Saschas Blog

ja som overskriften siger. så er der sket lidt mere i sagen om de to bosteder som jeg skal kigge på. det er en meget lang sag. men jeg skal prøve at skrive det så det er til at forstå. her i dag fik jeg en mail om at jeg passer ind og at der er en ledlig plads. men at der er noge godkendelse som ikke er helt på plads endnu. det var vidst noget med at det her bodtilbud som ligger i Slagelse er kun for permanente så hvidt jeg kunne forstå. og da jeg ikke skal bo der permanet så er det måske ikke det rigtige. der var også noget andet med noget juridisk godkendelse. men det er jeg ikke så meget inden i. så det skriver jeg om når jeg forstår det bedre.

ja så sidder jeg her igen. det er lidt tid siden jeg har skrevet sidst. men nu er jeg tilbage. lad os starte fra en ende af. her for nogen gade siden fik jeg en mail fra min sagsbehandler hvor der stod at det ene bodsted som jeg er ved at finde ud af om jeg passer ind hade fået mine sagsagter. nu afventer jeg bare et svar tilbage omkring om at jeg passer ind eller ej. så det bliver virkelig spænende at høre nærmere om. jeg syntes bare at tiden føleles lidt lang mens jeg venter. men på den anden side så syntes jeg virkelig at tiden er bare flødet af sted. der er snart sommerferie igen. og så er tiden på instituttet slut og så skal jeg videre. jeg er virkelig spændt på hvad der kommer til at ske. for lige nu snakker vi kun om mit bodsted men ikke hvad jeg skal beskæftige mig med. så det bliver virkelig spændende. det kunne være jeg skal tage fat i min sagsbehandler for at høre hvad hun hade i tankerne. for jeg har ikke særlig meget lyst til bare at sidde og at glo. men samtidig kan jeg ikke rigtigt rumme det helt store. så jeg skal passe på med at få sat alt for mange ting i gang på en gang. for det hele kan godt gå lidt for stærkt. så vi må nok hellere tage et skridt ad gangen.

noget helt andet er at vi snart skal på studietur sammen med ungegruppen vi skal til Mallorca. jeg er virkelig spændt på om jeg kan klare den. for jeg er virkelig bange for at jeg ville kunne gå hen at få det skidt. for der kan jeg ikke gemme mig væk. jeg kan heller ikke ligge mig under min kugledyne. og jeg ved at hvis jeg virkelig bliver psykotisk så ville lærene ikke kunne håndtere det. for de ved slet ikke hvad de skulle gøre. jeg har faktisk overvejet at skrive en mail til min psykiater og høre om hun ikke kunne skrive en mail til lærene omkring hvad de kunne gøre hvis jeg virkelig fik det dårligt. og måske hade lyst til at skade mig selv. for sådan har de aldrig oplevet mig før. så jeg tror det ville være noget af en omgang for dem. jeg tænker også på de andre elever. for det kan virke ret voldsomt hvis jeg skulle få det rigtigt skidt. så jeg har virkelig nogen bekymringer omkring det at skulle på studietur. for man kan jo ikke bare sådan lige tage hjem hvis jeg ikke kan rumme det. jeg gik også med overvejelsen om at blive hjemme. men jeg ved det ikke helt endnu. det er heller ikke alle som tager med af forskellige årsager. men jeg tror først at jeg vil tage fat i min kontaktpersom og skrive en mail til min psykiater. jeg skal også lige høre hende omkring at tage medicin med ind i et andet land. så hvidt jeg ved så er de nogen papirer som skal være i orden inden jeg tager af sted. så jeg er virkelig spændt på hvad det ender med. det finder jeg ud af i løbet af den kommende uge. for der er ikke så lang tid før vi skal af sted. det skal vi den 26 Maj. puha der er også en masser der skal pakkes. og mange ting at holde styr på. jeg håber bare på at alt kommer til at gå godt. men samtidig så tør jeg ikke håbe på for meget.

