Kategori: Personligt

her på fredag skal jeg møde min nye ledsager for første gang. jeg er virkelig nervøs og meget utryg. jeg er ikke så god til mandlige ledsagere jeg ved ikke hvorfor. men det sætter bare angsten i gang uden rigtig at vide hvorfor. jeg tænker også bare meget på hvordan er han. jeg tror han er sød nok. men mine stemmer går bare helt amok. de siger at han vil gøre forfærdelige ting. hvilket gøre mig virkelig angst. for tænk nu hvis de har ret. det ved man jo ikke. der kan jo sagtens ske nogen meget slemme ting. det værste er at jeg skal være alene med ham. og at han kommer her til hvor jeg bor. det vil sige at så kan han jo komme om natten og gøre slemme ting. jeg kan mærke at jeg er virkelig er bange. for jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. for jeg vil jo ikke vise min nye ledsager at jeg er utryg ved ham. jeg er bare bange for at jeg får et kæmpe angstanfald mens jeg er sammen med ham. så det hele er meget presset for mig. lige nu har jeg lyst til at lave selvskade for at komme af med alle de følelser og så håber jeg at det også hjælper på stemmerne. som er ret slemme lige nu.

de vil rigtig gerne have at jeg skader mig selv meget. jeg ved ikke om jeg kan holde til presset ret meget længere. jeg trænger så meget til at få ro. og ikke skal kæmpe ret meget længere.

men der er ikke andet for at se hvordan det går. det må tiden jo vise.

som mange af jer ved. så har jeg skiftet navn til Sascha for noget tid siden. og det er jeg virkelig glad for. min mor derimod har lidt svært ved det. hun bliver ved med at kalde mig mit gamle navn i offentligheden. når jeg så selv præsentere mig som Sascha bliver folk meget forvirret. hvilket er ganske forståligt. det går mig bare på at hun ikke vil/kan acceptere at jeg har taget et valg. det giver mig bestemt ikke lyst til at være sammen med hende. og slet ikke i offentligheden. jeg syntes direkte at det er pinligt. og meget skamfuldt. jeg ved bare ikke hvordan jeg skal få hende til at forstå at jeg nu engang har taget et valgt om at skifte navn og at hun ikke skal bruge det gamle navn. det er sku noget pis. for at være ærlig. det holder jeg ikke til ret meget længere. jeg ved bare ikke hvordan jeg skal sige det til hende. for jeg giver ikke diskutere det med hende. for det er et valg jeg har taget. og det må hun bare acceptere. længere er den ikke.

så det må tiden jo vise hvordan det ender. men jeg håber at hun vil acceptere det en dag

her i dag var min psykiater og distriktssygeplejerske forbi for at vi skulle snakke om hvordan det var gået det seneste stykke tid. jeg forklaret at jeg faktisk ikke havde skadet mig selv de seneste tre uger. hvilket de syntes var rigtig godt gået. vi snakkede også om de blodprøver som jeg fik taget i sidste uge. jeg manglet noget d-vitamin også var min fedprocent alt for høj. men det har nok noget at gøre med det jeg spiser. det er ikke altid lige sundt.

vi kom til at snakke om den psykiske sygedom som jeg har. nemlig organisk hallucinose. jeg spurgte ind til om det stadigvæk var den som jeg havde. da jeg ellers gerne vil udredes. min psykiater sagde at det var det. da nogen af de symptomer som man har hvis man har skizofreni at jeg ikke havde dem alle. derfor passet organisk hallucinose bedre på mig. jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med det. godt nok sagde hun at det ikke er fordi at organisk hallucinose er en mindre sygedom. men jeg føler bare at det er nemmer at få folk til at forstå hvis man siger at man har skizofreni. det ved folk ligesom hvad er. det gør det ikke rigtigt med organisk hallucinose. det er mere ukendt.

udover det. er jeg også blevet sat op i medicin. jeg skal nok op på 1200 mg. da jeg forklaret dem at det har hjulpet lidt på mine stemmer. men tilgengæld så er angsten taget meget til. så nu må vi se om det hjælper. det bliver spædende at se. hvis ikke det virker så skal jeg nok prøve noget andet medicin. men lad os nu se hvad der kommer til at ske.

