en kedelig søndag

klokken er ca 13:40 og jeg sidder her på afdelingen og røv keder mig i den grad. der er ikke det store aktivitet her på afdelingen. jeg sidder bare ved computeren og ved sku ikke rigtigt hvad jeg skal give mig til. jeg har både set youtube og været lidt på nettet. men det er bare som om at jeg ikke rigtigt gider ret meget i dag. lige nu tænker jeg på hvad der skal ske mandag. jeg skal nemlig have udskrivningsmøde og starte på nyt medicin. jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at virke. jeg er bare lidt bange for om hvad stemmerne vil sige til det hele. bliver de værre eller hvad vil de gøre. det tænker jeg meget på. udover det. så håber jeg at jeg snart kan blive udskrevet. for jeg gider ikke være her på afdelingen mere. der er intet som i intet at give sig til. også gør det ikke nemmere at jeg er virkelig rastløs og har meget uro i kroppen. så er det på ingen måde nemt at sidde stille. jeg gad ikke en gang spise hverken morgenmad eller frokost. stemmerne siger at jeg ikke må spise. og da jeg er så rastløs så er det ikke nemt at holde sig fra det stemmerne siger. men samtidig vil jeg ikke sige det til personalet. i frygt for at der så går længere tid før jeg kan blive udskrevet. for at være her på afdelingen. det gider jeg ikke. så jeg glæder mig i den grad til at blide udskrevet. men det må tiden jo vise hvornår jeg kan blive det.

nu vil jeg afslutte dette blogindlæg og håbe at i har en bedre dag hvor der sker lidt mere end det der gør her.

udskrivelsesmøde på mandag

her i går kom min kontaktperson indtil mig for at snakke med mig. hun sagde at der var blevet besluttet at der skulle holde et udskrivelsesmøde på mandag for at vi ligesom kan få lagt en plan for min videre indlæggelse samt hvor når jeg evn skal udskrives plus vi også skal snakke om hvilken støtte jeg skal have i hjemmet. jeg er meget angst for hvad der skal ske. på den ene side vil jeg gerne udskrives. men samtidig ved jeg ikke om jeg er klar til det endnu. der kommer både nogen fra kommunen. jobcentret og min distriktssygeplejerske og sikkert nogen flere som jeg ikke kan huske. jeg har fået tilbudt at deltage i mødet men hvis det bliver for meget. så har jeg heldigvis fået lov at trække mig.

vi må se hvordan det går hvis jeg får orlov til at komme hjem her i dag og henover weekenden. hvis det går godt. så kan det jo være at der ikke er så længe til en udskrivelse. men hvis ikke det går. jamen så kan jeg altid komme tilbage til afdelingen. jeg har stuegang her om lidt hvor jeg skal snakke med længe omkring det hele. så det bliver rigtig spændende hvad der kommer til at ske. lige nu er jeg bare virkelig bange for at jeg måske får et nej til at komme hjem. for så skal jeg være her på afdelingen henover weekenden. hvilken jeg helst gerne vil undgå da det virkelig er kedeligt ikke nok med det. så har jeg jo glædet mig til at komme hjem en tur. men der er ikke andet for end at se hvad længen siger til det hele.

her i dag skal jeg faktisk hjem. da jeg igen skal testes i hvordan jeg klare mig i en række opgaver. da det skal være med til at afgøre hvilken støtte jeg skal have i hjemmet. når jeg bliver udskrevet. jeg skal nok lige skrive et blogindlæg om hvordan det er gået med det hele.

nu vil jeg afslutte dette blogindlæg da jeg snart skal have stuegang.

god dag til jer derude.

de mener ikke at jeg er klar til det

her i dag kom min ergoterapeut ind til mig for at vi lige skulle planlægge ugen sammen. da jeg ikke havde det særlig godt spurgte hun mig om vi skulle gå en tur. hvilket jeg sagde ja til. vi snakkede bl.a andet om de to afprøvninger som hun skulle lave med mig. her i morgen skal vi lave mad her på afdelingen og torsdag skulle vi prøve at gøre det samme hjemme hos mig.