hvad er der eller at skrive om….hmm

jeg har slet ikke skrevet om hvordan jeg har det. lige i denne her uge har det virkelig gået op og ned. stemmerne har virkelig været aktive. jeg har ikke spist så meget som jeg plejer. fx her til aften spiste jeg kun to tre bider. jeg kunne slet ikke få noget ned. det var virkelig ikke særligt rart. for samtidig var jeg også sulten. her forleden dag hade  jeg det virkelig skidt. jeg gik så til min kontaktperson. og fortalte hvordan jeg hade det. jeg sagde at stemmerne ville have at jeg skal skade mig selv og at jeg ikke måtte spise. det eneste hun sagde var enten om jeg hade lyst til at dyrke noget motion eller snakke om det. jeg sagde så til hende at jeg ikke rigtigt følte noget hvis vi snakkende om det. for det eneste hun kunne sige var bare at det var ikke så godt. hun ville ikke kunne komme med nogen metoder til at kunne håndtere stemmerne. det frustrerer mig virkelig meget. for det er det jeg har brug for. jeg har bare brug for at få styr på de dumme stemmer. men næh nej det kan jeg ikke få hjælp til. jeg glæder mig sku til at komme væk så jeg måske kan få det bedre og få hjælp til det jeg har brug for. så nu må de bosteder godt se at få læst mine ting i gennem og komme med en tilbage melding. men jeg er bare bekymret for at hvis de siger ja.men der så ikke er plads lige nu. hvad skal jeg så gøre. for jeg bor jo ikke i Slagelse eller i Næstved. og jeg fik af vide sidst jeg var til møde at de nok ville bruge de pladser som der var til deres egne borgere til at starte med. jeg har faktisk overvejet at flytte til Slagelse. for lige nu er tilknyttet Sorø. og jeg kan godt sige med det sammen. for det første så er der ikke noget i Sorø som de kan tilbyde mig. og for det andet så er det sku ikke den mest spænende by. Slagelse er meget større. og der sker også meget mere. men det finde jeg lige ud af hvad der kan ske. for det kunne være virkelig nice hvis jeg kom væk fra Sorø.

når nu vil jeg sætte mig til at se nyheder. det vare heller ikke så længe før jeg ligger mig under kugledynen. da jeg syntes at dagen har været ret hård selvom der ikke er sket så meget.

sov godt 🙂

så kunne jeg ikke holde den længere.  her i morges blev det bare for meget. jeg har desværre lavet selvskade. det var ikke meget men lidt er desværre også lidt for meget. jeg ved ikke lige hvad der skete. for det virkede som om at jeg hade magten. men lige pulselig hade de fået magten. jeg forstår bare ikke hvorfor jeg ikke kan kæmpe i mod. det virkelig bare frustrerende. jeg kan desværre kun holde den lige godt en måned. hvorfor kan jeg ikke holde den længere. jeg hader det virkelig. er det på grund af teater eller hvad kan det være? hvor længe skal jeg kæmpe i mod noget som jeg alligevel ikke kan vende over. det forstår jeg bare ikke. stemmerne er godt nok ikke glade for at jeg skriver om dem. det vil de sku ikke have. hvor længe skal der gå før jeg igen ikke kan holde den længere? jeg mangler virkelig mod og overskud til at kunne kæmpe i mod. for det der sker gang på gang er at de vender og når de gør det så mister jeg moddet og lysten til at skulle kæmpe i mod fordi at de alligevel vinder i sidste ende. jeg ved simpelhen ikke hvad jeg snart skal gøre. jeg beklager hvis i føler at jeg brokker mig for meget. men hvis i hade det ligesom mig så ville i nok kunne forstå det. men sådan er det jo desværre. hvis folk ikke har været der så kan de ikke rigtigt sætte sig ind i det selvom man prøver alt hvad man kan for at forklare dem det. når jeg siger til dem at jeg høre stemmer. så kigger de mærkeligt på mig. og siger jaja det gør vi andre også. de kan bare ikke forstå at det at høre stemmer ikke er helt på samme måde som hvis du høre nogen snakke. mine stemmer har også en påvirkning på mig. og de kan gøre det svært at blive i virkeligheden fordi at de er gerne vil have magten og få mig til at skade mig selv. når jeg siger at jeg skader mig selv. så siger de at det er da dumt at gøre. og hvorfor jeg ikke bare holder op med det. de forstår bare ikke at man nærmest bliver afhængig af det fordi at man ikke kan rumme sine følelser så skader man sig selv for at kunne få lidt ro på men man er nød til at skade sig mere og mere for at opnå den samme ro og at kunne rumme sine følelser. jeg håber lidt at jeg har kastet lidt lys over det at høre stemmer og være selvskadende. jeg ved godt at det var ikke meningen at denne blog skulle blive så lang. men  når jeg først kommer i gang med at skrive så er der meget der gerne vil ud. så det er virkelig dejligt at kunne komme ud med det. det kan også give lidt ro for at man så har fået sat ord på sine tanker og følelser. jeg må skrive lidt oftere.

