Kategori: Personligt

så gik den ikke længere. her de sidste par dage har jeg ikke haft det særligt godt. jeg har været meget sløj. har sovet det meste af de sidste par dage. i dag blev jeg så kviktestet og den viste sig at være positiv. jeg har også fået lavet en pcr test. men efter sådan som jeg har det. så er jeg ret sikker på at den også er positiv. det er sku noget værre noget. nu skal jeg så være selvisolation de næste fire dage. så det er bare dejligt eller noget. men jeg tænkte bare at det bare var spørgsmål om tid. før at jeg fik den. i den mindste har jeg det faktisk okay. jeg har hørt fra andre at de har haft det meget værre. så jeg tror at det var billigt sluppet indtil videre. nu glæder jeg mig bare til at jeg er overe det her. og kan komme ud igen. det er sku kedeligt at sidde her i min lejlighed. hvor jeg ikke har noget at give mig til. men det skal nok gå tænker jeg. det viser sig også at hende jeg var inde og snakke med på psykiatriske afdeling i mandags også var blevet testet positiv. så der er mange omkring mig der har fået corona. så kunne jeg ikke undgå det. desværre.

nu vil jeg til at afslutte dette korte indlæg.

her i dag var jeg til forsamtale ude på psykiatriske afdeling. det var ellers meningen at jeg skulle have været med i avatar-projektet men sådan gik det ikke. grundet at jeg har fået ændret min diagnose fra skizofreni som jeg ellers fik tilkendt af slagelse og til organisk hallucinose som aalborg har ændret den til da jeg flyttet hertil byen. så var jeg ikke indefor målgruppen for projektet. dette gjorde mig rigtig ked af det. jeg reageret meget voldsomt inde på afdelingen. det endte med at de blev nød til at give mig noget pn. og putte mig under en kugledyne i noget tid for at prøve at berolige mig. jeg var desværre voldsomt meget plaget af stemmer. skygger og dæmonerne. der jeg skulle på wc sagde de at jeg ikke måtte gå derud alene da som jeg sagde at jeg ikke kunne love at jeg ikke ville gøre skade på mig selv. jeg sagde også at jeg havde voldsomme selvmordstanker. de sagde at hvis de havde plads havde de indlagt mig. men som en plan b så ringet de til min nabo og høre om hun kunne være sammen med mig resten af dagen for at aflede mig. hvilket hun heldigvis godt kunne. desværre så sagde stemmerne. skyggerne og dæmonerne at grunden til at jeg ikke må være med i projektet var at de ikke kunne lide mig og at de gerne ville have at jeg skulle tage afsted fra denne verden. jeg har bare lyst til at gøre som de siger. hvorfor skulle jeg ellers være her. jeg kan ikke mere. jeg vil ikke mere. det har jeg sagt før. men jeg kan ligesom godt mærke at stemmerne. skyggerne og dæmonerne ligesom er færdig med deres planlægning. og de mener at jeg er klar til at tage afsted. jeg ved at der nok er nogen som bliver kede af det. men jeg er sikker på at de nok skal komme over det. og når der ligesom er gået noget tid. at der måske går hverdag i den igen. jeg er også sikker på at dem omkring mig at de nok vil blive lettet når de ikke skal høre på alt mit brok og at høre på alt det som jeg kæmper med. det tror jeg at de gerne ville være fri for at høre på. og det bliver de når jeg ikke er her mere. jeg glæder mig godt nok til at få fred. bare mærke ingenting. bare slippe for stemmerne. skyggerne og dæmonerne. bare det at jeg skal skal kæmpe mod systemet da jeg gerne ville have min skizofrenidiagnose igen. så jeg i det mindste kunne få den rette hjælp. jeg kan virkelig ikke kæmpe mere. det virker som en meget uoverskuelig kamp. som jeg på ingen måde kan vinde. så hvorfor skal jeg så blive ved med at kæmpe for noget som alligevel ikke kommer til at ske. det nytter jo alligevel ikke noget systemet har vundet. de har ligesom fået det de gerne ville. og det må jeg bare acceptere. men det kan jeg bare ikke. men jeg magter bare ikke at kæmpe mere. lige nu har jeg bare lyst til at skade mig selv. jeg har stadig et stort sår fra i fredags hvor jeg fik skadet mig selv. og jeg kan mærke at det er den eneste udvej lige nu.. jeg kan på ingen måde kæmpe i mod. uanset hvor meget jeg så end gerne ville. jeg savner at mærke smerten. jeg savner at mærke blodet løbe ned af min arm. det kunne være så super dejligt. jeg har bare lyst til at enten at tage en kniv eller et barberblad og skære. for skruetrækkeren er bare ikke nok mere. desværre

