Saschas Blog

som mange af jer godt ved så har jeg ikke haft det ret godt her på det sidste. tværtimod. jeg har følt mig trist og ked af det og stemmerne har virkelig været efter mig. jeg kæmper og kæmper men jeg kan snart ikke mere. jeg har flere kræfter tilbage. jeg kan virkelig ikke mere. jeg vil have fred. jeg vil væk fra alt det her helvede. stemmerne lover og lover at hvis jeg forlader denne jord vil jeg få alt det fred som jeg virkelig ønsker mig. jeg kan ikke holde det ude længere. stemmerne vil have jeg skader mig selv konstant. her i dag brugte jeg en skruetrækker til at skade mig selv med. det jeg ønsker mig allermest i hele verdenen er at de skide stemmer forsvinder og aldrig kommer tilbage igen. og så jeg bare kan leve et helt almenligt liv. men for at komme tilbage til blogindlæggets titel. så lægger stemmerne planer om, om det skal være nu det skal være. mine veninder er på Sjælland og min nabo er nede i Sønderjylland. det vil så sige at jeg er helt alene og ingen kan nå at stoppe mig i mine planer. er tiden mon kommet til at jeg skal sige farvel. og endelig få fred? jeg har to scenarier som kunne være en mulighed. det ene er at gå ud foran et kerede tog den anden er at tage alt min medicin og på den måde få fred. jeg vil ikke være skyld i at andre får et traume ved at jeg hopper ud foran toget. det bedste ville nok være at jeg bare tog alt mit medicin. så skal jeg heller ikke gå ud for end dør. jeg ved godt at jeg vil gøre alle mine venner og familie kede af det. og det er virkelig ikke mening. jeg føler bare at jeg ikke har flere kræfter tilbage til at kæmpe med. jeg kan virkelig ikke mere. jeg vil ikke mere. det må virkelig være nemmere på den anden side som stemmerne siger. det er det eneste jeg tror på lige nu. jeg har kæmpet alt for længe nu. det går ikke længere.

Hvad være er. Så går der rygter om mig om mine stemmer blandt crew på den radio jeg ejer. Da jeg fandt ud af det gik mine stemmer helt amok. De er meget sure over det. De vil hellere end gerne have at jwg gør hvad de siger. At jeg skal gøre det nu. Bare få det overstået. Så slipper jeg både for stemmerne og alle de forbandet stemmer. De har kørt på vores Discord at mine veninder har kæmpet med mig for at få mig til at tage min medicin. Det er sluppet ud. Og nu er det kommet for øre på nogen af de andre radioer.

Når vi skal have crrwmøde her på søndag vil min veninde have at jeg skal fortælle dem om mine stemmer. Og de psykiske problemer jeg går med. For at kunne lukke de rygter. Det vil mine stemmer på ingen måde have. De vil gerne have at jeg når at gøre en ende på det hele inden søndag. Så jeg ikke skal gå igennem det. Jeg har kun til i morgen torsdag. Da min veninde vender tilbage til Nordjylland. Jeg ved bare ikke om jeg har medicin nok til at kunne gøre det. Ellers må jeg ned på apoteket og hente noget mere. Det må jeg lige få tjekket op på.

Jeg ved ikke helt om jeg skal skrive et afskedsbrev. Og hvis ja. Så skal jeg lige finde ud af hvad det skal handle om. Jeg får godt nok en travl dag i morgen. Med alt det jeg skal nå.

Vi må se hvordan det hele kommer til at gå. Nemt bliver det ikke. 😢

Jeg håber ikke at det her blogindlæg har påvirket jer. Det beklager jeg meget hvis det har.

som alle nok ved så er verdenen fyldt med corona hvilket er meget skrammede og angstprovokerede. der er jo så kommet de her corona-vacciner hvilket jeg syntes er en virkelig god ting. men desværre så er det sådan at jeg har totalt nåleskræk. og kan derved ikke bare blive vaccineret. det går mig virkelig meget på. for jeg vil jo gerne være en del af samfundet men samtidig så skal man jo helst vacciners for at undgå at kunne blive syg. så jeg står i et kæmpe dilemma om hvordan jeg lige skal håndtere dette her. for jeg er ikke ude på at være til besvær. og jeg vil jo også gerne vise at jeg gerne vil være med til at bekæmpe denne virus. men fuck det er bare ikke nemt. for man kan jo ikke undgå at det kommer til at gøre rigtig ondt. når man skal stikkes. hvad værre er. så de fleste vacciner skal man have to stik. og det kan jeg på ingen måde klare. jeg ville måske kunne overleve det ene. men at skulle have to stik. det er helt umuligt for mig. men desværre så vidt jeg ved så kan man ikke selv vælge hvilken vaccine man gerne ville have. og det slår mig rigtig meget ud af kurs. bare det jeg høre at andre har fået de to stik. gør mig i den grad helt igennem angst. for jeg ved at jeg ikke kan komme udenom det. og det på et tidspunkt bliver min tur i rækken. jeg har overvejet at tage fat i dem som nu skal vaccinerer og høre om der er andre måder man kan gøre det på eller om jeg kan komme ind på sygehuset og måske få lidt bedøvelse. samt kun at få den vaccine hvor man skal stikkes en gang. hvis ikke det er muligt så må jeg bare erkende at jeg ikke kan gennemføre vaccinationen da jeg simpelthen bliver for angst. nogen kampe må man bare erkende at man ikke kan vinde. og det her er tilsyneladende en af dem.

