Kategori: Personligt

i denne blog vil jeg prøve at forklare hvordan og hvad der sker inden i mig siden jeg laver selvskade.  når jeg fx sidder i skolen og laver et eller andet. hvor jeg faktisk har det godt. så kan der komme en pulselig tristhed som kan få mig til at føle mig meget trist og nede. hvortil det kan give mig en del uro. længere henne i forløbet lad os sige 20 minutter senere kan der komme en lille stemme og viske til mig om at jeg er dum og at jeg ikke skal have det godt og jeg skal mærke smerte. når de siger sådan til mig er det meget svært at kæmpe i mod da de ellers ville skrie og råbe og gøre at jeg ikke kan være mig selv og være til stede i den virkelig verden. hvilket kan mærkes hos andre. og det er ikke så godt. for hvad de andre ikke tænker om mig. det kan også få lysten til selvskaden frem i mig. og deter bestemt ikke så godt. da det er svært at komme ud af det igen. men når stemmerne har overtaget så er jeg ikke mig  selv og det vil sige at når folk snakker til mig så er det stemmer der svare dem. det er virkelig nederen. da de godt kan mærke det at jeg ikke er mig selv. det kan også blive farligt da jeg godt kan blive psykotisk så kan folk godt blive bange for mig. det er ikke rart. men i det nindste får jeg hjælp da jeg får medicin og og psykelog hjælp. så det er bare dejligt. men nu har jeg prøvet at forklare hvad der sker når jeg får stemmer. hvis du mener det kan forklares bedre så send mig en kommentar så skal jeg prøve at skrive en bedre blog om dette.

Lige for tiden er jeg meget træt selvom jeg sover flere timer bået om natten og også om dagen. men jeg føler bare ikke det er nok. jeg håber virkelig at jeg kan komme oven på igen. for det er virkelig svært at holde sig i gang og passe skolen. lige nu glæder jeg mig bare til at komme hjem og slappe af og sove i gennem for at se om det kan hjælpe. når jeg endlig kan sove så er der så mange stemmer som siger jeg ikke må og at jeg ikke fortjener at have det godt eller få mad. det eneste de siger at jeg skal skade mig selv og at holde mig oppe. men de må bare ikke bestemme. jeg hader dem og hvorfor skal de være en del af mig.når jeg b are gerne vil være  ig selv og ikke lade styres af stemmerne. men hvordan skal jeg komme fri. det er svært.

Nu er der fredag og det vil sige at der snart er der weekend om nogen timer. fuck hvor jeg glæder mig. jeg skal bare slappe af. der skal ikke ske så meget. jeg ved ikke helt om jeg tager hjem eller bliver på tutten. men det må vi se på det tidspunkt. min mor skal hjem til kæresten og sætte en væg op til mit nye værelse da vi skal flytte til flaggebjerg som ligger lidt uden for Slagelse. men jeg ved det ikke endnu. der er ikke så meget at skrive om lige nu. men syntes bare at jeg lige vil opdatere min blog. lige nu sidder vi og spiller et eller andet spil her i ungegrubben. det er sådan noget køns spil som er lidt kedeligt. så derfor skriver jeg denne blog. som den opmærksomme læser har lagt mærke til så er det faktisk en positiv blog. nu glæder jeg mig til at det her spil er overstået. så jeg kan komme videre i dagens tekst. nu vil jeg slutte for denne gang. og så skriver jeg nok enere når der er mere at berette

i dag den 21/02 blev jeg sku 19. og det skal da fejres. dagen startet med at jeg kom lidt for sent op. men så er det jo som det plejer:) efter jeg hade fået fri skulle jeg gøre mig klar da jeg skulle ud og spise om aftenen. efter et velfortjent bad og et godt tøjvalg nærmet klokken sig lidt ovver fire hvor jeg skulle droge mod sorø. for jeg skulle være der ved 18 tiden. da jeg kom til hellerup station var det tog jeg skulle med for at nå ind til nøreport aflyst. så jeg blev lidt forsinket. da jeg måtte vente i næsten en hav time for at jeg kunne komme afsted. men afsten kom jeg da til sidst. der klokken var lidt over 6 sod jeg i sorø og blev hentet af min mor og hendes kæreste og min mormor som holdte og ventede på mig da jeg hade ringede og sagt at de skulle hente mig da jeg ellers slet ikke ville kunne nå det. vi kørte ned i sorø gå gade for at hente en af mine veninder som jeg hade inviteret med. nu kørte vi lidt længere ned i byen hvor der lå en kinesisk restaurant som vi skulle spise på. der vi kom ind og fik satte os til rette bistilte vi vær en buffet. der vi hade spist den første portion fik jeg et par gaver. af min mormor fik jeg noget body lotion og andet hud produkter. af min mor fil jeg nogen deodoranter og en ny usb nøgle. efter jeg hade fået daverne fortsatte vi med at spise. efter nogen timer hvor snakken lystit gik og alle var ved at være medte. var det på tiden at droge vær til sit. jeg sagde farvel til min mormor og min veninde. også kørte vi hjem til min mor hvor vi sad og snakket lidt. da klokken bliv lidt i ti skulle jeg ned til toget. så Kenneth var så venlig at køre mig ned til stationen. da klokken blev lidt over 11 nærmest halv 12 landet jeg her på tutten. så tænker i nik at nu skulle jeg så sove. ja det skulle jeg så også. hvis jeg dog bare kunne. for i mens jeg skriver denne blog. så er klokken ved at være 6 om morgenen. så jeg har slet ikke sovet noget. men det sker ind i mellem. det var så min blog om min fødselsdag.

Så sidder jeg her igen midt om natten med alt for mange tanker og stemmer, som jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af det er virkelig frustrerende. de gør også at jeg ikke kan sove. jeg føler at jeg burde indlægges da jeg virkelig har det dårligt for tiden. alle mine stemmer driller mig og gør at jeg ikke er mig selv. jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne håndtere det og afhjælpe det. problemet er at lige nu er jeg hjemme i Sorø. hvor jeg har alt min medicin med hjem. og et gør det bestemt ikke bedre. lysten til at tage det hele har virkelig været stor. men jeg har ikke gjort det endnu. men svært det er det at holde. men det er gået indtil nu. og det et godt syntes jeg da jeg hade det så dårligt sidst da gjorde jeg jo noget meget dumt som bestemt var noget lort. men sådan er det.  jeg vil snakke med dem inde på instituttet for at høre hvad der kan gøres. for stod det til mig så skulle jeg indlægges. for det tror jeg virkelig kan give mig ro. og måske kan det gøre at jeg kan få det bedre. men jeg ved det jo selvfølgelig ikke endnu. men det er noget jeg vil arbejde på. jeg håber bare at de er forstående og vil hjælpe mig. men det tror jeg nok de vil. jeg overvejer at skrive en mail til min psykiater om mine tanker for at se om hun er enig med mig i dette.