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg. da jeg kan mærke at jeg får det værre og værre. jeg beklager alt det negative.

så gik den ikke længere. hertil morgen kom jeg desværre til at lave selvskade. stemmerne larmet. skyggerne og dæmonerne var over det hele og råbte. jeg kunne slet ikke være i det længere. så jeg kom desværre til at bruge min skruetrækker. jeg føler bare at det ikke var nok. og jeg har lyst til at gøre det igen. jeg sidder helt og ryster. og ved ikke rigtigt hvor jeg skal gøre af mig selv. stemmerne. skyggerne og dæmonerne vil bare gerne have mere selvskade. og jeg ved bare ikke om jeg kan stå i mod. lysten er kæmpe stor. og det er virkeligt svært at rumme. stemmerne. skyggerne og dæmonerne vil gerne have at jeg bruger noget som er bedre til at skade mig selv med. for en skuetrækker er ikke helt nok længere. jeg er bare bange for hvis jeg begynder at bruge enten et barberblad eller en kniv eller det der er værre. at jeg bliver endnu mere afhængig af selvskaden. for så ved jeg ikke hvor det ender henne. jeg er meget bange for at det tager overhånd. og at jeg ikke selv kan styre det længere. men hvordan kommer jeg videre. og overvinder selvskaden. jeg ved godt at der er gået et halvt år siden at jeg sidst har været selvskadede. hvilket også er flot. men nu er jeg bare allermest bare rigtig ked af det og vred på mig slev. over at jeg ikke kunne holde den længere. og det værste er at jeg ikke kan love at jeg ikke kan lade være med at gøre det igen inden dagen er omme. jeg skal også til hockey senere. og jeg er bange for hvad folk ikke mon siger når de ser min hånd. det er desværre blevet halvstort sår jeg har fået lavet mig. hvorfor kunne jeg ikke bare kæmpe i mod. og lade være med skade mig selv. det går mig bare rigtig meget på. for nu er jeg ligesom i gang igen. desværre. men en positiv ting ved at være selvskadede er at det var dejligt. og at det gav lidt ro. og fik ligesom lystede presset fra stemmerne. skyggerne og dæmonerne. men jeg kan bare mærke at de vil have mere desværre. men kan jeg mon stå i mod. det er det store spørgsmål.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. kan mærke at de har magten. og det skal i ikke udsættes for.

lige nu flyver tankerne rundt. stemmerne larmer og skyggerne og dæmonerne er alle steder. de vil rigtig gerne have at jeg gør skade på mig selv. og jeg har virkelig bare lyst til at give efter og gøre som de befaler. jeg savner at mærke smerten og mærke blodet remme ned af min arm. jeg føler at presset er alt for stort. og jeg ved ikke hvor længe jeg kan holde mig tilbage. de vil også gerne have at jeg bruger nye ting til at skade mig selv med. da den skruetrækker som jeg ellers har brugt ikke er god nok til det. jeg har flere ting i tankerne som jeg kan bruge. jeg har nogen knive i køkkenet. jeg har barberblade fra min barbermaskine. jeg har vidst også en saks et sted. lige nu ved jeg bare ikke om jeg bare skal få det overstået. så jeg kan få noget ro på. men samtidig ved jeg også bare at jeg vil blive rigtig vred på mig selv og rigtig ked af det. for nu er det jo gået så godt. jeg har ikke helt styr på hvor længe som det er at jeg ikke har skadet mig selv. jeg tror det er over et halvt år siden. jeg ville være rigtigt ked af det hvis jeg faldt i. for jeg ved jo at der er nogen som har det meget værre end jeg. som sagtens kan holde sig fra selvskade. på det punkt føler jeg mig meget svag. jeg burde da også kunne holde mig fra det. og ikke at få lysten til det. lige nu ved jeg bare ikke hvad jeg skal gøre. det vare heller ikke så længe før at min nabo kommer herover. vi skal nemlig ned med alle mine flasker og dåser. jeg kan bare ikke finde ud af om jeg skal gøre det nu. eller vente til at vi kommer hjem igen. tænk nu hvis hun banker på imens jeg sidder og skader mig selv. jeg ville have det rigtigt dårligt med hvis hun så det i mens jeg var i gang. det ville ikke være så godt. hun har desværre set de sår jeg har fået lavet tidligere. så hun kender godt til min selvskade. jeg tror det er bedst at jeg venter til at jeg er alene igen.