her for et par dage siden skulle jeg snakke med distriktssygeplejerske. vi skulle snakke om hvordan det går. nogen af mine veninder var med over discord for de skulle nemlig fortælle hvad der var sket til festen hvor jeg havde et meget stort angstanfald hvor jeg blev nød til at blive holdt fast. de fortalte hvad der var sket som jeg skrev i mit tidligere blogindlæg så det vil jeg ikke gå i flere detaljer med. men de fortalte i hvert fald hvad der var sket. bl.a at jeg rigtig gerne ville skade mig selv og begå selvmord hvis jeg kunne komme afsted med det. da de var færdige med at snakke skulle hende og jeg snakke alene. hun spurgte mig hvordan det gik. jeg sagde jo at jeg var ret selvskade og havde mange selvmordstanker. som også mine veninder sagde da de snakket med hende. desværre mente hun ikke at jeg var syg nok til en indlæggelse. hun sagde at jeg sikkert kun ville blive indlagt i en nat og så sikkert blive udskrevet dagen efter da der er nogen som har det meget værre end mig som hun mente. hun bagatelliseret nærmest de ting jeg havde og de ting som mine veninder sagde til hende om hvor slemt det virkelig var. hun sagde at min selvskade ikke var særlig alvorligt. det værste hun spurgte mig om og som trigget mine stemmer og mig var hvis jeg virkelig havde selvmordstanker og gerne vil begå selvmord. hvorfor jeg så ikke havde gjort det endnu? det gjorde mig virkelig ked af det og jeg fik bare lyst til at gøre det. mine stemmer sagde. der kan du jo bare se Sascha. hun vil jo gerne have at du skulle gøre det. så hvorfor har du ikke gjort det endnu hvor svært kan det være. det burde du virkelig gøre. desværre så er stemmerne godt i gang med at ligge planer om hvordan jeg skal gøre det. for det hun sagde det trigget mig godt og grundigt. for hvorfor skulle hun spørge mig om hvorfor jeg ikke bare har gjort det endnu. det må jo betyde at hun gerne vil have at jeg skal gøre det. lige nu ligger jeg planer om hvordan jeg skal gøre det. skal jeg gå ud foran et kørende tog. eller en overdosis af min medicin. eller skal skade mig selv så meget at jeg ikke vil overleve dette. eller køre noget helt andet. det må tiden vise.

så vi må se hvad der kommer til at ske. en ting er sikkert. godt kommer det ikke til at ende.

og jeg vil ikke være her ret meget længere hvis det lykkedes.

lige for tiden er jeg i en meget svært periode. mine stemmer er meget slemme og de syntes bestemt ikke at jeg skal tage min medicin. mine venner forsøger virkelig at hjælpe mig. og gør hvad de kan for at få mig til at tage min medicin. men sagen er at det er meget svært når stemmerne er slemme. dette er meget hårdt for dem fordi jeg ikke bare kan tage når stemmerne ikke vil have det. jeg er bange for at jeg fylder for meget for dem. selvom de ikke siger det kan jeg mærke at det er noget der er meget hårdt. jeg ville bare ønske at jeg bare kunne tage min medicin når jeg bliver bedt om det. det gør mig ondt at jeg er til besvær og ikke bare gør det som de siger. for når stemmerne er slemme så kan jeg være svær at nå ind til. jeg ved slet ikke lige hvad jeg skal gøre. for det kan ikke blive ved sådan her.

som skrevet i mit tidligere blogindlæg gik det helt galt til festen hos nogen venner i går. og det er nu dagen derpå. vi snakket lidt om det her i dag og de vil meget gerne have at jeg fortæller det til min distriktssygeplejerske og min psykiater hvor skidt jeg faktisk har det. og hvad der skete til festen. det ved jeg bare ikke om jeg kan fordi at mine stemmer på ingen måde ville tillade mig at sige det til dem. jeg ved sku ikke helt hvad jeg lige skal gøre der. for på den ene sige er det nok en god ide. men på den anden side vil mine stemmer nok bare blive endnu værre end det de er nu. jeg er meget bange for hvad der sker hvis jeg siger det. 1 vil stemmerne blive værre? 2 vil de så tvangsindlægge mig eller noget helt tredje? bare tanken om hvad de sætter i gang gør mig meget angst. fordi jeg ikke ved hvad der skal ske. jeg skal snakke med min distriktssygeplejerske her i løbet af ugen. så må vi se om jeg har taget mod til at kunne sige det. eller om jeg bare skal sige at alting er i den skønneste orden.