Kategori: Personligt

så sidder jeg ved tasterne igen. lige for tiden sidder jeg med en mærkelig følelse i maven. jeg føler mig ikke tryg og kan ikke rigtigt finde ro. jeg føler at jeg er meget utryg og at dette ikke helt er det rigtige sted for mig. det startet her for nogen dage hvor en af mine medbeboer fik det rigtigt skidt og  larmet i sin lejlighed. det påvirkende mig rigtig meget. jeg kunne på ingen måde rumme det. det er dog ikke første gang at du har fået det så skidt. men denne gang syntes jeg bare at det var så slemt. lige siden har jeg bare overvejet at flytte da jeg ikke kan rumme at høre sådan noget. for det går faktisk meget godt med at holde styr på lejligheden. lave mad og gøre rent. så måske er jeg for god i forholdt til dette sted. jeg vil nok give det en chance til februar for at se om mine følelser ændre sig.

her i dag kom en af personalet som også har med stemmehøregruppen at gøre og spurgte mig om jeg hade lyst til at komme med i gruppen da det var på mandag som sidste chance for at tilmelde sig. jeg er bare rigtig splittet. for samtidig vil jeg rigtig gerne være med i den. men syntes også at stemmerne ikke er så dominerende og at jeg føler at jeg godt kan styre dem. jeg føler generelt at jeg godt kan styre at bo i egen lejlighed selvom at jeg godt kan have det svært til tider. det er gået meget bedre end jeg hade forventet. men ved bare ikke om jeg skal flytte eller hvad jeg skal. for jeg føler faktisk ikke at jeg kommer nogen vejne. jo måske lige med stemmerne. men ikke tristheden og alt det andet. jeg sidder bare i min lejlighed og glor uden rigtigt at lave noget. håber lidt at jeg snart kan finde ud af hvad jeg skal. jeg fik heller ikke så meget ud af mit handleplansmøde som blev afholdt for nogen uger siden. jeg kunne ikke rigtigt finde ud af hvad jeg skal opnå og hvad formålet med at jeg bor her er. som i godt kan læse er der mange ting som går mig på. jeg håber at jeg snart kan finde ud af hvad jeg skal gøre. for det piner mig virkelig at sidde her og være pisse utryg og bange. personalet kommer ikke en gang rundt og spøger om vi andre er okay efter at en hade det skidt. jeg får virkelig lyst til at skade mig selv for at kunne rumme alle de følelser. for der er bare ikke plads til dem.

tak for at i gad at læse denne korte blog.

denne blog skulle have været skrevet for flere dage siden. men jeg har ikke haft overskud til at skrive her på det sidste. så kom dagen hvor jeg skulle flytte ind i mon nye lejlighed. den 1/10 fik jeg nøglerne og skraks gik vi i gang med at flytte ind. der var virkelig mange ting der skulle på plads. nu er der så gået mange dage og jeg føler det meste er kommet på plads. jeg savner faktisk ikke instituttet. for det er virkelig dejligt at være kommet ud i egen lejlighed. for der er ingen som bestemmer hvordan tingene skal være. jeg kan også selv bestemme hvad jeg vil have at spise og hvornår. så det er bare dejligt. det er mærkeligt at tænke på at jeg ikke skal rejse ind til hellerup mere. men jeg håber at jeg nok skal vende mig til det.

ja så sidder jeg ved tasterne igen. jeg har det virkelig skidt. jeg kan ikke finde ro. jeg føler mig trist og jeg har lyst til at skade mig selv. jeg har mange stemmer som siger at jeg skal skade mig selv. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. for jeg føler ikke at jeg kan flygte fra det. det kunne være så dejligt. for jeg kan ikke rumme at have det sådan. men jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre for at få det bare nogenlunde igen. jeg er nok bange for at det ender med at skade mig selv for at kunne rumme at være tilstedet i verdenen. jeg glæder mig virkelig til at flytte for så kan jeg måske få det noget bedre fordi at de så kan hjælpe mig noget bedre. der kan jeg også nemmere blive indlagt fordi at de ikke skal stille spørgsmålstegn ved det. men bare hjælpe mig igennem det. måske skal jeg ligge mig under kugledynen. for det tror jeg at det ville hjælpe.

