Kategori: Personligt

som lovet så ville jeg nu skrive en blog om hvordan det er gået. min nabo og jeg fik ringet til psykiatrisk skadestue og fik snakket med dem. jeg fortalte hvordan jeg havde det og de ting jeg gik med blandt andet selvskade, mine stemmer og selvmordstanker.. de spurgte så om jeg tog PN medicin hvilket jeg så sagde ja til. vi fik en længere snak om at jeg skulle prøve at blive bedre til at tage min PN medicin i opløbet. hvis jeg så ikke ville få det bedre skulle jeg ringe ind igen og så ville de gerne indlægge mig. her om et par timer tager jeg til Sjælland så er jeg nemlig ikke alene og på den måde ville jeg nok kunne få det bedre. det håber jeg ihvertfald.

jeg er bare så lettet over at jeg ikke skulle indlægges. men samtidig så håber jeg at jeg ikke får tilbagefald. lige nu har jeg det nogenlunde. men det kan nemt ændre sig.

stemmerne var godt nok ikke glade for at jeg snakket om dem. hvilket virkelig var en kamp. men det lykkedes og det er jeg bare så glad for. jeg håber at jeg kan mærke hvis jeg får det værre sådan at jeg kan tage det i opløbet.

men vi får at se hvad der kommer til at ske.

klokken er lidt over ti her mandag formiddag og jeg har lige været i bad. man ved jo aldrig hvordan bruserne er derude lige nu er jeg ved at pakke en taske. sagen er den at i dag skal min nabo og jeg tage kontakt til psykiatrisk skadestue for at finde ud af om jeg skal indlægges i dag. eller om jeg bare bliver sendt hjem igen. lige nu sidder jeg og tænker på hvordan skal vi gøre det. skal vi bare ringe derud først. eller skal vi bare møde op?

her det seneste stykke tid har jeg ikke just fået det bedre. tværtimod. stemmerne er slemme. min selvskade tager til. og mine selvmordstanker er også taget til. det køre sådan meget op og ned. lige nu har jeg det nogenlunde. men jeg ved ikke hvordan jeg har det om en halv time.

jeg tog også meget pn inden jeg gik i seng i nat. jeg ved ikke om det er det der har givet bonus. jeg er faktisk meget angst for hvad der skal ske. hvad vil de gøre med mig. og hvad er forløbet. lige nu siger mine stemmer at jeg bare skal sige at jeg har fået det nogenlunde igen og at det ikke er så slemt. men spørgsmålet er om jeg kan holde facaden. eller om det hele vil falde fra hinanden. det er det store spørgsmål. bare det at jeg måske ikke skal sove i min egen seng og endda et helt fremmet sted. gør det hele ikke just bedre. jeg er virkelig spændt. også hvor længe skal jeg være indlagt. er det bare en dag. eller mere? det gør mig i den grad utryg da jeg ikke ved hvad der skal ske. det er trods alt første gang jeg måske skal være indlagt. sidst jeg blev indlagt var helt tilbage i 2013 hvor jeg boede på blindeinstituttet hvor jeg desværre havde taget en overdosis. og måtte indlægges.

stemmerne vil rigtig gerne have at jeg bare lader som om alt er okay. så jeg kan blive sendt hjem igen. hvilket jeg godt kan følge dem i. for jeg er sku ikke meget for at blive indlagt. for så skal jeg åbne mig op for helt fremmet mennesker som jeg aldrig har mødt før. det er virkelig angstprovokerede må jeg nok indrømme 🙁

jeg skal nok skrive en blog senere om hvordan det er gået. hvis jeg bliver indlagt så er spørgsmålet er om jeg må beholde min computer og min telefon. det håber jeg selvfølgelig at jeg må. de to ting kan jeg slet ikke undvære. lige nu har jeg sat alt til ladning i tilfælde af at jeg ikke må beholde mine ledninger.

så det hele bliver meget spændende hvad der kommer til at ske. må man sige.

så runnet bloggen indlæg nummer 200

når jeg tænker tilbage her på bloggen så er det med meget blandet tanker. denne her blog har virkelig stået model til mine inderste tanker. mine meget svage punkter samt udviklingen i mit liv. da jeg startet den i 2011 havde jeg slet ikke tænkt at jeg ville skrive så meget som jeg gjorde. og slet ikke mine inderste tanker og følelser. jeg er virkelig glad for at du stadig vil læse med. også selvom mine perioder er meget svingede. og nok ikke helt så rare at følge med i. jeg glæder mig dele mine inderste tanker i fremtiden. og jeg er virkelig glad for at jeg har denne blog. uden bloggen ved jeg slet ikke hvad jeg skulle gøre. for det hjælper så meget at kunne komme af og sætte ord på mine inderste følelser.

så lad os da lige tage 200 blogindlæg mere. skal vi da ikke det?

som jeg skrev i mit sidste indlæg så skal jeg måske indlægges på mandag. jeg tog mig virkelig sammen. og jeg ringet til min mor for at sige det som det er. hun vidste ikke at jeg stadig var selvskader og at jeg hørte stemmer. da jeg sagde at jeg stadig lavede selvskade og vidste hende det snit jeg havde lavet var hendes eneste kommentere var at det var da noget mærkeligt at gøre. jeg troede ikke at du stadig gjorde det. det gjorde mig virkelig ked af det. hvis jeg bare kunne stoppe så havde jeg jo også gjort det. jeg tror at hun bare forventet at jeg bare kunne stoppe med at lave selvskade. og ignorere mine stemmer. men det kan jeg bare ikke. og det forstår hun bare ikke. hun forventer at det er da bare lige noget man stopper med fra den ene dag til den anden. men sådan er det jo desværre ikke.

jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre. fordi at jeg kan slet ikke rumme det at hun ikke forstår det. mine stemmer siger jamen nu hvor hun ikke kan forstå det. var det så ikke bare bedre at jeg gjorde en ende på det. for så skulle hun ikke have alle de bekymringer. også var det nok meget lettere. det må jeg ærligt indrømme.