på ingen måde som det skulle. som mange af jer ved så døjer jeg med angst og har gjort det i et godt stykke tid. her i går havde jeg kørt en døgner da jeg har åbnet min egen netradio. hvor vi så holdte 24 timers marton med live djs. jeg har haft en veninde på besøg i weekenden plus der kom en mere her i lørdags. alt gik som det skulle. men da de begge var taget hjem og jeg igen var alene gik det helt galt. stemmer var rigtige slemme og da angsten kom oveni gik det helt galt. jeg fik et ret voldsomt angst anfald hvor jeg desværre var virkelig selvskade. og havde faktisk lyst til at tage alt min medicin. for bare at flygte fra det hele. desværre har jeg gået med de tanker længe og jeg er virkelig bange for at det en dag bliver til virkelighed. for både stemmerne og angsten er desværre taget til her det seneste stykke tid. heldigvis tog jeg ikke alt min medicin. men jeg er virkelig bange for at det sker igen en dag ligesom det gjorde tilbage i 2013 på blindeinstituttet hvor jeg tog alt min medicin for en helt weekend og desværre røg på sygehuset med ambulance. det var stemmerne virkelig ikke glade for. for de ville jo gerne have at jeg ikke klaret den. og det plager de mig stadig om den dag i dag. at de vil have at jeg skal gøre det igen. da jeg har langt mere medicin hjemme og selv har styringen over det hele selv. og det kan virkelig være svære at kæmpe i mod. bare det at tage PN er en kamp da de ikke vil have at jeg tager det. for så har de ikke ligeså mange kræfter til at kæmpe med. så det er desværre en kamp hver dag. og jeg er bange for at jeg ikke vinder denne her kamp. men så får de da også deres vilje. og jeg får fred for dem. for det er det jeg allermest ønsker. jeg har bare lyst til at gøre som de siger. for måske har de i virkeligheden ret. måske er der meget bedre på den anden side. hvor der ingen stemmer og angst er. det håber jeg at der er ihvertfald. for ikke at snakke om selvskade. det er virkelig også noget at de logger med. hvis jeg bare gøre som de siger. de siger nemlig at på den anden side at der heller ikke selvskade. så lysten er virkelig stor for at komme derover.

men lad os se hvad der sker. lige nu er jeg her ihvertfald.

der er gået nogle måneder siden at jeg har skrevet et indlæg og nu skulle det sku være med en opdatering. siden sidst har jeg fået ny sagsbehandler og har endda været til et virtual møde med hende. hun skulle lige lære mig at kende og så snakkede vi om hvem jeg var og hvad jeg har været igennem. bl.a min psykiske ting/tilstand. jeg sagde så til hende at jeg meget gerne ville søge en førtidspension. da jeg på ingen måde ville kunne klare et job. og at det bare ville gøre min psykiske tilstand meget værre. og at jeg ville ende ud i at skade mig selv meget mere da jeg ikke ville kunne overskue det. ligesom det skete sidst jeg var i en praktisk. hun var faktisk ikke afvisende overfor en førtidspension. hvilket måske gav mig et lille håb. om jeg ville kunne få en. hun er ihvertfald gået i gang med at indhente forskellige oplysninger om mig både fra psykiatrien. men også mine tidligere sager.

udover det så har jeg også været til møde med min distriktssygeplejerske og min psykiater da vi skulle snakke om min tilstand som er blevet meget værre det seneste stykke tid. jeg selvskader en del mere. og så er stemmerne taget meget til i styrke. samt er mine tvangstanker også blevet værre. hvilket på ingen måde er godt. indtil videre er jeg blevet sat op i medicin så jeg nu får 1000mg i stedet for de 800 mg som jeg får nu. så det bliver spædende at se hvordan det kommer til at virke. hvis ikke dette virker er der snak om at jeg skal prøve noget andet medicin. abillyfy tror jeg det hed. men da jeg har mange tvangstanker er seruquel som jeg får nu er mere velegnet og beroligede hvor abillyfy ikke virker på samme måde. men udover det så får jeg stadig PN på 25mg som jeg kan tage hvis det hele bliver for slemt. jeg håber virkelig at det hjælper. for ellers ved jeg ikke hvor længe at jeg kan holde til det her. jeg har desværre et blogindlæg læggede i kladder som hedder planlægningen hvor jeg har skrevet hvordan jeg ville gøre hvis jeg ville begå selvmord b.a med afskedsbrev. dette ved jeg ikke om jeg ville offentligere da det er meget voldsomt læsning. og da det er stemmerne som har skrevet det da de var allerværst. så det er på ingen måde positivt. så vi må se om det er et indlæg jeg vælger at offentliggøre. det må tiden vise.

her i dag kom min rengøringshjælp for første gang. og skulle få min lejlighed til at ligne noget igen. det var rigtig dejligt at kunne få hjælp så jeg ikke også skulle tænke på det. jeg får hjælp hver 14 dag. hvilket jeg syntes virkelig er dejligt. hende som kom i dag var rigtig sød. og var god til at komme rundt omkring. så det er bare dejligt