Kategori: Personligt

her i går hade jeg statusmøde her på indtuttet. der var pænt mange mennesker med på mødet. der var to fra unge teamet to fra Sorø kommune min mor og en fra bo afdelingen. der var tre punkter på mødet. der var punkt omkring min STU og et om mit bo ophold og et evt punkt. vi startet med at snakke om min STU og der snakket om de tidligere mål som jeg skulle nå siden sidste møde. der var en del da jeg skulle nå da det virket som om at jeg fik det bedre. der var en del mål som jeg ikke har gennemført. puha vi snakket om rigtig mange ting. så det er ikke alt som jeg kan huske. for jeg sad og træk mig ind i mig selv fordi at  der var mange mennesker. og mange ting som blev drøftet. når men tilbage til mødet. der blev snakket omkring hvordan det var gået på min STU. alle parter hade på fårhånd fået nogen udtagelser udleveret som de så har læst i gennem for at de kunne danne sig et indtyg af mig. vi snakket om at jeg ikke hade mødt op til alle timer og at jeg til tider godt kunne have svært ved at sove. og dermed komme op til næste dag. vi snakket også om at jeg ikke hade gennemført pc-kørekortet som der ellers var blevet sat mål efter vi snakket også om afklaring og at Sorø kommune ikke vil gøre noget for mig før jeg var flyttet tilbage igen. men også at Københavns kommune ikke vil gøre noget fordi jeg har valgt at flytte tilbage til sorø. Københavns kommune ville ikke en gang komme ud til mødet. for det er dem som står for min kontant hjælp. lad os gå videre til bo opholdt. vi snakket om at jeg hade været indlagt på bisbiebjerg. og hvilken støttet som jeg hade brug for. vi snakket meget frem og tilbage og vi kom frem til at der skulle laves en udredning for en ekstern psykiater som jeg så skal side og snakke med mig i to timer og spørger mig om alt muligt.. grunden til det er fordi der står så meget forskelligt i min udtagelse fra min psykiater og en nero psykolog. jeg syntes det hele virker så uoverskueligt. for jeg føler at jeg på nogen punkter skal starte forfra fordi de har jo allerede fået nogen udtagelser som de bare burde kunne forholde sig til. men sådan er det. jeg håber bare det snart bliver til noget. så jeg kan få det overstådet. en fra kommunen sagde at der ikke ville gå så længe for at få bestilt tid. der var ikke noget under punktet evt da vi hade fået sagt alt hvad der skulle siges. jeg vil prøve at opdatere indlægget så snart jeg kommer i tanke om noget mere fra mødet. for der var virkelig meget der blev snakket om.

