hej der ude. nu har jeg endelig fået ferie og så skal jeg bare slappe af. i dag er der lørdag og jeg er på vej hjem fordi jeg skal på det blå market sammen med min mor. så det bliver bare nice.lige nu sidder jeg i et stop fyldt tog og det er temmelig hårdt med så mange mennesker. og så har jeg ikke nogen PN med. så det er bare nederen for der er helt sikkert mange mennesker på det market. dette var bare en kort blog fra min side. jeg vender tilbage når jeg kommer til københavn igen.
hvor er trygheden?
lige nu kan jeg ikke finde trygheden. jeg har så mange tanker og stemmer som gør mig bange. og jeg ved ikke hvordan jeg skal komme af med dem. de er der alle steder. de siger jeg skal lave selvskade og at jeg skal gøre det hårdt. lysten er bare så stor lige nu. der meget mørkt og koldt inden i mig lige nu. alt lys og glæde er væk. lysten til at føgere noget skabt hen over min hud er så stor og jeg ved det vil lette det hele. jeg ved ikke hvor længe jeg kan holde til det her mere. en dag så ved jeg ikke hvad jeg kan finde på hvis jeg ikke snart får det bedre. lige nu har jeg det som om ingen forstår mig og kan hjælpe mig. og den følelse kan jeg bare ikke håndtere jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare mig fordi at når jeg så prøver så siger folk bare at jeg skal prøve at aflede mine tanker. og de forstår slet ikke hvor svært det er. men ja. nu skal jeg bare hjem og have min medicin og se om det hjælper. det håber jeg virkelig.
hvordan kunne jeg glemme det
alt lige nu er bare nederen lige nu. jeg skulle have min medicin her til aften. men da jeg skulle til at finde den kunne jeg ikke finde den. jeg kiggede overalt men væk var den. så kom jeg i tanke om at jeg hade pakket en ny taske inden jeg to ud til en af mine venner hvor jeg sidder lige nu. så min medicin ligger i den anden taske. og det gør det jo ikke bedre når jeg ikke har det særlig godt. jeg kan ikke sove. bl.a fordi jeg ikke har fået min medicin. og fordi jeg har alt for mange tanker til at kunne finde ro. så jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal gøre lige nu. der er vel ikke så meget at gøre ind at vente til at jeg kommer tilbage til instituttet og så skønde mig at få taget det. men heldigvis er der katte jeg kan nusse med. så det kan måske give mig ro. men intet er sikkert men jeg håber jeg kan få det bedre igen. og ikke at det ender med selvskade for det skal det jo ikke. men nu vil jeg prøve at nusse med nogen katte og se om det kan hjælpe for der er ikke så meget andet at gøre
Overskudet svinger
I dag er en meget svingne dag. Det startet i går da jeg lagde MIG til at sove. Da jeg langt om længe faldt i søvn fik jeg det virkelig slemt i forhold til stemmer og ubehagelige ting som gjorde MIG angst og utryg. det er virkelig ikke rart. jeg høre stemmer når jeg sover og ser ting som man ikke burde se. når jeg drømmer laver jeg selvskade og banker hovedet ind i vægen og når jeg vågner føler jeg trang tin at skare i mig selv. og det er jo ikke så godt. men det er der ikke så meget at gøre ved. jeg har næsten prøvet alt for tiden. men alt ser sort ud. lige nu mens jeg skriver denne blog sidder jeg i toget på vej mod indtuttet. jeg har været hjemme og hente min nye medicin som jeg skrev om i sidste blog. så jeg håber det kan hjælpe. lige nu er der mange ting som fylder meget. bare det at jeg skal op til undervisning er uoverskueligt. det fylder alt for meget i mit hoved. Det kan være virkelig en udfordring at holde det kørnde. Men nu må vi se hvad der sker her den 25 i næste måned hvor jeg skal til møde med kommunen omkring min fremtid her på ibos. For jeg har ikke været så god til at møde til timerne. Og det er de så blevet opmærksom på. Jeg håber de er forstående. Men intet er afgjort endnu.
så blev der snakket
her i går blev der snakket om hvordan man kan hjælpe mig bedst muligt. min mor to her ind da hun syntes der skulle gøre noget mere en det der var blevedet gjort. vi fik snakket med min kontakt person på bo afd omkring hvad vi kunne gøre bedre. vi kom frem til at vi skulle ned priotere skole og undervisning og satse på at behandle min psykiske tilstand. da vi hade snakket med min kontaktperson hade vi nogen timer fri da vi først skulle snakke med min psykiater ved 17 tiden. timerne brugte vi på at gå en tur ned i et shopping center og kigge lidt. da vi kom tilbage gik vi i gang med at rydde op i mit tøjskab. der var meget jeg ikke kunne passe så det to min mor med hjem. når så blev klokken 17:00 og tiden kom til at snakke med min psykiater hun var enig om at vi skulle sætte skole forventningerne lidt ned. og tænker mere på min psyke. jeg snakket også med hende om at jeg hørte stemmer og skadet mig selv i søvne. og hun satte mig på noget andet medicin som hedder seroquel. hun sagde at jeg hade nogen psykotisk trek men at jeg ikke var skizofren. så det er jo meget godt. så nu mangler vi bare at snakke med kommunen omkring alt det her. da jeg ikke har været så godt til at møde til undervisning fordi jeg ikke har haft det så godt. så de var meget opmærksomme på om jeg mødte til tiden. så nu skal vi forklare dem hvad grunden til hvorfor jeg ikke har mødt til undervisning. nu glæder jeg mig bare til at det er overstået. men jeg harkun fået tre måneder på grund af det her. så jeg håber bare de siger god for det. for det her er det bedste sted jeg er lige nu for der er nogen der kan passe på mig når jeg har det svært. så det er kige det min tanker går ud på lige for tiden men lad os nu se hvordan det kommer til at skride frem. det kan jo være de er forstånde over for min situation.
