Saschas Blog

så runnet bloggen indlæg nummer 200

når jeg tænker tilbage her på bloggen så er det med meget blandet tanker. denne her blog har virkelig stået model til mine inderste tanker. mine meget svage punkter samt udviklingen i mit liv. da jeg startet den i 2011 havde jeg slet ikke tænkt at jeg ville skrive så meget som jeg gjorde. og slet ikke mine inderste tanker og følelser. jeg er virkelig glad for at du stadig vil læse med. også selvom mine perioder er meget svingede. og nok ikke helt så rare at følge med i. jeg glæder mig dele mine inderste tanker i fremtiden. og jeg er virkelig glad for at jeg har denne blog. uden bloggen ved jeg slet ikke hvad jeg skulle gøre. for det hjælper så meget at kunne komme af og sætte ord på mine inderste følelser.

så lad os da lige tage 200 blogindlæg mere. skal vi da ikke det?

som jeg skrev i mit sidste indlæg så skal jeg måske indlægges på mandag. jeg tog mig virkelig sammen. og jeg ringet til min mor for at sige det som det er. hun vidste ikke at jeg stadig var selvskader og at jeg hørte stemmer. da jeg sagde at jeg stadig lavede selvskade og vidste hende det snit jeg havde lavet var hendes eneste kommentere var at det var da noget mærkeligt at gøre. jeg troede ikke at du stadig gjorde det. det gjorde mig virkelig ked af det. hvis jeg bare kunne stoppe så havde jeg jo også gjort det. jeg tror at hun bare forventet at jeg bare kunne stoppe med at lave selvskade. og ignorere mine stemmer. men det kan jeg bare ikke. og det forstår hun bare ikke. hun forventer at det er da bare lige noget man stopper med fra den ene dag til den anden. men sådan er det jo desværre ikke.

jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre. fordi at jeg kan slet ikke rumme det at hun ikke forstår det. mine stemmer siger jamen nu hvor hun ikke kan forstå det. var det så ikke bare bedre at jeg gjorde en ende på det. for så skulle hun ikke have alle de bekymringer. også var det nok meget lettere. det må jeg ærligt indrømme.

som mange af jer ved så går det ikke skide godt for tiden. mine stemmer er rigtig slemme og jeg selvskader en del fortiden. min veninde sagde at nu gik den ikke længere. nu skal der ske noget og at jeg skal have noget mere hjælp. vi aftalte at jeg skulle kontakte psykiatiskskadestue på mandag for at høre hvad de tænker. jeg har desværre mange tanker om at jeg gerne vil tage mig eget liv. og de tør ikke udsætte indlæggelsen længere. jeg er meget spændt på om de vil indlægge mig eller om jeg bare bliver sendt hjem igen. jeg håber at jeg bliver sendt hjem. for jeg er virkelig bange for at blive indlagt. det er ikke noget jeg har prøvet i flere år. jeg ved ikke hvad der kommer til at ske. og det gør mig rigtig meget utryg. hvad skal der ske når og hvis jeg bliver indlagt. hvad er planen så? det ved jeg ikke helt. og det gør det ikke bedre. men nu må vi se hvad der sker på mandag. hvor jeg og min nabo skal kontakte skadestuen. jeg skal nok skrive en blog når der sker nyt

jeg vil gerne sige kæmpe undskyld for mit sidste blogindlæg. jeg havde det virkelig skidt i går. og desværre så fil mine stemmer lov til at skrive mit tidligere blogindlæg hvis desværre har virket voldsomt på nogen af dem som læser med. og det beklager jeg dybt. jeg har desværre ikke det ret meget bedre hertil aften. stemmerne er virkelig sure over hvorfor jeg ikke har gjort det endnu. de ville rigtig gerne have at jeg gjorde det i går. nu er en af mine veninder desværre (for stemmerne) kommet tilbage til Nordjylland. så jeg kan nok ikke nå at gøre så meget desværre. men mon ikke det går.

