Kategori: Personligt

som mange af jer ved så er jeg ikke helt enig med min psykiater omkring den diagnose. sagen er den at min mor og jeg kom til at snakke om den diagnose som jeg har altså organisk hallucinose. grunden til at min mor og jeg ikke helt er enige er at de siger at det er medfødt. problemet er at jeg først har fået stemmerne. og hvad jeg ellers kæmper med i teenagerårne. udover det så det psykotiske anfald jeg fik til hockey i fredags. det tænker jeg heller ikke at det er organisk hallucinose diagnosen. som passer der. også de ting jeg oplever og kæmper med passer rigtig godt på skizofreni. jeg høre stemmer. jeg ser skygger og dæmoner. jeg føler at folk kan læse mine tanker. jeg kæmper med selvskade. ikke nok med det. så i det jeg diagnosen organisk hallucinose så får jeg kun hjælp til at håndtere stemmerne. og så får jeg medicin mod dem. og så får jeg bostøtte. andet hjælp får jeg ikke. hvis jeg godt kan mærke og jeg ved ikke hvor længe at jeg kan blive ved med at kæmpe. for jeg ville så gerne have noget mere hjælp. men det får jeg ikke så længe at jeg har organisk hallucinose diagnosen hængende over hovedet. jeg har læst at dem så kæmper med skizofreni får meget mere hjælp. og det ville jeg virkelig ønske at jeg også gjorde. så tænker du sikkert. hvaa Sascha ønsker du virkelig at have skizofreni? nej selvføgelig gør jeg ikke det. jeg ønsker bare at få den rigtige diagnose som passer bedre. og gør at jeg kan få noget mere hjælp. men hvordan får jeg dem til at ændre diagnose. det er det store spørgsmål. for når jeg faktisk læser tilbage i mine gamle papirer fra Slagelse. så sår der faktisk at jeg lider af skizofreni. så det er Aalborg som har lavet min diagnose om. hvilket virkelig er frustrerende. så jeg ved på ingen måde hvad jeg lige skal gøre. det piner mig virkelig meget. for tænk nu hvis jeg kunne få noget mere hjælp. det kunne være så dejligt. men jeg ved ikke lige hvordan jeg skal gribe det hele an. for de vil jo sikkert fastholde deres holdning omkring min diagnose organisk hallucinose. men tænk hvis jeg kan få mere hjælp ved at jeg fik en anden diagnose. det kunne være så dejligt. for som jeg skrev tidligere. så får jeg ikke nok hjælp.

for lige at snakke om noget andet. så skal jeg på noget mere medicin. sagen er den at jeg lider meget af angst og tvangstanker. jeg skal på noget medicin der hedder sertralin. det skulle gerne hjælpe mod angsten og tvangstankerne. problemet er bare at før jeg kan komme på det. så skal der tages en række blodprøver. hvilket jeg virkelig er meget angst for. grunden til at der skal tages blodprøver er at det medicin jeg får nu kan blive påvirket. så det skal de lige sikre sig imod. jeg er side nervøs og angst. ikke nok med det. så skal jeg også have taget mig sammen til at få bestilt tid til vaccine. det er jeg endnu mere angst for. og min distriktsygeplejske sagde hvad med at få lavet det hele på en gang. altså at få taget blodprøver og få vaccinestikket. jeg ved bare ikke om jeg kan klare det. jeg ved på ingen måde hvordan jeg skulle komme igennem det. lige nu virker det hele totalt umuligt.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. jeg håber at du får en dejlig aften.

