Kategori: Personligt

lige nu sidder jeg her og er rigtig ked af det. jeg har lige droppet venskab og forhold med en kæreste. og det går mig rigtig meget på. hvorfor er det ikke bare til at komme over. for jeg kan godt se at det ikke ville gå. og derfor bude jeg bare komme videre.  men syntes bare det er rigtig svært. jeg er aldrig god til at håndtere sådan nogen situationer. jeg har lavet rigtig meget selvskade for at kunne rumme det men syntes ikke rigtig hjælper. jeg føler bare ikke at jeg burde leve for verden lever meget bedre uden mig. føler bare at jeg er til besvær og ikke fortjener at være på denne jord. lige nu tænker jeg bare på hvordan jeg kan komme nemt herfra uden at der er nogen som lider overlast. men det hele er desvære lidt svært.

Så skete det. I morges da jeg vågnede var der helt stille omkring mig. Stemmerne var væk. Jeg kunne ikke forstå hvorfor. Da jeg gik i seng tog jeg noget PN for bedre at kunne falde i søvn. Og ellers gjorde jeg bare som jeg plejer. Det er bare så dejligt. Nu er verden bare rigtig meget bedre at være i. For alt er stilke. Der er ikke noget at være bange for mere. Og nu kan jeg bedre slappe af. Jeig kan næsten ikke finde ord for det. Det er bare så dejligt. Jeg håber aldrig at de kommer igen. Der kan man bare se hvad medicin kan gøre. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til personalet her på bostedet. For hvis jeg ikke har nogen stemmer er der vel ikke nogen grund til at jeg bor der. Så kan jeg ligeså godt bo i egen lejlighed udenfor bostedet. Det kunne bare være så dejligt hvis det kunne ske. Jeg håber at jeg kan få det meget bedre uden stemmerne for de har virkelig plaget mig til ukendelighed og ødelagt rigtigt meget for mig. Og har gjort at jeg har mistet en del venskaber fordi at de ikke har kunne rumme det. Og det er selvfølgelig fair nok. Jeg ville sådan ønske at jeg kunne straffe stemmerne for alt det lort de har givet mig. Jeg ville ønske at jeg skulle spole tiden tilbage og starte forfra og gå igennem livet uden stemmerne. Men det kan jeg desværre ikke. Og det plager mig. Men sådan er det nu en gang.

Tak for at i ville læse med.

Udgivet via WordPress til Android

her i morgen kl 10 skal jeg til første gangs samtale med en psykiater fra Slagelse psykiatriteam. tankerne køre rundt og mylder alle vejne. jeg kan slet ikke følge med. jeg bliver bare så angt fordi at der skal stilles masser af spørgsmål. jeg ved slet ikke hvordan jeg skal håndtere det. jeg har bare lyst til bare at gemme mig væk. men det går bare ikke. for den slagt samtaler skal bare overstås. for den nye psykiater skal jo lære mig at kende. men jeg ville bare ønske at jeg ikke skulle i gennem alle de spørgsmål. for der er rigtig mange. det fandt jeg ud af da jeg skulle i gennem en eksterne psykiater i forbindelse med at Sorø kommune skulle finde et bosted til mig. jeg håber virkelig at jeg har mere overskud i morgen til at gennemføre samtalerne end jeg har nu. det hele virker bare så uoverskueligt. det er slet ikke til at rumme på nogen måde. jeg håber bare at det bliver nemmere at komme i gennem det end det er at tænke på det lige nu.

så fik jeg et brev om at jeg skulle til første gangs samtale her i byen. det giver rigtig meget uro fordi jeg ikke kender ham eller hende som jeg skal snakke med. jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre. for tankerne køre bare rundt og jeg har bare lyst til gemme mig væk og aflyse. fordi jeg virkelig ikke kan rumme at skulle starte forfra med at fortælle alt omkring mig. jeg skal også åbne mig for en ny og det er bare så svært syntes jeg. jeg skriver en blog når jeg har været til samtale.

så er jeg lige kommet i gennem det møde som jeg skrev om i min sidste blog. vi fik snakket om hvordan de kan hjælpe mig bedst muligt og hvad der skal ske i den kommende til. vi startet med at jeg fik læst min hadleplan op og godkendte den. derefter snakket vi om at de gerne så mig blive bedre til at komme op til morgen møderne. hvilket jeg sagde at det vil jeg rigtig gerne arbejde med. de spurgte mig hvordan jeg gik og hade det og om jeg var faldet til. hvilket jeg sagde ja til. vi blev også enige om at vi skulle have to samtaler om ugen og hvor jeg fik lov til at vælge hva dag det skulle være. jeg sagde at jeg gerne ville have det skulle være mandag og fredag hvilket de syntes lyder som en god ide. jeg blev også spurgt om jeg hade lyst til at gå i stemmehøregruppe hvilket jeg sagde nej til da jeg godt følte at jeg godt kunne håndtere dem lige for tiden.

det var vidt alt hvad jeg lige kunne huske.