når nu vil jeg slutte for denne gang. nu skal jeg have lidt frokost og bagefter skal jeg øve videre med teater som vi er i gang med i unge teamet for tiden. det kan muligvis godt være at jeg skriver en blog omkring teater.

Her i tirsdag og onsdag var jeg i praktik på min mors arbejde. Hun arbejder med at pakke vare på et lager. Der er mange opgaver i forbindelse med dette. Fx hvis en kunde vil have en bestemt vare. Så skal vi ud på lageret hente varen pakke den på en pale og sende den af sted. Jeg har været med til at skulle se hvordan de arbejdet. Det var ikke alt jeg kunne være med til da jeg ikke kunne se nok til det. Men jeg fik en masse ud af det. Jeg kunne sætte fragt seddler og label på pakkerne. Og være med til at pakke dem på paler. Jeg har også gået på lageret og samle de forskellige ting sammen som kunderne skal have. Der var også en maskine som indeholdte vare som jeg har kunne bruge ved at man skriver et varenummer. Så viser den hvad det er for en vare og hvor mange antal der er. Maskinen hedder en logomat. Det var virkelig Nice at det var noget som jeg helt selv kunne klare. Det var i korte træk det jeg har lavet. Jeg syntes virkelig at det var Nice og det er helt sikkert noget jeg gerne vil prøve igen.

så sidder jeg ved tasterne igen. alt har været godt jeg har været i valby og siddet og snakket med nogen venner. men nu er jeg kommet tilbage til tutten og så er det nu hvor tankerne og stemmer har fået magten. jeg føler mig rigtigt trist. jeg føler bare alt er sort og det hele bare er noget lort. stemmerne siger til mig at jeg skal skade mig selv. men det er der jo bare ikke noget nyt i. jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. jeg kan ikke rigtigt finde ro selvom jeg burde være træt. jeg er bange for at stemmerne skal overtage det hele. for jeg ved slet ikke hvordan jeg skal kæmpe i mod. de er bare så stærke og de fylder bare det hele. hvorfor skal jeg altid være så hårdt ramt. jeg ville ønske at jeg kunne få en masse overskud. for lige nu har jeg bare lyst til at grade tårgne triller allerede ned af mine kinder. jeg syntes virkelig ikke at det er fair. jeg ville ønske at tutten kunne hjælpe mig til at kæmpe i mod stemmerne og tankerne. da jeg var i valby skar jeg mig på en kniv. og det syntes stemmerne virkelig var godt. blodet løb i lang tid fra såret og stemmerne ville have mig til at skare mere. det var virkelig ubehageligt. godt at de andre ikke kunne mærke at jeg ikke hade det så godt. og nu mens jeg skriver får jeg lyst til at skade mig selv virkelig meget. hvis jeg gør det så håber jeg at jeg kan få lidt ro på. når nu vil jeg prøve at ligge mig lidt.

det var bare en lille hurtig blog herfra.

sov godt