Saschas Blog

klokken er lidt over ti her mandag formiddag og jeg har lige været i bad. man ved jo aldrig hvordan bruserne er derude lige nu er jeg ved at pakke en taske. sagen er den at i dag skal min nabo og jeg tage kontakt til psykiatrisk skadestue for at finde ud af om jeg skal indlægges i dag. eller om jeg bare bliver sendt hjem igen. lige nu sidder jeg og tænker på hvordan skal vi gøre det. skal vi bare ringe derud først. eller skal vi bare møde op?

her det seneste stykke tid har jeg ikke just fået det bedre. tværtimod. stemmerne er slemme. min selvskade tager til. og mine selvmordstanker er også taget til. det køre sådan meget op og ned. lige nu har jeg det nogenlunde. men jeg ved ikke hvordan jeg har det om en halv time.

jeg tog også meget pn inden jeg gik i seng i nat. jeg ved ikke om det er det der har givet bonus. jeg er faktisk meget angst for hvad der skal ske. hvad vil de gøre med mig. og hvad er forløbet. lige nu siger mine stemmer at jeg bare skal sige at jeg har fået det nogenlunde igen og at det ikke er så slemt. men spørgsmålet er om jeg kan holde facaden. eller om det hele vil falde fra hinanden. det er det store spørgsmål. bare det at jeg måske ikke skal sove i min egen seng og endda et helt fremmet sted. gør det hele ikke just bedre. jeg er virkelig spændt. også hvor længe skal jeg være indlagt. er det bare en dag. eller mere? det gør mig i den grad utryg da jeg ikke ved hvad der skal ske. det er trods alt første gang jeg måske skal være indlagt. sidst jeg blev indlagt var helt tilbage i 2013 hvor jeg boede på blindeinstituttet hvor jeg desværre havde taget en overdosis. og måtte indlægges.

stemmerne vil rigtig gerne have at jeg bare lader som om alt er okay. så jeg kan blive sendt hjem igen. hvilket jeg godt kan følge dem i. for jeg er sku ikke meget for at blive indlagt. for så skal jeg åbne mig op for helt fremmet mennesker som jeg aldrig har mødt før. det er virkelig angstprovokerede må jeg nok indrømme 🙁

jeg skal nok skrive en blog senere om hvordan det er gået. hvis jeg bliver indlagt så er spørgsmålet er om jeg må beholde min computer og min telefon. det håber jeg selvfølgelig at jeg må. de to ting kan jeg slet ikke undvære. lige nu har jeg sat alt til ladning i tilfælde af at jeg ikke må beholde mine ledninger.

så det hele bliver meget spændende hvad der kommer til at ske. må man sige.

så runnet bloggen indlæg nummer 200

når jeg tænker tilbage her på bloggen så er det med meget blandet tanker. denne her blog har virkelig stået model til mine inderste tanker. mine meget svage punkter samt udviklingen i mit liv. da jeg startet den i 2011 havde jeg slet ikke tænkt at jeg ville skrive så meget som jeg gjorde. og slet ikke mine inderste tanker og følelser. jeg er virkelig glad for at du stadig vil læse med. også selvom mine perioder er meget svingede. og nok ikke helt så rare at følge med i. jeg glæder mig dele mine inderste tanker i fremtiden. og jeg er virkelig glad for at jeg har denne blog. uden bloggen ved jeg slet ikke hvad jeg skulle gøre. for det hjælper så meget at kunne komme af og sætte ord på mine inderste følelser.

så lad os da lige tage 200 blogindlæg mere. skal vi da ikke det?

som jeg skrev i mit sidste indlæg så skal jeg måske indlægges på mandag. jeg tog mig virkelig sammen. og jeg ringet til min mor for at sige det som det er. hun vidste ikke at jeg stadig var selvskader og at jeg hørte stemmer. da jeg sagde at jeg stadig lavede selvskade og vidste hende det snit jeg havde lavet var hendes eneste kommentere var at det var da noget mærkeligt at gøre. jeg troede ikke at du stadig gjorde det. det gjorde mig virkelig ked af det. hvis jeg bare kunne stoppe så havde jeg jo også gjort det. jeg tror at hun bare forventet at jeg bare kunne stoppe med at lave selvskade. og ignorere mine stemmer. men det kan jeg bare ikke. og det forstår hun bare ikke. hun forventer at det er da bare lige noget man stopper med fra den ene dag til den anden. men sådan er det jo desværre ikke.

jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre. fordi at jeg kan slet ikke rumme det at hun ikke forstår det. mine stemmer siger jamen nu hvor hun ikke kan forstå det. var det så ikke bare bedre at jeg gjorde en ende på det. for så skulle hun ikke have alle de bekymringer. også var det nok meget lettere. det må jeg ærligt indrømme.

som mange af jer ved så går det ikke skide godt for tiden. mine stemmer er rigtig slemme og jeg selvskader en del fortiden. min veninde sagde at nu gik den ikke længere. nu skal der ske noget og at jeg skal have noget mere hjælp. vi aftalte at jeg skulle kontakte psykiatiskskadestue på mandag for at høre hvad de tænker. jeg har desværre mange tanker om at jeg gerne vil tage mig eget liv. og de tør ikke udsætte indlæggelsen længere. jeg er meget spændt på om de vil indlægge mig eller om jeg bare bliver sendt hjem igen. jeg håber at jeg bliver sendt hjem. for jeg er virkelig bange for at blive indlagt. det er ikke noget jeg har prøvet i flere år. jeg ved ikke hvad der kommer til at ske. og det gør mig rigtig meget utryg. hvad skal der ske når og hvis jeg bliver indlagt. hvad er planen så? det ved jeg ikke helt. og det gør det ikke bedre. men nu må vi se hvad der sker på mandag. hvor jeg og min nabo skal kontakte skadestuen. jeg skal nok skrive en blog når der sker nyt

jeg vil gerne sige kæmpe undskyld for mit sidste blogindlæg. jeg havde det virkelig skidt i går. og desværre så fil mine stemmer lov til at skrive mit tidligere blogindlæg hvis desværre har virket voldsomt på nogen af dem som læser med. og det beklager jeg dybt. jeg har desværre ikke det ret meget bedre hertil aften. stemmerne er virkelig sure over hvorfor jeg ikke har gjort det endnu. de ville rigtig gerne have at jeg gjorde det i går. nu er en af mine veninder desværre (for stemmerne) kommet tilbage til Nordjylland. så jeg kan nok ikke nå at gøre så meget desværre. men mon ikke det går.

ihvertfald vil jeg endnu en gang sige undskyld for det meget voldsomme blogindlæg.

jeg vil prøve at gøre så det ikke gentager sig. men jeg kan desværre ikke love noget sådan som jeg har det nu her