ja så blev det den 23 december. men jeg er på ingen måde kommet i julestemning. jeg føler mig meget trist lige nu  og på ingen måde klar til juleaften i morgen. jeg føler bare det er en normal dag lige som alle andre dage. jeg har prøvet at gå ned i det lokale center for at komme i jule stemning men det virket kun kort tid. det er virkelig belastenede for jeg er bange for at påvirke andre som er omkring mig. min mor har også snakket om at vi skulle i kirke i morgen. men jeg ved ikke om jeg magter alle de mennesker. for jeg kunne godt forstille mig at der ville være mange den her dag. forresten da jeg kom hjem til min mor så spurgte hun mig om det det kunne være noget for mig at melde sig ind i noget der hedder sind.som er  et sted for psykiske sårbar mennesker. og jeg syntes at det var en god ide at prøve at melde sig ind i noget der hedder sind. hun ville meget gerne snakke med min psykiater omkring det. men jeg har skrevet med en af mine veninder omkring det og hun siger at det ikke behøver at gå ind over min psykiater. så må vi se hvad hun siger til det. jeg håber i hvert fald at det måske er noget for mig. så kan jeg måske lære andre at kende som har nogen af de samme problemer som mig. og måske endda få mere styr på mine ting. det håber jeg i hvert fald. noget helt andet som jeg også går og tænker på det er at jeg har en virkelig høj medicin regning som jeg ikke har råd til at betale. den lyder på 1400kr. og vi er i gang med at se om man kan søge et eller andet som kan dække det. men jeg har snakket med min sagsbehandler hun siger at der ikke er en særlig stor chance for de ville dække det. så jeg ved virkelig snart ikke hvad jeg kan gøre. min mor snakket også noget om at hun vil snakke med min psykiater om at jeg måske kunne komme på noget billigere medicin. men jeg er bare bange for at det virker anderledes end det jeg får nu. men det må jeg jo høre om. det er virkelig noget som går mig på. for hvorfra skal jeg få pengene til det hvis ikke de dækker det. det er jo ret mange penge. jeg kom lige til at tænke på at ferien faktisk har en ende. og det virker helt uoverskueligt at skulle starte igen. jeg kan ikke rumme ret meget for tiden. at skulle stå op hver dag føleles virkelig hårdt. det virker som en virkelig hård kamp at skulle passe min undervisning og følge med. jeg ville ønske at det var noget lettere at være med. men det er det bare ikke. og jeg føler bare ikke der er nogen som jeg kan gå til for at få dem til at forstå at det er nogen svære tider som jeg er i lige nu. og måske ændre noget af min undervisning så det passer bedre til min situation som jeg er i nu. jeg ville ønske at jeg bare kunne tage den med ro og komme mig. men hvis jeg bliver væk får jeg bare ulovligt fravær og det er jo ikke så godt. for det er jo ikke meningen at jeg skal have ulovligt fravær det er meningen at de skal forstå hvorfor jeg ikke kan møde op og hjælpe mig bedst muligt. men måske jeg skal snakke med min sagsbehandler omkring det. for det kan ikke være rigtigt at jeg skal gå og have det det sådan i længere tid. for jeg vil jo gerne have det godt. og måske blive til noget og komme ud og arbejde. men lige nu føler jeg ikke kan selvom jeg gerne ville. og det samme er det med undervisningen. men jeg vil tage fat i min sagsbehandler omkring det. men hov… jeg får jo medicin. og det burde hjælpe mig til at få lidt overskid. jeg syntes det hjælper med at holde stemmerne og tringen til selvskade nede men jeg mangler stadig overskud. hvor der det henne? det kunne jeg godt bruge noget mere af. måske jeg skulle snakke med min psykiater omkring det. nårh nu har jeg skrevet en del omkring det som går mig lidt på. jeg tror jeg vil stoppe for i dag. det kan være jeg skrive en blog senere i dag omkring hvordan dagen er gået. jeg glemte jo helt at skrive hvem jeg skal holde jul med. det skal jeg sammen med min mor og søster. og så gæst kommer min mormor. så det skal nok blive hyggeligt. det håber jeg i hvert fald. ej jeg tror sku ikke jeg stopper helt. jeg glæder mig til den 26 december. der skal jeg til julefrokost hos en af mine venner. det skal nok blive hyggeligt. ellers har jeg faktisk ikke de store planer for ferien. jeg ved endnu ikke hvem jeg skal holde nytår sammen med. hvis det ender med ikke at blive med nogen så går jeg ok bare i byen. for jeg ved ellers ikke hvad jeg skulle give mig til. for jeg gider sku ikke sidder derhjemme nytårsaften. jeg håber i hvert faldt der kommer til at ske noget mere her i ferien.

her i starten af denne måned hentet instituttet medicin til mig som de plejer. alt så også fint ud lige indtil jeg fik prisen af vide. den lød på 1400 kr. jeg var næsten ved at tabe hovedet. jeg sagde at jeg slet ikke hade råd til at betale. og det holdte jeg fast i. så sagde en af fra personalet på tutten at jeg bare kunne tage et lån på apoteket så jeg betalte noget hver måned. det sagde jeg helt klart nej til. for jeg vil ikke sætte mig i gæld bare for noget medicin. så vil jeg heller stoppe. men det syntes hverken min psykiater eller personalet fra tutten. så lige nu er min sagsbehandler i gang med at finde ud af om jeg kan få det dækket. ellers skal jeg snakke med min psykiater om jeg kunne få noget billiger medicin. godt nok sagde at en fra personalet på tutten at det hele vil blive billiger næste gang fordi at det er noget salto noget som dækker noget af det. men det nytter ikke noget for jeg har ikke pengene til at betale de 1400. så det er meget svært. jeg tænker virkelig over om hvad jeg kan gøre. for jeg kan jo ikke undvære min medicin. men jeg vil på ingen måde sætte mig i gæld for noget. lige meget hvad. så det må de bare tage sig til takke med. jeg føler lidt at det er deres fejl da de ikke hade spurgt mig inden de købte det. for hvis de hade spurgt mig hade jeg for starten sagt nej. men det er for sent nu. jeg kan desværre ikke levere medicinen tilbage igen. så jeg hænger på den. jeg skal snakke med min sagsbehandler i dag omkring det og så skal jeg høre om hvordan det går med sagen omring søgningen efter et bosted. og omkring det her med min medicin-sag.