skal til min mandlige læge på onsdag

jeg glæder mig slet ikke til på onsdag. det er nemlig der at jeg skal til længen da jeg har nogen svimmelhedsture hvor jeg et halv sekund mister bevistheden. grunden til at jeg ikke glæder mig er at det er en mandlig længe som jeg har. jeg er på ingen måde tryg ved ham. lige nu kan jeg mærke at angsten er ret stor. jeg ved slet ikke lige hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg har bare lyst til at aflyse aftalen og bare leve med det. men flere som jeg har snakkede med omkring det. de syntes at det er meget vigtigt at jeg kommer afsted og får tjekket op på hvad det kan være. det kan jo være noget farligt som vi ikke ved noget om. det er bare så svært at skulle være i det nu her. det værste er hvis jeg skal have taget blodprøver hvilket chancen er meget stor at jeg skal. det er jeg virkelig angst for. jeg føler mig som et dårligt menneske at jeg ikke bare kan gennemføre det uden at skulle være rigtig meget til besvær. det føler jeg nemlig at jeg er når jeg både skal have det der trylleplster på. grunde til det at jeg skal have det på er at jeg så ikke kan mærke smerten når jeg skal stikkes. hvorfor kan jeg ikke bare være ligesom alle de andre som kan gøre det uden trylleplaster. det skal sidde på op til en time før det virker. det er virkelig lang tid når man tænker på at det kun tager to minutter at blive stukket. uden de plaster kan jeg bare ikke gemmeføre det. men nu må vi se hvordan det kommer til at gå. eller andet sted ville jeg bare have at det skulle være i dag. så jeg kan få det overstået. men hvis min mor skal med så kan hun kun på onsdag da hun ellers er på arbejde.

jeg har sådan lyst til at undersøge om jeg ikke kan få en anden læge da jeg som tidligere har skrevet at jeg ikke er tryg ved ham. jeg vil hellere have en kvindelig læge. men det må jeg lige undersøge. andet er der jo ikke for.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.

jeg føler mig ensom til tider

klokken er 11:40 og jeg er lige stået op. lige nu sidder jeg bare ved computeren. jeg føler min bare rigtig meget ensom. men det burde jeg jo ikke. jeg har jo de mest fantaksike venner omkring mig. så jeg burde jo ikke have retten til at føle mig ensom. men lige i dag der gør jeg. jeg savner alt der er nogen som skriver til mig og spørge hvordan det går. og måske lytte til mig. jeg savner en ved min side. jeg ved godt at jeg er utaknemmelig. jeg prøver virkelig at se det med et positivt sind. jeg syntes bare at det virkelig er svært. jeg har været sammen med Venne fra søndag og til tirsdag. det var virkelig dejligt. og at de kun vil mig det bedste. og det sætter jeg virkelig pris på. lige nu ved jeg ikke bare hvor jeg skal gøre af mig selv. ensomheden fylder bare rigtig meget i mit sind. jeg ved bare ikke hvordan jeg lige skal gøre af mig selv. jeg har bare lyst til at gemme mig langt væk. jeg føler ikke at jeg er god nok. jeg føler at jeg er til besvær og at jeg er til en byrte for folk. jeg fortjener ikke alle de gode venner som kun vil mig det bedste. de fortjener langt bedre. jeg er ked af at jeg er så negativ. jeg vil bare så gerne være postitiv. men fuck det er svært. undskyld for mit negative indlæg som jeg vil til at afslutte nu her. igen undskyld.

det går lidt op og ned med mig

det er et stykke tid siden at jeg har skrevet her på min blog. jeg har ikke rigtigt haft noget at skrive om. men nu er da der kommet lidt. rent psykisk går det sådan op og ned. stemmerne svinger sådan lidt i hvor meget stemmerne de er aktive. så det er til at holde ud.

desværre så svinger det lidt fysisk jeg døjer lidt med at jeg bliver svimmel og her i forgårs var jeg ved at falde ude i storcenteret. det var virkelig ikke en god oplevelse. jeg er meget bekymret for hvad det kan være. jeg skal have ringet til længen og får bestilt en tid. men jeg har virkelig meget længeangst. så jeg skal have min mor med. men da hun havde fri i morgen havde lægen ikke tid i morgen. og da min mor skal være hos sin kæreste fra torsdag må det blive engang i næste uge. for jeg kan virkelig ikke selv tage til lægen. selvom jeg gerne ville. så er jeg bare alt for angst til at gøre det. så vi må se hvordan det kommer til at gå. jeg har oplevet det et par gange at jeg bliver svimmel og er ved at falde. det værste var en nat hvor jeg skulle op og hente noget sodavand. det næste jeg husker er at jeg ligger på gulvet med sodavand udover det hele. det var ikke særligt godt. jeg håber bare ikke at det er noget farligt. jeg er bare ikke så glad for hvis vi skal igennem en masse undersøgelser. det tror jeg ikke at jeg ville kunne klare. bare tanken om at jeg ikke ved hvad jeg skal gå igennem det sætter bare min angst i gang. men jeg må bare prøve at tælle til ti og prøve at tage det med ro selvom det er svært.

