en hyggelig dag med en ven

i går vat jeg sammen med en af mine venner det var mega hyggeligt. det startet med at han kom til sorø. der sad vi og rodet med Computer i noget tid. vi belv enlige om at det var så hyggeligt at han gerne ville sove hos mig. da vi syntes det var lidt kedeligt at sidde i sorø to vi til instituttet hvor vi nørdet computer i nogen timer. hen mød aftenen blev vi sultene så vi gik ned og spiste en pizza. det smagte virkelig godt.  bagefter gk turen tilbage til instuttet hvor det stod på pcer resten af aftenen. da klokken blev ca 2 gik vi i seng da vi skulle tidligt op næste dag. nu sidder jeg så sammen med ham i toget på vej til sorø. tak for en virkelig hyggelig dag Kristoffer. det må vi snart gøre igen…. meget snart.

så er der ferie

hej der ude. nu har jeg endelig fået ferie og så skal jeg bare slappe af. i dag er der lørdag og jeg er på vej hjem fordi jeg skal på det blå market sammen med min mor. så det bliver bare nice.lige nu sidder jeg i et stop fyldt tog og det er temmelig hårdt med så mange mennesker. og så har jeg ikke nogen PN med. så det er bare nederen for der er helt sikkert mange mennesker på det market. dette var bare en kort blog fra min side. jeg vender tilbage når jeg kommer til københavn igen.

hvor er trygheden?

lige nu kan jeg ikke finde trygheden. jeg har så mange tanker og stemmer som gør mig bange. og jeg ved ikke hvordan jeg skal komme af med dem. de er der alle steder. de siger jeg skal lave selvskade og at jeg skal gøre det hårdt. lysten er bare så stor lige nu. der meget mørkt og koldt inden i mig lige nu. alt lys og glæde er væk. lysten til at føgere noget skabt hen over min hud er så stor og jeg ved det vil lette det hele. jeg ved ikke hvor længe jeg kan holde til det her mere. en dag så ved jeg ikke hvad jeg kan finde på hvis jeg ikke snart får det bedre. lige nu har jeg det som om ingen forstår mig og kan hjælpe mig. og den følelse kan jeg bare ikke håndtere jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare mig fordi at når jeg så prøver så siger folk bare at jeg skal prøve at aflede mine tanker. og de forstår slet ikke hvor svært det er. men ja. nu skal jeg bare hjem og have min medicin og se om det hjælper. det håber jeg virkelig.

hvordan kunne jeg glemme det

alt lige nu er bare nederen lige nu. jeg skulle have min medicin her til aften. men da jeg skulle til at finde den kunne jeg ikke finde den. jeg kiggede overalt men væk var den. så kom jeg i tanke om at jeg hade pakket en ny taske inden jeg to ud til en af mine venner hvor jeg sidder lige nu. så min medicin ligger i den anden taske. og det gør det jo ikke bedre når jeg ikke har det særlig godt. jeg kan ikke sove. bl.a fordi jeg ikke har fået min medicin. og fordi jeg har alt for mange tanker til at kunne finde ro. så jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal gøre lige nu. der er vel ikke så meget at gøre ind at vente til at jeg kommer tilbage til instituttet og så skønde mig at få taget det. men heldigvis er der katte jeg kan nusse med. så det kan måske give mig ro. men intet er sikkert men jeg håber jeg kan få det bedre igen. og ikke at det ender med selvskade for det skal det jo ikke. men nu vil jeg prøve at nusse med nogen katte og se om det kan hjælpe for der er ikke så meget andet at gøre

Overskudet svinger

I dag er en meget svingne dag. Det startet i går da jeg lagde MIG til at sove. Da jeg langt om længe faldt i søvn fik jeg det virkelig slemt i forhold til stemmer og ubehagelige ting som gjorde MIG angst og utryg. det er virkelig ikke rart. jeg høre stemmer når jeg sover og ser ting som man ikke burde se. når jeg drømmer laver jeg selvskade og banker hovedet ind i vægen og når jeg vågner føler jeg trang tin at skare i mig selv. og det er jo ikke så godt. men det er der ikke så meget at gøre ved. jeg har næsten prøvet alt for tiden. men alt ser sort ud. lige nu mens jeg skriver denne blog sidder jeg i toget på vej mod indtuttet. jeg har været hjemme og hente min nye medicin som jeg skrev om i sidste blog. så jeg håber det kan hjælpe. lige nu er der mange ting som fylder meget. bare det at jeg skal op til undervisning er uoverskueligt. det fylder alt for meget i mit hoved. Det kan være virkelig en udfordring at holde det kørnde. Men nu må vi se hvad der sker her den 25 i næste måned hvor jeg skal til møde med kommunen omkring min fremtid her på ibos. For jeg har ikke været så god til at møde til timerne. Og det er de så blevet opmærksom på. Jeg håber de er forstående. Men intet er afgjort endnu.