tak for at i ville læse med.

ja så fandt jeg ud af hvor min grænse er. og det piner mig virkelig. det startet her i sidste måned hvor det gik op for mig at jeg ikke hade så lang tid her på instituttet og at jeg mangler en del tekniker til at lave mad og gøre rent. jeg snakket så med min kontaktperson omkring at hun hade tid til at hjælpe mig på trods af at jeg ikke hare mere undervisning herinde. og det kom vi frem til at det kunne hun godt. men her kom min syge side frem. næsten hver gang vi hade en aftale om at vi skulle lave noget hade jeg ikke overskud. det var rigtigt ubehageligt. for jeg vil jo gerne lære at få de sidste ting på plads men gang på gang mister jeg overskueddet det syntes jeg virkelig er frustrerende. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. for jeg ved ikke hvordan jeg skal kæmpe i mod det for jeg vil gerne kunne lære det. men der er ingen til at hjælpe mig med at håndtere det sådan som det er nu. men jeg håber at når jeg flytter at det vil hjælpe på at få overskuddet tilbage. for jeg har intet overskud her på instituttet. så jeg kæmper og kæmper men der sker ikke så meget. men når jeg flytter hvem skal så hjælpe mig med at lære de sidste ting. for de kan jo ikke hjælpe mig med at få de sidste ting på plads. for de har jo ikke erfaring med blinde og svagsebde. men jeg må vel bare tage det som det kommer desvære.

ja så kom dagen endelig hvor jeg skulle møde en veninde ved navn Sarah for første gang. vi har skrevet rigtigt meget sammen så jeg har længe set frem til at møde hende. jeg var rigtig nervøs og spændt samtidig. jeg startet dagen med at stå tidligt op. jeg fik spist lidt morgenmad inden jeg smuttet ud af døren. da jeg hade gjort mig i stand og spist morgenmad kørte min mor mig ned til stationen hvor jeg skulle med toget mod århus. efter en rigtg lang togtur med skift i odense kom jeg langt om længe til århus banegård. da jeg kom til banegården skulle jeg finde en bus som kørte ud mod hospitalet hvor jeg skulle møde Sarah. det tog godt nok noget tid at finde bussen da den ikke kørte ved siden af banegården. men ved hjælp af folk som var så søde at følge mig hen til bussen og fandt den rigtige bus. efter et kvaters tid kom jeg frem til afdelingen. da jeg fandt den rigtige indgang blev jeg endnu mere nervøs men jeg nærmeret mig døren. da jeg kom ind af døren var der noget personale som ventede på mig. de spurgte om det var mig som skulle besøge Sarah hvilket jeg svarede ja til. efter de hade lukket mig ind kom jeg ned på Sarahs stue hvor hun stod og ventet. jeg fik en krammer og så gik vi ind og snakket. efter en god times tid hvis ikke mere var vi pænt sultne så vi to en taxa ind til banegården hvor vi tog på Jensens bøfhus. hvor vi sad og snakkede om alt muligt. man skulle næsten tro at vi hade mødtes før for sådan virket det. det var rigtig rart og der var virkelig god stemning. da vi hade spist og snakkede endnu mere:) gik vi ned i et center som lå ved banegården og kigget. det var rigtig hyggeligt. efter vi hade brugt noget tid der smuttet vi tilbage til afdelingen. og sad og hygge snakkede. der vi hade snakket nogen timer var det tid til at jeg skulle hjem da jeg hade en rigtig lang togtur foran mig. jeg syntes det var virkelig dejligt at møde dig Sarah. og jeg håber bare så meget at der ikke går alt for lang tid før vi skal ses igen.