ihvertfald vil jeg endnu en gang sige undskyld for det meget voldsomme blogindlæg.

jeg vil prøve at gøre så det ikke gentager sig. men jeg kan desværre ikke love noget sådan som jeg har det nu her

som mange af jer godt ved så har jeg ikke haft det ret godt her på det sidste. tværtimod. jeg har følt mig trist og ked af det og stemmerne har virkelig været efter mig. jeg kæmper og kæmper men jeg kan snart ikke mere. jeg har flere kræfter tilbage. jeg kan virkelig ikke mere. jeg vil have fred. jeg vil væk fra alt det her helvede. stemmerne lover og lover at hvis jeg forlader denne jord vil jeg få alt det fred som jeg virkelig ønsker mig. jeg kan ikke holde det ude længere. stemmerne vil have jeg skader mig selv konstant. her i dag brugte jeg en skruetrækker til at skade mig selv med. det jeg ønsker mig allermest i hele verdenen er at de skide stemmer forsvinder og aldrig kommer tilbage igen. og så jeg bare kan leve et helt almenligt liv. men for at komme tilbage til blogindlæggets titel. så lægger stemmerne planer om, om det skal være nu det skal være. mine veninder er på Sjælland og min nabo er nede i Sønderjylland. det vil så sige at jeg er helt alene og ingen kan nå at stoppe mig i mine planer. er tiden mon kommet til at jeg skal sige farvel. og endelig få fred? jeg har to scenarier som kunne være en mulighed. det ene er at gå ud foran et kerede tog den anden er at tage alt min medicin og på den måde få fred. jeg vil ikke være skyld i at andre får et traume ved at jeg hopper ud foran toget. det bedste ville nok være at jeg bare tog alt mit medicin. så skal jeg heller ikke gå ud for end dør. jeg ved godt at jeg vil gøre alle mine venner og familie kede af det. og det er virkelig ikke mening. jeg føler bare at jeg ikke har flere kræfter tilbage til at kæmpe med. jeg kan virkelig ikke mere. jeg vil ikke mere. det må virkelig være nemmere på den anden side som stemmerne siger. det er det eneste jeg tror på lige nu. jeg har kæmpet alt for længe nu. det går ikke længere.

Hvad være er. Så går der rygter om mig om mine stemmer blandt crew på den radio jeg ejer. Da jeg fandt ud af det gik mine stemmer helt amok. De er meget sure over det. De vil hellere end gerne have at jwg gør hvad de siger. At jeg skal gøre det nu. Bare få det overstået. Så slipper jeg både for stemmerne og alle de forbandet stemmer. De har kørt på vores Discord at mine veninder har kæmpet med mig for at få mig til at tage min medicin. Det er sluppet ud. Og nu er det kommet for øre på nogen af de andre radioer.

Når vi skal have crrwmøde her på søndag vil min veninde have at jeg skal fortælle dem om mine stemmer. Og de psykiske problemer jeg går med. For at kunne lukke de rygter. Det vil mine stemmer på ingen måde have. De vil gerne have at jeg når at gøre en ende på det hele inden søndag. Så jeg ikke skal gå igennem det. Jeg har kun til i morgen torsdag. Da min veninde vender tilbage til Nordjylland. Jeg ved bare ikke om jeg har medicin nok til at kunne gøre det. Ellers må jeg ned på apoteket og hente noget mere. Det må jeg lige få tjekket op på.

Jeg ved ikke helt om jeg skal skrive et afskedsbrev. Og hvis ja. Så skal jeg lige finde ud af hvad det skal handle om. Jeg får godt nok en travl dag i morgen. Med alt det jeg skal nå.

Vi må se hvordan det hele kommer til at gå. Nemt bliver det ikke. 😢

Jeg håber ikke at det her blogindlæg har påvirket jer. Det beklager jeg meget hvis det har.