Saschas Blog

lige nu sidder jeg hos min mor og skriver dette blogindlæg. desværre så skete der de her for nogen dage siden at jeg virkelig havde det så skidt at jeg desværre kom til at lave selvskade endda et som blev lidt voldsomt. jeg brugte en skruetrækker til at lave slevskade med. da jeg kom til min mor i går. spurgte hun mig hvad jeg har lavet. jeg log og sagde at jeg bare var kommet til skade. jeg kunne simpelthen ikke få mig til at sige sandheden. for sidst jeg sagde det til hende at jeg have lavet selvskade. så sagde min mor at det var da noget mærkeligt noget at gøre. jeg fik det bestemt ikke bedre at det hun sagde. hvis jeg bare kunne stoppe med at skade mig selv. så havde jeg da gjort det. det er jo ikke noget jeg syntes at det er noget sjovt at gøre. men min mor forstår det bare ikke. jeg tror ikke at hun har prøvet at være psykisk syg. hvis man har prøvet det. så ville man vide at det ikke er noget man bare gør for at få opmærksomhed. jeg ved bare ikke hvor længe jeg kan kæmpe i mod trangen til at lave selvskade igen. for lige nu er jeg som sagt hos min mor. og jeg ønsker ikke at hun skal se at jeg gør det. eller opleve at ikke har det godt. lige nu kan jeg holde facaden som gør at alt ser ud til at være i den skønneste orden. det eneste der afsløre mig er sårene på mine arme. men det er også nok. for de er ikke ligefrem små. hvis jeg ikke får det bedre mens jeg er her. så er det nok bedst at jeg bliver indlagt. jeg smuttede jo hjemmefra da det ikke var bedst at jeg var alene. for jeg kunne ikke garantere at jeg ikke gjorde noget meget dumt. og slet ikke efter min sidste blogindlæg hvor det var stemmerne som fik lov at skrive. og det var virkelig ikke særligt behageligt må man sige. men jeg kan ikke love at de ikke kommer til det igen. for jeg er inde i en meget dårlig periode. så det er ikke så godt må man sige.

ADVARSEL hvis du har en skidt dag eller du ikke kan rumme så meget skal du nok ikke lige læse dette indlæg da dette er meget hårdt. kan sætte en masse ting igang

som mange af jer ved så kæmper jeg en del med stemmerne og det går ikke så godt for tiden. stemmerne vil rigtig gerne have at jeg skal væk herfra. deres plan er at få alt til at se ud som alt er i den skønneste orden så ingen kan se hvad de i virkeligheden er ude på. deres planer er at når alle tror det går godt. så skal jeg tage mit eget liv. jeg er lige blevet sat op i medicin hvilke betyder at jeg har meget medicin her i min lejlighed. deres planer er så at jeg her enten i denne uge eller næste uge skal tage alt mit medicin og på den måde få fred. jeg kan virkelig ikke mere. jeg vil ikke kæmpe mere. jeg føler at jeg virkelig har kæmpet alt hvad jeg kan. men til hvilken nytte. stemmerne er her altid. trangen til selvskaden er meget stor angsten er en del af min daglig hele tiden. og jeg ved bare ikke hvor længe jeg kan klare presset. som jeg sagde før. hvorfor skal jeg blive ved. hvad får jeg ud af at kæmpe. det ændre sig jo ikke. det bliver bare værre og værre. jeg vil så gerne have fred. bare lysten til at opgive kamopen og lade stemmerne få deres magt og lade dem gøre hvad de vil. og så bare mærke hvordan freden kommer og verdenen forsvinder og at jeg kommer til at mærke stilheden. det er mit største ønske lige pt. jeg ved godt at jeg kommer til at gøre mange kede af det. men som stemmerne siger de vil bare syntes at det kun ville være godt hvis jeg ikke var her mere. for så skulle de ikke høre på alt mit brok eller være bekymret hele tiden. så er sket ligesom sket. jeg er sikker på at de nok skal komme over det. så det er nok en win win for begge parter. jeg slipper for at skulle kæmpe mere og mærke til alle stemmerne. angsten og selvskaden og den daglige kamp for at opretholde en facade. og de slipper for at skulle være bekymret hele tiden.

bare tanken om at jeg måske kan få fred giver mig lysten til at gøre det nu her. men da jeg har en del aftaler må jeg nok hellere vente til de er overstået så det kan ske i stilhed uden at nogen ligger mærke til noget. det tror jeg at det er den bedste måde at gøre det på. jeg kan starte med at få hentet alt det medicin som jeg har på recept. så jeg har nok hjemme til når det skal ske. jeg har heller ikke sovet endnu eller har taget min medicin i går aftes. jo mere jeg kan få samlet sammen jo bedre. stemmerne køre på fulde drøn og de er ved at planlægge det hele i den mindste detalje. spørgsmålet er om jeg skal skrive et afskedsbrev her på bloggen. eller om det bare er bedst at det hele sker i stilhed. det kan jeg ikke helt blive enig med mig selv om. det må tiden lige vise. hvad der kommer til at ske.