jeg skal nok skrive når og hvis der sker en udvikling i det her. så jeg vil til at afslutte dette blogindlæg

jeg forstyder at jeg ikke sagde ja den gang

jeg sidder her ligeså stille ved min computer og læser tilbage i mine gamle indlæg. den gang jeg boet på bosted i slagelse fil jeg allerede den gang et tilbud om at komme i behandling af mine stemmer. de havde både stemmehøregruppe og OPUS. hvilket jeg sagde nej til. det er jeg virkelig ked af den dag i dag. for jeg har kun været i stemmehøregruppe en gang i mens jeg har boet i Aalborg. jeg tror på at jeg ville have været kommet meget langt hvis jeg havde sagt ja til tilbuddet. men jeg kan desværre ikke lave det om. jeg må bare kæmpe alt hvad jeg kan. andet er der ikke at gøre. jeg er bare ked af at Aalborg har ændret min diagnose. jeg har det sort på hvidt at den gang jeg boet i salgelse havde de diagnosticeret mig med skizofreni. jeg læste en af mine gamle udtagelser fra min sagsbehandler. der stod det sort på hvidt. så er jeg er rigtig ked af at jeg er flyttet til Aalborg den dag i dag. for jeg er sikker på at det kunne have ændret meget for mig hvis jeg var blevet boede i slagelse. men hvordan kunne jeg vide at Aalborg ville have ændret den. det kan jeg nemlig ikke. havde jeg vidst det så var jeg aldrig flyttet. jeg har forsøgt at sige til både min psykiater og min behandler at jeg ikke er enig i den diagnose som de har givet mig som hedder Organisk hallucinose. de påstår at det er noget som er medfødt. det giver jeg bare ikke meget for. for det er jo ikke altid at jeg har hørt stemmer. det er jo først noget som er kommet senere hen. så det der med at det er medfødt. det holder jo ikke en meter. men hvad jeg skal jeg lige gære? ikke nok med det. så kæmper jeg også meget med min angst. den føler jeg slet ikke at der er styr på. jeg føler at jeg ikke får den rette behandling. eller både og. jeg har været i tre forskellige gruppeforløb her i Aalborg. først stemmehøregruppe. derefter peer-forløb. og til sidst kognitivt træningsforløb som går ud på at man skal prøve at se tingene fra en anden vinkel. de sidste føler jeg bare at jeg ikke rigtigt fik noget ud af. jeg syntes at dette var meget hårdt at være i. heldigvis var det i tirsdags at vi havde den sidste gang i gruppen.

her næste gang at jeg skal have min behandler på besøg tager hun en sygeplejestuderende med. dette er noget som hun har gjort før. og det har jeg været glad for. det eneste er bare at det er jo ikke en jeg kender. så det har jeg det svært ved. men jeg bliver nød til at se det med positive briller. det gik jo fint sidst. så må ikke også at det går fint denne her gang.

udover det så sker der ikke så meget her for tiden. jeg er enten til hockey. ellers også så sidder jeg bare herhjemme og passer min radio. her om lidt skal min nabo og jeg ned i byden og kigge på ny computer. da jeg mangler en til at lave radio med når jeg er udenfor mit studie. så jeg tror at jeg vil til at afslutte dette blogindlæg som blev lidt længere end hvad jeg havde regnet med.

en af de dage hvor angsten bare fylder

klokken er lidt over ti og min bostøtte har lige været her. jeg måtte desværre sende hende ud af døren igen da jeg slet ikke havde noget overskud til det som vi skulle lave. jeg føler mig som et dårligt menneske fordi jeg at jeg ikke havde det overskud som der skulle til. lige nu har jeg bare lyst til at gå i seng igen. men det går bare ikke. for ellers ender det med at jeg ikke kan sove i aften. og det går jo ikke. for det er jo meningen at jeg skal til boksestævne i morgen. men kun hvis jeg har en bedre dag i morgen. ellers ender det jo med at jeg må aflyse. men det vil jeg jo bare ikke. får de regner jo med at jeg tager med. og jeg vil jo ikke skuffe dem. lige nu føler jeg mig bare rigtig træt. men det forstår jeg ikke ret meget af. for jeg gik jo tidligt i seng der i går. men det var virkelig svært at slå op hertil morgen. men op det kom jeg da. lige nu ved jeg ikke hvad jeg skal give mig til. der er jo mange timer til at jeg kan tillade mig at gå i seng igen. lige nu er lysten virkelig stor til bare at gå i seng igen men den går ikke.

jeg håber meget på at jeg har noget mere overskud der i morgen. for det er jo rigtig fedt at være med til de der boksestævner. men når de vare over flere dage så syntes jeg at det er en hård omgang for mig. men det er de der jo ikke rigtigt noget at gøre ved.

jeg undskylder at dette blogindlæg ikke var så et positivt blogindlæg. men jeg havde bare brug for at komme ud med en masse som fyldte meget hos mig