Saschas Blog

som mange er jer ved så er jeg jo stadig indlagt. og har været det den seneste halanden uge. i går var jeg til møde med en ergoterapeut som gerne ville udrede mig for at finde hvor meget jeg kan holde til inden jeg alt for træt hun stillede mig en masse spørgsmål omkring mine stemmer og hvordan de påvirkede mig samt hvad jeg ellers kæmpet med. jeg kan desværre ikke huske ret meget af det fra i går da der var virkelig mange spørgsmål.. men planen med ergoterapeuten er at vi skal teste hvordan jeg laver mad hjemme hos mig hvor hun så skal finde ud af hvor meget støtte jeg skal have. og hvad det er for noget støtte som jeg har brug for. vi skal mødes to gange. nemlig på tirsdag og torsdag. dog kan jeg ikke lige huske hvad vi skal lave på torsdag. det er også der hvor jeg måske skal enten udskrives eller prøve at komme lidt hjem til at starte med. for at se hvordan det går. det er jeg meget spændt på.

her i dag skal min mor og jeg ud i ikea da min søster skal have nogen småting. ellers har jeg ikke de store planer. andet end at sidde her på afdelingen. der er desværre ikke så meget at give sig til desværre.

siden sidste blogindlæg er der da sket lidt må man sige. her forleden kunne jeg bare mærke at det ikke gik den rigtig retning. jeg valgte derfor sammen med min nabo og tage kontakt til den psykiatriske skadestue. for at høre hvad vi lige kunne gøre ved de. de sagde at jeg skulle komme derud også ville de tage en vurdering. da jeg kom derud var der en del ventetid på at komme til at snakke med en læge. da det blev min tur kom jeg ind til en læge og et andet personale hvor jeg skulle forklare hvordan jeg havde det. jeg fortalte dem bl.a hvilke planer stemmerne havde og at jeg havde lyst til at udføre dem. jeg sagde også at jeg havde meget lyst til selvskade. og at det ikke sikkert at jeg kunne stå i mod det ret meget længere. det blev derfor besluttet at jeg skulle indlægges på akutmodtagelsen da vi lige skulle finde ud hvad vi skulle gøre derfra. efter at have været indlagt i et par dage blev det besluttet at jeg skulle overflyttes til en ny afdeling da man kun kunne være indlagt i tre dage. desværre var der ikke plads til mig lige med det samme. jeg måtte derfor være indlagt en dag mere på akutmodtagelsen. her i dag blev jeg så flytte til den nye afdeling. som jeg allerede er rigtig glad for at være på. folk virker flinke og stemningen og omgivelserne er rigtig gode.

planen er så at vi skal finde ud af om min medicin virker som den skal eller om jeg så skal prøve noget andet. da mine stemmer er rigtig slemme for tiden. og både min distriktssygeplejerske og psykiater er meget bekymret for mig og hvad der kunne komme til at ske hvis jeg ikke får den rigtige hjælp. jeg skal snakke med min distriktssygeplejerske og en læge i morgen. så det bliver rigtig spændende at se hvad vi kommer frem til. en ting er sikkert. og det er at jeg nok skal være her i et godt stykke tid. det er både dejligt men også rigtig angstprovokerede da jeg ligesom ikke er i egne omgivelser. men jeg er sikker på at det nok skal gå. jeg tror at de nok skal passe rigtigt godt på mig.

her i dag skal jeg faktisk ikke være så meget på afdelingen. jeg har nemlig fået lov til at komme på udgang sammen med min mor som er i aalborg i disse dage. da min søster flytter tilbage til byen. så det glæder jeg mig meget til. normalt må jeg faktisk ikke komme ud det første døgn. men jeg har heldvis fået en særtilladelse. så det er jo bare super dejligt.

ellers har jeg ikke de store planer for de næste par dage. jeg skal nok ses med min mor. ellers skal jeg nok bare lære afdelingen at kende. så der er nok en del nye indtryk at skulle forholde sig til.

nu vil jeg afslutte dette blogindlæg og ønske folk en dejlig aften derude.

her i går blev jeg overført til aalborg i den tro om at jeg forsat ville blive indlagt. men sådan gik det ikke. jeg var inde til en række samtaler hvor de spurgte ind til mig og de ting som jeg gik med. jeg forklaret dem omkring mine stemmer, selvskade og de planer som stemmerne havde. de spurgte hvordan jeg havde det fra en skala fra et til ti. jeg kom desværre til at sige at jeg kun havde det en seks syv stykker. de spurgte også om hvad jeg tænkte omkring indlæggelse. der sagde jeg at hvis det selvfølgelig kunne undgås ville det nok være det bedste. men hvis ikke det kunne undgås så var det jo nok sådan at det var. det holde de så fast i. og de vurderet at de ikke ville indlægge mig da de vurderet at jeg havde haft stemmerne i lang tid og at det nok også ville tage lang tid at få dem under kontrol. og derfor ville de ikke indlægge mig på nuværende tidpunkt. de sagde at hvis det blev værre skulle jeg kontakte dem igen. også ville de indlægge mig.

da jeg sagde det til min distriktssygeplejerske var hun meget uforstående overfor hvorfor jeg var blevet udskrevet når jeg havde det som jeg havde det. med selvmordstanker og planer. nu var jeg jo blevet transporteret fra Slagelse og til Aalborg for jeg jo skulle indlægges da de kender mig her i Aalborg og ikke rigtigt kunne gøre noget i Slagelse. så lige nu sidder jeg her hjemme hos mig selv med alle tankerne og stemmerne. lige nu er de meget oppe at køre. de er jo glade for at jeg er blevet udskrevet. for de har i den grad om nogen de store planer om at jeg skal gøre en ende på det hele. indtil er deres plan lykkedes. nemlig at jeg blev udskrevet. og det er jeg jo blevet nu. så næste step er at jeg skal tage alt min medicin og få fred. jeg har stadig alt min medicin hos mig selv. så der skal ikke meget til før jeg gør det. de er over alt lige nu. jeg kan slet ikke afholde mig fra dem. måske er deres tegn at det er nu jeg skal gøre det. måske er tiden inde til at livet slutter her. og freden skal findes nu her. jeg er klar til at finde freden og roen. og forlade denne verden. jeg ved godt at jeg måske gør folk kede af det. men kampen er ikke til at vinde. det må jeg nok erkende. jeg gider ikke mere. hvorfor skal jeg plages sådan. hvorfor lige mig. det forstår jeg ikke. enten så skal jeg af med selvskaden og stemmerne. ellers kan jeg ikke klare at kæmpe videre

jeg kan sige så meget indenfor et par måneder så gør jeg en ende på det her. for som sagt så kan jeg ikke holde det ud. jeg ville ikke ønske det her for min værste fjende. jeg ville hellere miste en arm eller et ben. end at høre stemmer eller være selvskadende. det er virkelig hårdt at skulle gå igennem.

jeg er ked af det her negative blogindlæg. men det er desværre sådan som min verden ser ud lige nu 🙁