men en ting er sikkert. jeg kan ikke det her mere. stemmerne. selvskaden. den evige tristhed. angst og kampen for bare at holde nogenlunde sammen på det hele. det er en kamp der aldrig slutter. det kan jeg virkelig ikke mere. hvornår er nok nok?

jeg er ked af hvis dette blogindlæg har skramt jer. det er jeg virkelig ked af. men jeg kan bare ikke mere nu.

her på fredag skal jeg møde min nye ledsager for første gang. jeg er virkelig nervøs og meget utryg. jeg er ikke så god til mandlige ledsagere jeg ved ikke hvorfor. men det sætter bare angsten i gang uden rigtig at vide hvorfor. jeg tænker også bare meget på hvordan er han. jeg tror han er sød nok. men mine stemmer går bare helt amok. de siger at han vil gøre forfærdelige ting. hvilket gøre mig virkelig angst. for tænk nu hvis de har ret. det ved man jo ikke. der kan jo sagtens ske nogen meget slemme ting. det værste er at jeg skal være alene med ham. og at han kommer her til hvor jeg bor. det vil sige at så kan han jo komme om natten og gøre slemme ting. jeg kan mærke at jeg er virkelig er bange. for jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. for jeg vil jo ikke vise min nye ledsager at jeg er utryg ved ham. jeg er bare bange for at jeg får et kæmpe angstanfald mens jeg er sammen med ham. så det hele er meget presset for mig. lige nu har jeg lyst til at lave selvskade for at komme af med alle de følelser og så håber jeg at det også hjælper på stemmerne. som er ret slemme lige nu.

de vil rigtig gerne have at jeg skader mig selv meget. jeg ved ikke om jeg kan holde til presset ret meget længere. jeg trænger så meget til at få ro. og ikke skal kæmpe ret meget længere.

men der er ikke andet for at se hvordan det går. det må tiden jo vise.

som mange af jer ved. så har jeg skiftet navn til Sascha for noget tid siden. og det er jeg virkelig glad for. min mor derimod har lidt svært ved det. hun bliver ved med at kalde mig mit gamle navn i offentligheden. når jeg så selv præsentere mig som Sascha bliver folk meget forvirret. hvilket er ganske forståligt. det går mig bare på at hun ikke vil/kan acceptere at jeg har taget et valg. det giver mig bestemt ikke lyst til at være sammen med hende. og slet ikke i offentligheden. jeg syntes direkte at det er pinligt. og meget skamfuldt. jeg ved bare ikke hvordan jeg skal få hende til at forstå at jeg nu engang har taget et valgt om at skifte navn og at hun ikke skal bruge det gamle navn. det er sku noget pis. for at være ærlig. det holder jeg ikke til ret meget længere. jeg ved bare ikke hvordan jeg skal sige det til hende. for jeg giver ikke diskutere det med hende. for det er et valg jeg har taget. og det må hun bare acceptere. længere er den ikke.

så det må tiden jo vise hvordan det ender. men jeg håber at hun vil acceptere det en dag

her i dag var min psykiater og distriktssygeplejerske forbi for at vi skulle snakke om hvordan det var gået det seneste stykke tid. jeg forklaret at jeg faktisk ikke havde skadet mig selv de seneste tre uger. hvilket de syntes var rigtig godt gået. vi snakkede også om de blodprøver som jeg fik taget i sidste uge. jeg manglet noget d-vitamin også var min fedprocent alt for høj. men det har nok noget at gøre med det jeg spiser. det er ikke altid lige sundt.

vi kom til at snakke om den psykiske sygedom som jeg har. nemlig organisk hallucinose. jeg spurgte ind til om det stadigvæk var den som jeg havde. da jeg ellers gerne vil udredes. min psykiater sagde at det var det. da nogen af de symptomer som man har hvis man har skizofreni at jeg ikke havde dem alle. derfor passet organisk hallucinose bedre på mig. jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med det. godt nok sagde hun at det ikke er fordi at organisk hallucinose er en mindre sygedom. men jeg føler bare at det er nemmer at få folk til at forstå hvis man siger at man har skizofreni. det ved folk ligesom hvad er. det gør det ikke rigtigt med organisk hallucinose. det er mere ukendt.

udover det. er jeg også blevet sat op i medicin. jeg skal nok op på 1200 mg. da jeg forklaret dem at det har hjulpet lidt på mine stemmer. men tilgengæld så er angsten taget meget til. så nu må vi se om det hjælper. det bliver spædende at se. hvis ikke det virker så skal jeg nok prøve noget andet medicin. men lad os nu se hvad der kommer til at ske.