Kategori: Personligt

her i går sad jeg og så nyhederne på tv2. der var et indslag om folk som havde prøvet at være med i avatar projektet. jeg blev bare så ked af det og frustreret. fordi jeg også gerne vil være med og have den hjælp som jeg har brug for. jeg er bare så tæt på at opgive det hele. for den hjælp jeg får nu. er bare ikke tilstrækkelig. jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. for det virker til at jeg ikke må få den hjælp som jeg har brug for. men hvordan får jeg mon det. i dag ringet en af mine behandlere. det er nemlig hende som jeg skal være med i peer projektet. som går ud på at man skal lære at mestre og håndtere stemmerne. jeg sankkede også med hende omkring at jeg gerne ville have en revurdering i forhold til min diagnose. det er nemlig den som er med afgørede på om jeg kan komme med i avatar perojeget. hun lovet at hun ville tage fat i min ditrikssygepplejske igen. men jeg overvejer faktisk at flytte fra byen for at kunne få en revurdering. for det virker nemlig ikke til at Aalborg er villige til at give mig den revurdering som jeg har kræv på. jeg magter bare heller ikke at skulle blive ved med at kæmpe. det er virkelig hårdt at skulle blive ved med at kæmpe mod systemet. lige nu ved jeg bare ikke hvad jeg lige skal gøre. det hele føles bare så håbløs. hvordan skal jeg dog blive ved med at kæmpe. jeg føler lige meget hvad at jeg bare ikke kommer nogen vegne. det er ligesom om at det hele bær går i stå. og at der ikke sker noget. det går mig virkelig på. for jeg vil jo rigtig gerne have den rette hjælp. men som sagt så føler jeg bare at det ikke er nok det hjælp som jeg får. desværre. for hvordan skal jeg dog kunne råbe dem op? det ved jeg simpelhen bare ikke. jeg skulle aldrig have været flyttet til Aalborg. den gang jeg boede i slagelse var der ikke noget. der havde de nemlig givet mig diagnosen skizofreni. og der fik jeg alt den hjælp som jeg havde brug for. så det var rigtig dejligt den gang. skulle man mon flytte tilbage. det ved jeg ærligt talt ikke. desværre. for jeg har jo fået et godt netværk her i Aalborg. og det vil jeg helst ikke forlade. for jeg har nemlig ikke rigtig noget netværk i slagelse længere. tror jeg kun kender et par stykke som er tilbage.

min nu må vi se hvad der sker. der er ikke andet for. nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.

så skete det som jeg frygtet allermest. jeg er nemlig hertil formiddag blevet udskrevet. dette har jeg det på ingen måde godt med. jeg følte nemlig ikke at jeg var klar til at blive udskrevet. men dette blev der åbenbart ikke lyttet til. jeg sidder herhjemme. og ved på ingen måde hvor jeg skal gøre af mig selv tankerne køre rundt. stemmerne larmer. samt skyggerne og dæmonerne er over det hele. jeg har virkelig lyst til at skade mig selv. jeg kan nemlig ikke rumme det at være alene. jeg er bange for om jeg får gjort noget som ikke er så godt. da jeg sagde til dem at jeg ikke var klar. sagde de at jeg selvføgelig var velkommen til at kontakte den psykiatrisk skadestue hvis det blev for meget. jeg ved bare at jeg ikke kan rumme at skulle igennem møllen engang til. så lige nu ved jeg ikke hvordan jeg skal komme igennem det. det hele føles bare så uoverskueligt. jeg er bare så bange for at jeg ikke kan håndtere det at skulle være herhjemme. det er nemlig der at stemmerne. skyggerne og dæmonerne har allermest magt. og der hvor jeg har det allersværeste at skulle kæmpe i mod. men der er desværre ikke noget at gøre. de har desværre valgt at udskrive mig. og det må jeg jo bare acceptere. så vi må se hvordan det kommer til at gå. lige nu ved jeg ihvertfald ikke hvad jeg skal gøre.

i morgen kommer min bostøtte. så vi må se hvad vi skal lave her i morgen. det er også i morgen at der kommer nogen og skal skifte en ventilator ude på mit badeværelse. lige nu kan jeg ikke rumme det. men det er desværre nødvendigt da den motor som skal drive ventilatoren sidder inde hos mig.

jeg vil til at afslutte dette korte blogindlæg. jeg skal til at kigge på noget aftensmad.

