Kategori: Personligt

her på torsdag skal jeg ud og se et bosted i sorø for psykisk svage. jeg ved ikke så meget om det. men jeg har tænkt mig at tage fat i min kontakt persom på bo afdelingen. for jeg vil gerne høre noget mere omkring det inden jeg skal der ud. sådan at jeg har forberet mig. jeg er virkelig spændt for jeg vil gerne væk herfra tutten. da jeg ikke føler det er det rette sted for mig. det fandt jeg især ud af da jeg skulle indlægges der hade de svært hjælpe mig og støtte mig. det var virkelig frustrerende. men sådan er det. derfor glæder jeg mig til at komme et andet sted hen. der er ikke så meget at skrive om lige nu da jeg ikke ved så meget. men så snart jeg ved noget så enten opdatere jeg dette blogindlæg eller også skriver jeg en ny blog omkring det

her i går hvor jeg gik da jeg faldt i søvn kom jeg til en anden verden som ikke var rar. jeg så en masse væsner som skar i sig selv og de skar også i mig. den sagde at jeg ikke skulle leve mere og at jeg aldrig ville komme tilbage fra den dårlige verden. jeg blev virkelig angst fordi jeg ikke kunne flygte men kun kunne være i det. og de skar i sig selv så meget som blodet flød og det var overalt.og det var virkelig ubehageligt og ikke noget jeg har lyst til at opleve igen. da jeg vågnet hade jeg lavet voldsomt meget selvskade. det var ikke særligt rart ar stå op til. men jeg ved ikke hvordan jeg kunne få det så dårligt for jeg har aldrig oplevet noget lingenne. jeg tør næsten ikke sove i nat fordi jeg er bange for at jeg oplever det igen. jeg har også været trist hele dagen. og hvis det bliver ved så overvejer jeg virkeligt at ringe til psykiatrisk skadestue for jeg kan ikke blive ved med at kunne rumme det på denne her måde. jeg måtte også få noget pn her tidligere på dagen fordi jeg virkelig var trist. det hjalp kun kort tid for så kom det hele tilbage igen. lige nu sidder jeg og kan ikke finde den ro der skal til for at kunne slappe af. jeg ved heller ikke om jeg kan sove i nat på grund af det der skete sidste nat. men jeg kan ikke holde den kørnede hele natten. for så kan jeg slet ikke passe min undervisning. og jeg ved at de kræver at jeg møder op og er til stede. men det ved jeg ikke om jeg kan. hvis jeg har det sådan i morgen som jeg har det nu. så tror jeg nok det er bedst at jeg melder mig syg. for det er nok en god ide at jeg passer på mig selv. det syntes stemmerne godt nok at jeg ikke skal passe på mig selv. de syntes bare jeg skal tage mig sammen og presse mig til at komme i gang. men jeg kan virkelig ikke selvom jeg gerne ville. men sådan er det med de stemmer. de ønsker jo aldrig at jeg skal have det godt. de var også en stor del af de drømme i nat. så jeg er virkelig trist og utryg i dag. men lad os se hvad der sker i morgen.