klokken er ca kvart i syv på sådan en søndag aften. og jeg sidder her ved computeren. jeg sidder med en masse tanker. og som jeg ikke helt ved hvor jeg skal gøre af. stemmerne larmer. skyggerne og dæmonerne er meget over mig hertil aften. jeg er inde i en meget dårlig periode. her i fredag var jeg ude og spille til hockey. hvor jeg desværre blevet meget psykotisk. da jeg havde taget min medicin inden at jeg skulle afsted. og da jeg kom til at drikke lidt for mange øl den aften blev jeg desværre meget psykotisk. dette var en meget grim oplevelse for de andre. og det værste er at jeg ikke kan huske ret meget derfra. jeg ved heller ej hvordan jeg kom hjem. det var meget skrammede både for mig og for dem. jeg ved ikke hvad jeg gjorde. jeg er virkelig bange for at jeg skal få sådan et anfald igen. som sagt er jeg i en meget dårlig periode. jeg kan ikke rigtig styre mig selv for tiden. jeg har godt nok overvejet om jeg skulle lade mig indlægge igen. så der kan komme styr på det hele igen. det eneste positive er at det er noget tid siden at jeg har lavet selvskade. men jeg ved ikke om jeg kan holde det ud ret meget længere. jeg har brug for nogen der kan passe på mig. for når jeg kan få et psykotisk anfald på et offentligt sted. så kan jeg på ingen måde sige hvad der kan komme til at ske næste gang. det vil jeg på ingen måde udsætte mine venner eller nærmeste for. jeg er virkelig ked af det der skete i fredags. jeg er meget flov over det. hvad vil folk nu ikke tænke næste gang jeg kommer derud. jeg har allermest lyst til bare at blive væk. jeg har ikke lyst til at se folk i øjnene når jeg kommer derud. for i det at jeg ikke kan huske hvad der skete så ved jeg jo heller ikke hvordan jeg reageret. hvis jeg dog bare kunne huske noget. men det kan jeg desværre ikke. det var meningen at jeg skulle have været ude og spille d. 10 men efter det der skete i fredags valgt lederen af firmeaet at syntes at jeg skulle holde en pause indtil der er kommet styr på det hele igen. hvilket jeg selvføgelig er ked af. da jeg elsker og have glædet mig til at kunne komme ud og spille igen. men jeg kan desværre ikke ændre på det der er sket. en ting jeg har lært er at jeg ikke skal drikke så mange øl når jeg er på medicin. det var en meget hård omgang må man sige.

lige nu sidder jeg her med alle tankerne. stemmerne og dæmonerne. som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal komme ud af. jeg har allermest lyst til enten at skade mig selv. eller tage alt min medicin. for jeg har brug for ro. vil bare ikke kæmpe mere. jeg føler at behandlingen er gået i stå. og at der ikke rigtigt sker noget. jeg ved ikke hvor længe at jeg kan holde det ud. det her skal ikke lyde som bare brok. men jeg føler bare at jeg har brugt alle kræfterne. enten er der nogen der må tage over og passe på mig. ellers også er jeg bange for at det kan ende galt.

så jeg ved ikke helt hvad jeg lige skal gøre. jeg skal snakke med min distriktsygeplejske i morgen. men jeg har allermest lyst til bare at aflyse. jeg kan slet ikke rumme det lige pt. men jeg bliver jo nok nød til det. detsværre.