i denne weekend har jeg fået lov til at komme hjem på orlov. meningen er at vi skal finde ud af om jeg er klar til at blive udskrevet. jeg har været indlagt i lidt over en uge. først på den lukkede. derefter blev jeg overflyttet til S2 det var samme sted som jeg tidligere har været indlagt. bare på S2 i stedet for S1. lige nu sidder jeg og tænker på om jeg er klar til at kunne blive udskrevet meget snart. dette ved jeg på ingen måde om jeg er. for jeg har det noget blandet ved at være herhjemme. jeg føler mig meget ustabil. da stemmerne larmer og siger en masse ting. skyggerne og dæmonerne er meget voldsomme og er over det hele. jeg har faktisk lyst til at tage tilbage til afdelingen allerede i aften. men desværre så lukker dørene her kl 22. så jeg kan nok ikke nå derhen. desuden så er det også blevet mørkt. så jeg er ikke så tryg ved at gå udenfor. så det må nok vente til i morgen. jeg skal være på afdelingen senest kl 20 i morgen aften. et eller andet sted. så glæder jeg mig til at komme tilbage. for lige nu der har jeg virkelig lyst til at skade mig selv. bare for at kunne få ro. for lige nu føler jeg at det hele er kaos. og jeg kan ikke rigtigt være i det. samtidig med det. så er jeg meget angst for at skulle prøve nyt medicin. jeg er nemlig bange for hvordan jeg ville reager på det nye medicin. hvad værre er. så ser det ud som om at jeg skal skifte medicin når jeg bliver udskrevet. sidst jeg har prøvet at skifte medicin var mens jeg var indlagt. hvilket var mere trygt end det ville være hvis jeg skulle gøre det i mens jeg er herhjemme. det stresser mig helt vildt meget. jeg ved bare ikke hvordan jeg skal kunne forklare længerne når jeg skal have samtale med dem her på mandag. jeg glæder mig virkelig ikke til den samtale. må jeg nok indrømme. lige nu ved jeg ikke hvordan jeg skal kunne komme igennem det. jeg kan godt mærke at angsten køre derudaf. lige nu ville jeg ønske at jeg havde alt det gamle medicin her hos mig. stemmerne vil gerne have at jeg skal tage en overdosis. men desværre så har personalet på afdelingen mit gamle medicin. jeg ville sådan ønske at jeg selv havde det her hos mig. det ville være så dejligt. men sådan er det nu engang. så lige nu er der kun selvskaden tilbage. men jeg ved ikke om jeg kan kæmpe i mod. for lige nu føler jeg at stemmerne. skyggerne og dæmonerne har magten. jeg har bare lyst til at give efter. men så bliver jeg bare ked af det. og vred på mig selv. for at jeg igen har skadet mig selv. men på den anden side så skadet jeg mig selv i sidste uge. så hvorfor ikke bare gøre det igen. det har jeg virkelig lyst til. jeg ved faktisk ikke om jeg har noget pn herhjemme. det må jeg lige have kigget på. der er ikke andet for.

jeg er også meget spændt på om det har hjulpet at jeg har sagt til flere af lægerne at jeg jeg gerne ville have en second opinion i forhold til min diagnose. men jeg tror ikke at der er sket noget. men det finder jeg også ud af på mandag. så det er jeg meget spændt på.

jeg vil til at afslutte blogindlæg.

hertil aften køre tankerne rundt jeg har nemlig fået at vide at de måske gerne ville udskrive mig på mandag. eller senere i næste uge. mine tanker køre rundt. for er jeg virkelig klar til at blive udskrevet? det som jeg også tænker meget over er at jeg skal starte på nyt medicin. for at se om det virker bedre. problemet er at det er noget jeg skal starte på mens jeg er hjemme. og ikke mens jeg er her på afdelingen. det stresser mig rigtig meget. hvorfor ved jeg ikke helt. men det gør det. lige nu ved jeg ikke hvordan jeg skal komme igennem det. jeg ville helst gerne have at det skulle forgå her på afdelingen. men sådan bliver det åbenbart ikke. jeg kom desværre også til at gøre noget dumt i går. mine stemmerne. skygger og dæmoner blev bare for meget i går. så jeg endte desværre med at lave selvskade herpå afdelingen. det var ikke så godt. men sket er sket.