når nu er jeg tilbage ved tasterne. jeg har lige været sammen med min nabo. vi skulle lige ned med en masse flasker. og så har vi været ude og få noget frokost. om ikke så længe kommer hun over og hjælper mig med noget tøj. som skal hænges op. jeg ved godt hvad jeg skal lave når hun er taget afsted igen. jeg skal lave selvskade. jeg kan mærke at jeg ikke kan holde den meget længere. og jeg har brug for at mærke roen. og få ro i mit hoved. jeg er virkelig ked af at jeg ikke kan holde den længere. men sådan er det desværre. jeg har kæmpet alt hvad jeg kunne. men desværre så var stemmerne. skyggerne og dæmonerne for hårde. det bliver dejligt at mærke roen. det glæder jeg mig virkelig til.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.

som jeg skrev i mit sidste blogindlæg så skulle jeg snakke med min distriktsygeplejske her i dag. og som skrevet i det sidste blogindlæg så gik det ikke super godt. bl.a så havde mine venner ringet efter politiet fordi jeg ikke havde det super godt. dette sagde jeg så til hende. til det sagde hun at jeg skulle blive bedre til at bruge min pn og hvis det ikke virkede så skulle jeg kontakte skadestuen. jeg sagde også at jeg havde taget medicin for to dage på samme tid. dette var hun ikke så bekymret for. for som hun sagde at så længe at der ikke var højre dosis. så ville der ikke ske noget ved det. dette fik mine stemmer. skygger og dæmoner til at gå amok. for så ville de have at jeg skulle tage meget mere. nu hvor hun sagde at det nu ikke var mere mere medicin som jeg havde taget. vi snakkede også om bostøtte. så skulle vi se om vi kunne få ændret paragraffen så jeg kunne få noget mere hjælp som jeg havde brug for. vi snakkede også om indlæggelse og at hun mente at grunden til at jeg gerne ville indlægges var at få ro og have nogen omkring mig. hun mente at jeg nok enten skulle have mere bostøtte. eller lave en ansøgning til noget botilbud. dette tænker jeg meget over. for et eller andet sted ville det være et nederlag hvis ikke jeg kan blive bonede her i min lejlighed. men det er nok også det bedste hvis jeg kom et sted hen hvor der er nogen omkring mig. og hun bad mig derfor om at jeg skulle tage fat i bostøtten og snakke med hende om. om vi skulle lave en ansøgning om at komme i botilbud. vi snakkede også pm avatar projektet. og at det nok godt også kunne gøre gavn for mig. og at det ville vi arbejde hen imod. så vi må se hvad der sker. jeg håber ihvertfald at jeg kan komme med i projektet. udover det så snakkede vi også om de selvmordstanker som jeg har. som hun sagde hvis jeg virkelig ville dø. så havde jeg vel gjort for længst. og jeg måtte vel have håb for fremtinden siden at jeg ikke havde gjort det endnu. dette fik mig bare lyst til at tænke at jeg bare skulle gøre en ende på det hele. men som hun sagde. hvad ville mine omgivelser ikke tænke. de ville jo nok savne mig. og få en skyldfølelse over at de måske kunne have gjort mere for at jeg ikke havde taget mit eget liv. jeg sagde så at der nok skulle gå hverdag i den igen. dette sagde hun at jeg skulle tænke meget over hvad det var jeg efterlod. hun sagde så også at hvis jeg fik det så skidt. så skulle jeg enten tage noget pn og ligge mig under kædedynen. eller kontakte skadestuen. jeg har bare lyst til lade være og bare gøre det i stilhed. for jeg har medicin nok til det. jeg ved bare ikke hvor længe som jeg kan blive ved med at kæmpe. jeg føler at jeg skal kæmpe i en evighed. min distriktsygepljeske snakkede om at hun meget gerne ville prøve at skifte medicin. men som hun sagde så var det mig der ikke mig der ville skifte medicin. efter det der skete sidst. og at det var noget som jeg skulle tænke over. dette ville jeg prøve at tænke over. så må vi se hvad jeg kommer frem til. det er ikke andet for end at se hvad tiden viser.

nu vil jeg til at afslutte dette lidt længere blogindlæg.