i går så ud til at blive en helt almenlig dag. det var nemlig i går at jeg skulle til stemmehøregruppe. det var meningen at jeg skulle hentes hjemme kl 12:30 men taxaen kom først lidt over et. når skidt pyt. jeg kom da til stemmehøregruppe dog en del forsinket. men da jeg så skulle hjem igen blev det straks værre. det var meningen at jeg skulle hentes lidt over tre. men taxaen kom ikke. vi fik af vide at der nok ville gå et stykke tid før vi kunne blive hentet. da alt trafik var gået i stå grundet det voldsomme vejr som vi havde i går. i mens jeg sad og ventet fil jeg det dårligere og dårligere. heldigvis havde personalet opdaget at vi sad der så de kom ud med saftevand og lidt frugt til os. de spurgte også om jeg havde noget PN med mig. dette havde jeg desværre ikke. så de kom ud med PN til mig når klokken blev både fem. halv seks. der var stadig ingen taxa at se. afdelingen spurgte så om vi kunne tænke os noget aftensmad hvilket jeg meget gerne ville have. da afdelingen ringet til taxa selvskabet for at høre om hvornår de kunne være der. snakkede de om at de først kunne være der klokken otte. da klokken ca blev ni da personalet kom ud og sagde at de ikke kørte mere i dag grundet det voldsomme vejr. så de måtte finde en seng til mig. heldigvis var det samme sted som der hvor jeg havde været indlagt tidligere. så de kendte mig heldigvis. ikke nok med det så havde jeg jo ikke noget medicin med. da jeg ikke lige havde regnet med at jeg skulle sove der. men heldigvis så har de medicin på lager til patienterne. og de havde heldigvis det medicin som jeg skulle have. så det var bare rigtig dejligt. så da klokken ca var de halv ti lå jeg godt og grundigt puttet under kugledynen. da det havde været en meget hård dag havde jeg det meget skidt og fik lidt ekstra PN inden jeg så faldt i søvn. da jeg vågnet hertil morgen var der stadig problemer med trafikken. og tilfældigvis måtte jeg min distriktsygeplejske ude på afdelingen. og hun spurgte mig så om hun ikke skulle køre mig hjem. hvilket jeg selvfølgelig sagde ja til. så da klokken var ca halv tolv stod jeg foran min hoveddør. da jeg så var kommet indenfor kunne jeg godt mærke at det har været en hård dag i går. så jeg var lige hurtigt oppe ved naboen og sige hej. da jeg kom hjem igen gik jeg i seng. og fik sovet nogen timer under min dejlige kædedyne. lige nu sidder jeg så her ved computeren. inden jeg snart skal i seng igen. da der er hockey i morgen. så det skal nok blive dejlig.

kan i have en dejlig aften derude.

dagen i dag er en meget speciel dag for mig. det var nemlig i dag at jeg langt om længe har fået min førtidspension. dagen startede med at vi skulle til møde på jobcenteret. når jeg siger vi er det fordi at jeg havde min mor med. når men da vi kom på jobventet blev vi mødt af min sagsbehandler. hun viste os hen til et lokale hvor vi skulle sidde og snakke. altså hende. min mor. min distriktsygeplejske og jeg. der sad vi lige og snakkede i fem minutter inden at vi skulle ind for teamet. inden vi kom ind sagde min sagsbehandler hvordan det plejet at forgå. man bliver normalt kaldt ind. hvor man skulle svare på en masse spørgsmål. derefter bliver sendt udenfor imens at teamet drøfter ens sag. derefter bliver man kaldt ind igen hvor man får dommen at vide. sådan plejer det at være. men det var det ikke i mit tilfælde. da vi kom ind til teamet præsenterede vi os. så vi alle vidste hvem der sad rundt om bordet. efter spurgte de. Sascha vi høre at du gerne ville have en førtidspension.er det rigtigt at du gerne vil det? hvor jeg jo selvfølgelig sagde ja. derefter sagde de. det indstiller vi dig så hermed tiljeg kunne ikke tro mine egne øre. jeg har hørt at det godt kan være svært at få tilkendt sådan en. jo bevares jeg har kæmpet i syv hele år. men bare det at komme ind foran teamet hvor de bare siger som noget af det første at de gerne vil give mig en førtidspension. det havde jeg slet ikke set komme. efter at vi havde været der foran teamet i fem minutter var mødet færdigt. det der så skal ske nu er at jobcenterets leder skal sige endelig god for det. men som min sagsbehandler sagde. at det plejet ikke at være noget problem. det bliver bare så dejligt ikke at skulle tænke på jobcenteret og at skulle stå til rådighed. vi regner med at det træder i kraft fra den første i anden. så nu er der ikke andet for end at vente. i det med at jeg ikke længere er på ressourceforløb. får jeg også en højre indtægt hvilket jeg glæder mig meget til. lige nu mens jeg skriver dette blogindlæg sidder jeg til hockey ude i gigantium hvor der er hockey.