her i dag var den dag jeg på ingen måde havde set frem til. jeg skulle nemlig have taget blodprøver og ekg da jeg får en masse medicin som de skal holde øje med. jeg var meget angst for det og vidste på ingen måde hvor jeg skulle gøre af mig selv. jeg startet med at gå ned på apoteket og da jeg skulle have trylleplaster så det ikke gjorde så ondt. da min nabo som jeg havde med og jeg kom til lægen satte de plasterne på begge mine arme. efter en halv times tid skulle jeg have tage dem af. da jeg skulle stikkes kunne de ikke ramme en blodåre og derfor måtte de stikke flere gange for at finde en blodåre og det endte da også med at de måtte finde en åre i den anden arm. efter et stik i den anden arm fandt de en som der kunne bruge. jeg var meget tæt på at få et angstanfald inde hos lægen. men det gjorde jeg heldigvis ikke. jeg kom igennem det og det er jeg virkelig glad for. nu bliver det spædende at se hvad svarene de bliver. jeg har ikke fået taget blodprøver i flere år. så det bliver virkelig spædende at se hvad de kommer frem til.

som mange af jer ved så lider jeg af en del psykiske lidelser. jeg høre bl.a stemmer. er selvskadede og har mange tvangstanker. det seneste stykke tid har jeg haft noget kørende med en veninde. hun har været en del efter mig i forhold til at jeg burde blive indlagt og skulle være bedre til at tage min medicin til tiden og være bedre til at holde en bedre døgnrytme. her i sidste uge gjorde jeg som aftalt og faktisk ringet til den psykiatriske skadestue for at høre hvad vi lige gjorde omkring om jeg skulle indlægges eller hvad planen var. vi snakket frem og tilbage og vi kom frem til at jeg skulle prøve at tage noget pn i opløbet og inden det blev for slemt. virkede dette ikke så skulle jeg så ringe til dem igen og så ville de gerne indlægge mig. vi snakkede også om at jeg ikke skulle være alene. derfor valgte jeg så at tage til Sjælland. det var min veninde bestemt ikke glad for. hun ville hellere have at jeg skulle have været taget op til hende eller blive indlagt. jeg ved jo godt at hun også har kæmpet med mig en del gange for at jeg skulle tage min medicin. hvilket jeg også er ked af. men jeg gør det jo ikke med vilje. det er jo når stemmerne tager magten. men for at gøre en lang historie meget kort så magtet hun det ikke mere. også selvom at jeg faktisk havde holdt vores aftale og faktisk fik ringet til dem. hun har nu sagt at vi måske bare er venner og alt det vi havde kørende var slut. jeg er bare så ked af det. for det er jo ikke noget jeg gør med vilje. hvis jeg bare kunne fx tage min medicin og ikke være så besværlig. så ville jeg jo gerne gøre det. men det kan jeg jo ikke selv styre. lige nu har jeg bare lyst til at gøre noget meget slemt. fx lave selvskade eller tage alt min medicin. stemmerne er virkelig slemme. de er jo mere end glade for alt det der er sket. jeg har besluttet mig for at jeg aldrig ringer til den psykiatriske skadestue igen. for hvad er der at kæmpe for. for selvom jeg gør hvad jeg kan. jamen så er det ikke godt nok. så hvorfor skal jeg kæmpe og bruge rigtige mange kræfter på noget som bare ikke giver pote. så kan jeg ligeså godt bare gør som stemmerne siger. og få fred. så skal jeg hverken høre på stemmerne igen eller være selvskadede igen. det kunne være rigtig dejligt med den stilhed og ingen bekymringer. og måden jeg kan gøre det på er at enten tage alt min medicin eller hoppe ud foran et kørende tog. det er nok bedst at jeg bare tager alt min medicin. for så berøre jeg ikke andre og giver dem mærker for livet ved at hoppe ud foran toget. for hvorfor skal jeg være her når det hele bare fuckker op og det alligevel ikke nytter noget at jeg kæmper. for det hele går bare galt desværre 🙁