så er den gal igen. jeg føler at jeg er kommet ned i sort hul og er meget trist. og har aller mest bare lyst til at gemme mig væk. det er virkelig mærkeligt for bare et par timer siden så følte jeg ellers at jeg hade en del overskud. men det viser bare hvor hurtigt det kan skifte. jeg har også snakket med min psykiater i dag. og vi snakket om hvad der var sket den seneste tid. og omkring min indlæggelse. jeg er lige blevet øget i medicin og så spurgte hun mig om jeg kunne mærke en virkeling. og det kunne jeg ikke rigtigt bort set fra at jeg sover bedre. men der går lidt tid før at jeg kan mærke at der er blevet ændret i medicinen. så ellers var der ikke så meget at berette om. jeg skal snakke med hende igen den 20 december. når nu tilbage til hvordan jeg har det i dag. jeg overvejer virkelig at ringe til psykiatriske skadestue. for jeg tror ikke jeg kan falde til ro i aften. jeg føler mig virkelig restløs og tankerne og stemmerne køre rundt. og de lader mig på ingen måde slappe af. det er virkelig hårdt. og jeg ved ikke hvordan jeg lige skal komme videre lige nu. for det giver mig lyst til at skade mig selv. og det skal jeg jo helst ikke. men som ida sagde. så kunne jeg lave sådan nogen tids udsættelser med mig selv. så hvis jeg fx kan holde det i 15 minutter så måtte jeg gerne gøre det hvis der ingen anden ud vej var. også næste gang så kunne jeg måske udsætte det i 30 minutter fx. og på den måde komme ud af det. forresten tak til dig søde Katja for du ville holde mig med selvskab i nogen timer herinde på instituttet det var virkelig hyggeligt og det hjalp mig virkelig meget. det må vi snart gøre igen. for det giver mig virkelig meget glæde. og det har jeg brug for. så nu sidder jeg bare her helt alene og så får tankerne frit spil. så de er meget svære at styre. men måske skulle jeg få noget PN og se om det i første omgang virker inden jeg ringer til dem. for det er da dumt at jeg ringer og så det måske bare ville virke hvis PN virker i stedet for. så vi må se hvad der sker. dette er skrevet på mit nye tastatur som er koblet sammen med min ipad.

så skete det. jeg er blevet indlagt for første gang. det startet i går med at jeg ikke hade det så godt. og faktisk ikke kunne love at jeg kunne passe på mig selv. så jeg ringede til psykiatrisk skadestue for at høre hvad jeg kunne gøre. de sagde at jeg kunne tage ud til dem og få en snak. så jeg snakket med tutten omkring det og så fik jeg en taxa derud. da jeg kom til afdelingen skulle jeg starte med at vente i rigtig langtid indtil jeg kunne snakke med en sygeplejeske. efter ca 45 minutter kom der en ud for at snakke med mig. vi gik ind i sådan et lille rum hvor der stod en lille seng. og et bor og nogen stole. jeg fortalte hende hvordan jeg hade det og at jeg hørte stemmer. og at jeg hade brug for noget ro da jeg følte mig ret angst. da vi hade snakket med hende hvor hun spurgte mig om der var noget jeg ikke kunne tåle osv. lidt efter skulle jeg have taget et ekg for de ville gerne se om jeg hade nogen problemer. der jeg hade snakket med sygeplejersken i noget tid skulle jeg også snakke med en læge som spurgte mig noget af det samme som sygplejskeen gjorde.de var lægen som også skulle vurdere om jeg skulle indlægges eller hvad jeg skulle. da hun hade snakket med de andre besluttet de at jeg skulle indlægges. og endda på den lukket fordi at jeg var meget selvskadende. og det nok også var bedst sådan. da jeg kom der op skulle de kigge alle mine ting i gennem da jeg ikke måtte have ledninger og skarpe ting som man kan skade sig med. hvilket betød at hvis jeg skulle have opladt min telefon. så skulle det ske inde på deres kontor. og det gjorde mig lidt angst for jeg føler at det at have min telefon på mig er en stor hjælp. men jeg har fået lavet nogen særaftaler omkring så jeg godt må have mine lader til forskælige ting om dagen men om natten tager de dem ind. så det er bare dejligt.næste dag skulle jeg have stuegang hvor jeg skulle snakke med en læge omkring hvad der nu skal ske. og jeg fortalte at jeg ikke var så tryg ved at være her på den lukket afdeling og jeg hellere ville være på den åben. men der var ikke så meget plads så hvis jeg skulle derover i dag så skulle jeg ligge på gangene. og det var ikke særligt hensmigsessigt. så indtil videre så bliver jeg her. men som de også sagde så kunne jeg til en hver tid tage væk herfra hvis det var det jeg ønsket. og det har jeg virkelig også overvejet. men jeg ved det ikke endnu. for de er jo her for at hjælpe mig. men jeg har heletiden den der angst følelse og det er virkelig hårdt. men jeg har overvejet at bede om noget PN for måske kan det hjælpe mig til at falde lidt til ro. for jeg tror nok det er bedst at jeg bliver her for at kunne få lidt ro. for jeg ved hvis jeg kommer tilbage til tutten. så blusser det hele bare op igen og så kan jeg starte forfra. men puha. jeg troret aldrig at det nogensinde ville lykkedes at blive indlagt. for første gang jeg ringede for halvanden år siden fik jeg bare beskeden at det nok ikke var en god ide. da der er mange andre som har det værre end jeg. men det er også halvanden år siden. så der er sket meget. så lige nu der sidder jeg og venter på at få beskeden fra lægen omkring hvad der skal ske. hun har kontaktet ida. og så må vi se hvad der sker og hvor længe jeg skal være indlagt. men jeg håber helt klart at jeg kan få det bare lidt bedre. for det er ikke sjovt at være her. glæder mig bare til det hele er overstået.om fredagen skulle jeg igen på stuegang hvor jeg skulle snakke med en læge. og jeg sagde at jeg var klar til at komme hjem igen. men de mente at jeg først vil blive endelige udskrevet om søndagen det vil sige at hvis jeg får det dårligt i mellem tiden så kunne jeg komme direkte derind udenom sygehuset. så det var virkelig dejligt at jeg hade den mulighed. men jeg fik ikke brug for den. så hvis jeg skal indlægges så skal jeg i gennem møllen igen. men sådan er det. for det er bedre end ingenting. men vi må se om jeg bliver indlagt en gang i fremtiden.