jeg kan godt mærke at jeg er meget brugt i dag. og jeg glæder mig til at komme hjem. og kommer under kædedyne. det bliver så dejligt. nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. kan i have en dejlig aften.

så er det i morgen at det går løs. sagen er den at i morgen skal jeg til møde omkring mit ressourceforløb. mødet skal handle om jeg skal have førtidspension. eller i flexjob eller have mit ressourceforløb forlænget. jeg er skide nervøs for i morgen. for jeg er bare så angst for at de enten giver mig flexjob eller vil forlænge mit ressourceforløb. grunden til at jeg er så bange er at jeg ikke kan holde til at skulle i flexjob eller til mere afprøvning. det er ikke så meget mit synshadicap der gør det. men mere det psykiske der sætter en stor begrænsning. jeg er bare så bange for at de kigger på mine gamle udtagelser. for der står nemlig at jeg før har været i praktik. der er bare sket så meget siden den gang. den gang jeg var i praktik holde jeg jo en facade oppe for at det skulle se ud som om at det hele gik godt. men når jeg så kom hjem. så endte tit med at jeg brød fuldstendig sammen. eller lavede selvskade. den dag i dag køre jeg ikke med facade overfor kommunen eller jobcentret. der står også i mine nye udtagelser. at jeg ingen arbejdsevne har. det har både psykiatrien og lægen sagt. jeg håber bare at de lytter til dem og giver mig den førtidspension. for det stresser mig virkelig meget at skulle være i jobcentret og skulle stå til rådighed. heldigvis så har jeg lavet en aftale med min sagsbehandler om at hun ikke sender mig ud i noget. det giver mig lidt ro. men også bare det når jeg modtager post fra kommunen. kan jeg med det samme mærke angsten og stressen over hvad de nu har sendt mig. bare det kan ødelægge min dag. og når der ikke skal mere til. så tør jeg slet ikke tænke på hvis de sendte mig ud i noget job. sidste gang jeg var i praktik gik det ikke så godt. bare det at skulle ud af døren om morgenen tog alt mit energi og overskud. også bare det med at de forventet at jeg lavede noget. det kunne jeg bare ikke gøre stabilt. jeg havde allerede fri kl 12 om formiddagen. og da jeg kom hjem gik jeg i seng og sov til næste dag. det gjorde det heller ikke nemmere at stemmerne. skyggerne og dæmonerne var over det hele. til sidt valgte vi at stoppe forløbet. det var jeg meget glad for. jeg ønsker på ingen måde at skulle opleve sådan et nederlag igen. jeg har bare brug for at kunne for ro. og gøre tingene i mit tempo. fx når jeg er ude at spille som DJ så er det kun når jeg har overskud og kan rumme det. der har jeg muglighed for at sige det kan jeg sku ikke lige overskue. da jeg var i praktik så var jeg afsted en gang om ugen. resten af dagene måtte jeg melde mig syg fordi at jeg ikke kunne klare det. så brugte jeg nok en uge på at komme mig over ikke engang en hel dags arbejde. det var simpelthen for meget. sådan noget ønsker jeg ikke at opleve igen.

jeg er virkelig spændt på hvad de mon kommer frem til i morgen. der kommer vidst rigtig mange mennesker til mødet i morgen. jeg ved at min mor og jeg kommer. så kommer der vidst nogen fra psykiatrien. så er der min sagsbehandler. plus dem fra rehabiliteringsteamet og sikkert nogen flere som jeg ikke lige kan huske. jeg skal nok skrive et blogindlæg om hvordan det er gået. jeg glæder mig bare til at det er overstået.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. da jeg skal til at lave noget mad til at min mor hun snart kommer ind med toget.

i må have en dejlig aften.