Kategori: Personligt

så gik den ikke længere. i går brød min verden helt sammen. jeg var voldsomt plaget af stemmer. skygger og dæmoner. jeg havde selvmordstanker. og jeg havde virkelig lyst til at skade mig selv. og gøre en ende på det hele. det lykkedes mig at ringe til psykiatrisk akutmodtagelse. de ville heldigvis gerne se mig. så jeg tog derind. der var heldigvis kort ventetid. jeg kom derefter ind til en samtale med to læger. de spurgte mig om hvordan jeg havde det. og hvad der plaget mig jeg sagde det som det var at jeg havde selvmordtanker. og jeg var meget plaget af stemmer. skygger og dæmoner. jeg sagde også at jeg ikke kunne love at jeg ikke ville gøre noget. jeg blev derfor indlagt på den lukkede hvor de kunne sikre at jeg ikke kunne skade mig selv. eller gøre det der er endnu værre. jeg var så plaget at jeg ikke kunne tage min medicin til at starte med. men efter en halv times tid. lykkedes det mig til sidst at tage min medicin. klokken blev ret mange før at jeg kom ind under kugledynen. jeg havde desværre også store problemer med at kunne falde i søvn. klokken nået at blive lidt over seks i morges. kl ca 14:30 blev jeg hentet af en taxa for at jeg skulle overflyttes til en anden afdeling. det er næsten samme sted som jeg var indlagt sidst. bare på afdelingen ved siden af. den gang var jeg indlagt på s1. nu er jeg blevet indlagt på s2. jeg er glad for at der kan blive passet på mig. for det kunne jeg ikke gøre selv. desværre. i morgen skal jeg have stuegang hvor jeg skal snakke med en læge så vil byde mig velkommen til afdelingen. så det bliver spænedede på hvad der ellers skal ske. jeg er ret nervøs. jeg ved ikke lige hvor jeg skal gøre af mig selv. der har lige været en inde og give mig noget pn. så jeg måske kan få lidt mere ro på. for jeg er meget plaget af stemmerne som larmer. og skyggerne og dæmonerne som flyver rundt over det hele. jeg er meget bange for dem.

lige nu er klokken ti minutter i otte. jeg glæder mig godt nok til at komme under kugledynen. så kan jeg håbe at dagen i morgen er noget bedre end den har været i dag. jeg håber også at jeg kan sove noget bedre end jeg har gjort i nat. lige nu har jeg bare lyst til at gå i seng. men det går ikke. så ender det bare med at jeg vågner virkelig tidligt og det gider jeg ikke.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. jeg skal nok skrive et nyt i morgen når jeg har haft stuegang,

jeg har lige sat mig ved computeren. klokken er ca 14 og en fra psykiatrien er lige gået. jeg har haft min første samtale med hende. formålet ved at hun kommer hos mig er at jeg skal starte i et peer projekt. det handler om at os med psykiske lidelser kan snakke sammen og fortælle om vores oplevelser samt at behandlerne kan komme med et tema som vi skal snakke om. jeg skal have fem samtaler med hende inden jeg kan komme i gruppen. hvor hun kan lære mig at kende. og jeg kan lære hende at kende i dag havde jeg den første samtale. vi snakkede om de ting jeg kæmpede med. og min livshistorie. jeg sagde det som det var at jeg stadig gerne ville have en second opinion i forbindelse med at de havde ændret min diagnose da jeg flyttet til aalborg. dette lovede hun at gå videre med. vi snakkede også om hvad jeg går og kæmper med. jeg prøvede at sætte hende ind i hvordan det var at høre stemmer. og ser skygger og dæmoner. samt at jeg tit laver meget selvskade. vi snakkede også om de styrker som jeg har. altså at jeg tager ud og spiller. dette syntes hun var rigtig flot. og noget som jeg skulle fast ved. vi snakkede også om at det generelt går ned ad bakke. og at jeg gerne ville indlægges. hvis det bliver ved sådan her. dette kunne hun godt forstå.

nu sidder jeg her tilbage. og føler at jeg ikke har det super godt. stemmerne larmer. de er meget sure over at jeg har snakkede med hende om dem. skyggerne og dæmonerne flyver rundt her i lokalet. og jeg føler ikke at jeg kan flygte fra dem. de følger ligesom efter mig lige meget hvor jeg er henne. jeg har virkelig lyst til at skade mig selv. bare for at få lidt ro på. jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg er meget rastløs og meget angst. jeg ved bare ikke hvordan jeg på nogen måde skal komme igennem denne her dag. lige nu føler jeg at der er en evighed til at jeg kan tillade mig at gå i seng. hvis jeg ligger mig under kædedynen. så risikere jeg bare at falde i søvn. også kan jeg slet ikke sove i nat. og det er ret vigtig at jeg kommer tidligt i seng. da min bostøtte og hjemmehjælp kommer i morgen. så der er det vigtigt at jeg kommer tidligt op. og være frisk. så jeg kan desværre ikke gå i seng. lige nu diskutere stemmerne om hvad jeg skal bruge til at lave selvskade med. om det er nok med en skruetrækker. eller om jeg skal finde et barberblad frem og bare skære. jeg ved at jeg nok vil blive rigtig ked af det. og vred på mig selv. hvis jeg ender med at lave selvskade. for så får jeg dårlig samvittighed over at jeg ikke kunne holde den længere.