her i morgen skal jeg hjem på orlov i hele weekenden. jeg er meget spændt på hvordan det mon vil komme til at gå. jeg håber at det kommer til at gå godt. men jeg er lidt nervøs for om jeg ender i selvskaden igen. men det må vi jo se tiden an. der er ikke andet for. lige nu sidder jeg bare her ved min computer og slapper af. jeg har sovet det meste af dagen. da jeg har været voldsom plaget af stemmer. skygger og dæmoner. så jeg er meget spændt på om jeg kan sove i nat. men det må vi jo se tiden an. der er ikke andet for.

ej hvor er det bare dejligt at kunne være lidt hjemme igen. sagen er den at jeg spurgte om jeg ikke måtte få udgang i dag da jeg gerne ville ud og spise med min nabo. dette sagde de heldigvis ja til. så nu sidder jeg herhjemme igen ved min stationær pc. jeg er utroligt glad for at kunne være hjemme nogen timer inden at jeg skal ud og spise med naboen. et eller andet sted så glæder jeg mig ikke til at skulle tilbage på S2 afdelingen. jeg ville hellere være herhjemme. det er trygt og rart. men samtidig så er jeg også bange for at jeg kommer til at lave selvskade. skruetrækkeren ligger lige herhenne. og den er utroligt fristende bare at begynde at bruge den. det ville give så meget ro. bare lige lidt. det har jeg virkelig brug for. hvis jeg ikke får lavet selvskade mens jeg er herhjemme i dag. kan jeg altid bruge mine nøgler. den nøgle som jeg har fået til min stue er dejlig skarp. og den kan de jo ikke tage fra mig. heldigvis for det da. jeg kan bare mærke at selvskaden ville give mig så meget ro. det er også med til at holde min facade oppe. inderst inde er jeg ved at bryde helt sammen. hvorfor det ved jeg desværre ikke. jeg kan ligesom bare mærke at min verden ikke kan blive ved med at holde sammen. men hvad jeg lige skal gøre. det ved jeg ikke. desværre. hjælper det virkelig hvis jeg skader mig selv? det er det store spørgsmål. men det må tiden jo vise. hvad det kommer til at ske. lige nu nyder jeg ihvertfald at være lidt væk fra afdelingen.

jeg har heller ikke spist de seneste dage. så det bliver dejligt at få nogen ordenligt at spise. det vi får på afdelingen er okay. men man må kun få en potion og det bliver jeg ikke rigtig mæt af. desværre.

i morgen skal jeg have en samtale med nogen læger. det er nemlig i morgen vi skal ligge en plan for hvordan min indlæggelse fremadrettet skal forgå og de planer og må vi har for indlæggelsen. jeg håber ikke at jeg skal være alt for længe indlagt. min mor kommer herop om ca 14 dages tid. og der vil jeg gerne være sammen med hende. så jeg håber allermest at jeg kan blive udskrevet inden da. det er det store spørgsmål. jeg magter bare ikke hvis jeg skal være indlagt i en hel måned ligesom sidst jeg var indlagt. det har jeg ikke lyst til igen. allerede nu føler jeg at jeg har været indlagt i lang tid. på trods af at jeg kun har været indlagt siden fredag aften. men det har nok også noget at gøre med at der ikke er så meget at lave på afdelingen. det eneste man kan lave er at enten at sidde på sin stue. eller gå op i fællesområdet. der sker ikke så meget. desværre. så jeg kan godt mærke at jeg hurtigt bliver rastløs og urolig. godt nok var vi ude og gå en tur i morges. men for det første var det en kort tur. for det andet så hjalp det kun kort. for da jeg kom ind på afdelingen igen gik der ikke længe før at uroen meldte sig igen.

udover at jeg sidder og skriver dette efterhånden lange blogindlæg så sidder jeg også og høre musik. det er dejligt at kunne spille højt på sit anlæg igen. det har jeg godt nok savet. jeg må jo ikke spille højt på afdelingen. hvilket også er fair nok. jeg overvejet faktisk om jeg skulle tage min store mixer med ud på afdelingen. bare for at have et eller andet at lave. men desværre er den ikke til at løfte. og da jeg ikke kender nogen med bil. så er det desværre ikke en mulighed. men så er det godt at jeg har min mac med derud. den bruger jeg meget tid på. så det er bare dejligt. nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. det er nemlig her kl 16:30 at min nabo og jeg tager afsted. så det skal nok blive godt. jeg skal først være tilbage på afdelingen her kl 21:30. så der er lige nogen timer endnu.

når det var den afslutning vi kom fra.