når men da vi var ude at gå snakkede vi om torsdag og om at jeg følte mig meget utryg omkring det at blive udskrevet fordi jeg var meget bange for at jeg måske ville gøre skade på mig selv eller det der er værre. hvortil hun sagde at selvfølgelig ville de ikke udskrive mig hvis ikke jeg var klar til det. nu sidder jeg så her på afdelingen og har lige snakkede med en socialrådgiver omkring det med udskrivelse og mulig bostøtte. der er måske en mulighed for at jeg kan prøve at komme hjem op overlov i weekenden for at se hvordan det er går. det vil sige at de udskriver mig ikke. men at vi ser om jeg er klar til at komme hjem. dette syntes jeg lyder som en rigtig god ide. og det er noget som jeg glæder mig rigtig meget til. men intet er sikkert endnu. da jeg lige skal snakke med en læge først omkring det hele.

så socialrådgiveren vil tage kontakt til kommunen og give dem en udtagelse samt indhente en masse oplysninger. så vi på den måde kan finde den rette hjælp til mig. så der kommer godt nok til at ske en masse i løbet af ugen må man sige.

lige nu sidder jeg og venter på at jeg bliver hentet og kørt ud til institut for syn og hørelse da jeg skal derud og afprøve en række hjælpemidler. for at se om jeg har brug for noget andet end det jeg har nu. så det skal nok blive godt.

mine søndagstanker

klokken er nu ca de 22 og jeg sidder her ligeså stille ved computeren. der har været en rigtig hård dag. mine stemmer har været rigtig slemme i dag. jeg har ligget i sengen hele dage og ikke rigtigt magtet noget som helst. jeg sidder stadig og tænker på hvordan denne uge kommer til at gå. da jeg har en helt masse ting som jeg skal nå. i morgen skal jeg have taget EKG. og senere skal jeg på institut for syn og hørelse da jeg skal have afprøvet en masse hjælpemidler. onsdag skal jeg have stuegang hvor jeg skal snakke med lægen omkring min indlæggelse og hvad der skal ske. så vidt jeg husker så skal vi snakke omkring om jeg skal udskrives torsdag. hvilket jeg har det meget blandet med. på den ene side så vil jeg gerne udskrives da det på ingen måde er spændende at være her. men på den anden side er jeg også bange for at det skal gå galt igen. problemet er hvis jeg skal indlægges igen. så skal jeg igennem det hele en gang til. det vil sige at jeg først skal kontakte skadestuen. derefter skal jeg vurderes af en læge. og hvis de så siger god for det så kan jeg blive indlagt her igen. hvis der selvfølgelig er plads. og hele den lange vej det magter jeg bare ikke.

her til aften var jeg ude for noget meget voldsomt. der jeg skulle ned og spise var der en af mine medpatienter som lå på gulvet og råbte og kæmpet for at prøve at komme fri for de seks til otte mennesker som lå og holdte hende fast. dette var på ingen måde en rar oplevelse. og gjorde mig faktisk rigtig angst. jeg kunne mærke hvor skidt hun havde det. og det var på ingen måde en rar følelse. jeg håber hun har fået det meget bedre.

nu vil jeg afslutte dette blogindlæg og jeg håber at i får en bedre aften end jeg har.

er jeg mon klar til det?

som mange af jer ved. så er jeg stadig indlagt og har været det i noget tid. her i går snakkede jeg med noget af personalet. hvor vi snakkede om den plan for min indlæggelse. de sagde at de måske overvejet at udskrive mig torsdag. dette har jeg det meget stramt med. jeg ved ikke om jeg er klar til det. og om jeg kan modstå stemmernes træng til at lave selvskade eller gøre det der er værre. lige nu mens jeg skriver dette blogindlæg. kan jeg godt mærke deres aktivitet og at de gerne ville have mig til at gøre forskellige ting. jeg har heldigvis fået noget pn. og her kl 22 skal jeg have min aftenmedicin. så håber jeg at det kommer til at gøre at jeg kan få det bedre. det jeg også er bange for ved at jeg skal udskrives. er at hvis jeg vil indlægges igen. så skal jeg igennem hele møllen en gang til. hvilket jeg på ingen måde kan overskue. og det nok også vil betyde at jeg ikke magter at kontakte skadestuen hvis jeg skulle få det værre igen. så det er jeg virkelig nervøs for. må jeg nok indrømme.

her den kommende uge skal jeg bl.a snakke med institut for syn og hørelse omkring nye hjælpemidler fx forstørrelse og oplæsning til min computer. jeg skal også afprøves i forskellige ting for at se hvordan jeg reagere på dem. det er for at de så kan se hvordan det går psykisk. så jeg har massere at se til i løbet af ugen. jeg er bare spændt på om jeg kan overskue det hele. men der er ikke andet for end at tage det en ting ad gangen. så der er ikke andet for