hej der ude. det er lidt tid siden jeg har skrevet herinde sidst. så der er sket en del. det hele startet med at jeg ikke hade det så godt. og så snakket jeg med personalet her på tutten. og og de fik en haste aftale med min psykiater da det hele blev for meget for mig. da jeg fik snakket med hende og fortalt hende omkring at mine stemmer og lysten til selvskade er blevet så stor og at jeg til tider har skadet mig selv flere gange om dagen. så snakket vi om at jeg måske skulle øges i medicin. men først ville hun have at der skulle tages et ekg og blodprøver. det vil sige at jeg skal stikkes og der gik hele verdenen i stå for mig. for jeg er virkelig bange for nåle og da jeg kom tilbage efter samtale med psykiateren blev jeg meget angst fordi jeg på davrende tidspunkt ikke viste hvornår jeg skulle ind og undersøges. siden den dag og til dagen hvor jeg skulle undersøges var jeg tit angst og meget urolig. og lavet meget selvskade. så det er virkelig ikke så godt. da dagen kom hvor jeg skulle undersøges var jeg virkelig bange og angst. men heldigvis Rikke som skulle med mig der ind kendte til noget emla pastre som gjorde at der hvor man satte det på blev bedøvet. det gjorde at der jeg skulle stikkes så kunne jeg ikke mærke noget. og det hjalp mig virkelig meget for så gik det hel smerte frit og det var hurtigt overstået. bagefter skulle jeg have taget et ekg. og det vil sige at jeg fik en masse lektorder sat forskælgie steder som skulle måle hjertets tilstand. og alt det venter jeg stadig at få svar på. jeg var hos min psykiater i torsdags da vi hade en aftalt tid fordi at vi hade regnet med at få svar fra min læge som det vil blive sendt til når de er færdige med at undersøge prøverne. men på trods af flere henvendelser til min læge har vi ikke fået svar. så nu har vi en aftale på torsdag også håber jeg virkelig at der kommer svar. for da jeg ikke dyrker så meget motion er jeg spændt på at se. for desværre vejer jeg for meget. og kunne godt tænkte mig at tabe mig. men det er ikke lige så let som det burde være.