okay. nu har jeg lige skrevet til min nabo for at høre om hun ville med ned i byen og spise. og gå en tur. dette vil hun heldigvis gerne. så jeg håber at det kan aflede mig lidt. nu må vi se. der er trods alt lidt tid til at vi skal afsted. vi skal først afsted ved en halv fem tiden. så nu handler det bare om at kæmpe imod inden vi skal afsted. så nu må vi se om jeg får det bedre af at tage ned i byen. eller om det ville blive værre af det. det måde tiden vise.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.

jeg har lige sat mig ved computeren. klokken er nu 15:50 og jeg ved slet ikke hvordan jeg nu skal komme igennem dagen. mine stemmer larmer. mine skygger og dæmoner er over det hele. og de vil rigtig gerne have at jeg skader mig selv. jeg ved bare ikke hvor længe som jeg kan stå i mod. jeg har virkelig bare lyst til at give efter. de er bare så meget voldsomme. jeg er rigtig bange for dem. hvorfor skal de blive ved med at forfølge mig. det forstår jeg bare ikke. hvad har jeg dog gjort siden at jeg skal have det sådan. det forstår jeg virkelig ikke. lige nu har jeg bare lyst til at gemme mig under min kædedyne. men så er der bare stor risiko for at jeg falder i søvn. også ender det bare med at jeg ikke kan sove i aften. lige nu føler jeg bare at der er en evighed til at jeg kan tillade mig at gå i seng. jeg er meget rastløs. og jeg har rigtig meget uro. det er bare ikke til at holde ud. nu er der gået et stykke tid siden at jeg sidst har skadet mig selv. jeg ved bare hvis det ender med at jeg skader mig selv. så bliver jeg rigtig ked af det og vred på mig selv. også hjælper det jo ikke. så bliver det bare meget værre. jeg står ved en skillevej. skal jeg bare give efter og skade mig selv. eller hvad skal jeg. det ved jeg ikke. for en ting som jeg ved. er at jeg kan ikke holde det her ud ret meget længere. jeg har brug for roen. og at der bliver stille i mit hoved. det savner jeg virkelig.

nu vil jeg til at afslutte dette korte blogindlæg. kan ikke rigtigt samle mig om at skrive mere.

klokken er ca de 02 sådan en søndag nat. og jeg sidder og kan ikke rigtigt finde ro. tankerne flyver rundt. stemmerne larmer. og skyggerne og dæmonerne flyver rundt og er over det hele. jeg er samtidig meget ked af det. og angst. men hvorfor ved jeg ikke helt. der burde jo ikke være noget i vejen. men det er der men jeg kan bare ikke finde ud af hvad det er som der er galt. mit seneste selvskade er ligeså stille ved at hele sammen igen. og det er mine stemmer. skygger og dæmoner bestemt ikke særligt glad for. de vil rigtig gerne have at jeg skal lave mere selvskade. og jeg har virkelig lyst til at gøre det. hvorfor skal jeg kæmpe i mod når jeg alligevel ikke vinder kampen. jeg har bare lyst til at få ro. og den eneste måde jeg kan få ro på er ved at skade mig selv. mine stemmer siger også at jeg hurtigere kan få corona ud ved at skære i mig selv så det kommer ud med blodet. der er nok nogen der vil sige at jeg burde blive indlagt når jeg har det sådan. dette har jeg også overvejet. men samtidig vil jeg bare ikke være til besvær. der er nok nogen som har mere brug for pladsen på afdelingen end mig. så den vil jeg ikke besætte. jeg ved bare ikke om jeg vil kæmpe. for hvad får jeg ud af at kæmpe? bare tanken om at jeg kan få fred enten vil at skære mig i håndledede eller tage en overdosis. tankerne køre rundt omkring det. jeg kan huske sidst jeg tog en overdosis. det var rigtig rart. jeg fik fred. og husker ikke ret meget. desværre blev jeg bare kørt på sygehuset og de gjorde at jeg overlevet. desværre. tænk nu hvis ikke at jeg havde overlevet. så skulle jeg ikke længere kæmpe sådan. jeg er også sikker på at de folk omkring mig ville juble. fordi at de så ikke skal høre på mig og alt mit brok. og at de så heller ikke skal høre på alle mine problemer. jeg er sikker på at de nok ville blive glade hvis jeg ikke længere var her mere. det er en win win for alle. jeg slipper for at kæmpe i mod stemmerne. skyggerne og dæmonerne. samt at jeg heller ikke skal kæmpe mod selvskaden. men hvornår er tiden inde for at jeg skulle tage herfra. er det nu. lige om lidt eller hvornår er det? det er ikke godt at vide. jeg tror ikke at jeg vil sige hvornår jeg gør det. for gør jeg det. så er der sikkert nogen der vil prøve at stoppe mig. det er sket før. og det ønsker jeg ikke igen. jeg vil bare have lov at gøre det i fred. uden at nogen skal stoppe mig. jeg er også den eneste der har nøgle til min lejlighed. det vil sige at der er ikke nogen der kan komme ind til mig. ikke engang min nabo har en nøgle. heldigvis. så jeg har alle muligheder for at gøre det i stilhed.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. jeg kan mærke at jeg er meget fyldt op. og jeg skal nok skade mig selv inden jeg går i seng. så jeg måske kan få lidt ro