Saschas Blog

da jeg var en gruppe i tirsdags fik vi noget af en kedelig besked. der er desværre blevet sat en afslutningsdato på hvor længe vi må gå i gruppen. dem som havde været der mere end et år ville blive afsluttet til februar. mens dem som ikke har været i gruppen så længe vil blive afsluttet til august. jeg syntes at det var noget af et chok. jeg nyder meget at gå i gruppen. det er ligesom et set hvor vi kan læsse af. og da vi kender hinanden rigemelig godt. ved vi også hvad vi især går og tumler med. jeg er meget ked af at der er sat en afslutningsdato på. for hvad skal jeg så? den snakkede om at der ville være sådan noget peer-cafe. men det er bare ikke det samme. for første så kender vi ikke dem som vil komme i caféen. der kan alle komme som har en tilknytning til psykiatrien. det er bare ikke det samme og trygt på samme måde. det er ikke noget som jeg vil deltage i. det kan jeg slet ikke rumme. for som jeg sagde før så ved jeg ikke hvem der kommer. og det gør mig bestemt ikke mere tryg. bare tanken om at jeg ikke længere skal komme i gruppen efter august det kan jeg slet ikke forholde mig til. men nu må vi se hvad der kommer til at ske. der er heldigvis noget tid til at jeg skal stoppe i gruppen. desværre er der nogen som allerede har valgt at stoppe nu her på grund af de beslutninger som ledelsen har taget. jeg har også overvejet at stoppe før tid. men jeg stopper nok ikke. da jeg gerne vil have det sidste med. nu er der også lang tid til august. så jeg har da lige nogen måneder til. før at det er min tur til at stoppe. så det er bare med at få det bedste ud af. så vi må lige se hvad der ellers kommer til at ske. det er kun tiden som kan fortælle det.

det er lidt tid siden at jeg har skrevet her på bloggen. men jeg tænkte at nu skulle det sku være. der er faktisk ikke sket det store siden sidste indlæg. jeg har haft en fra syn og hørelse ude for at vise mig de muligheder som der var for belysning når jeg er ude i det mørke. hvilke pandelamper der var. så det var nu meget godt. ellers så har jeg været sammen med en veninde. lige nu mens jeg skriver dette blogindlæg. så sidder jeg herhjemme hos min mor. vi skal nem ud til min mormor og holde jul. så det glæder jeg mig ellers til. når ja så har jeg også været ude og spille til en julefrokost. jeg var skide nervøs for om jeg gjorde godt nok. men det behøvet jeg ikke at være. de roste mig til skyerne. så det var bare en super fed oplevelse. det er noget som jeg helt klart gerne gøre igen. det er der ingen tivl om. så er det lige om lidt at vi skal køre herhjemmefra. jeg er meget spændt på om jeg kan holde stemmerne. skyggerne og dæmonerne på afstand. de må bare ikke få lov og ødelægge den her dag. det vil jeg på ingen måde kunne klare. det er den ene gang på året hvor det hele bare skal flaske sig. så det er jeg meget spændt på. men nu får vi at se om hvordan det kommer til at gå.

Så fik vi spist. Vi fik flæskesteg og and. Det smagte rigtig godt. Nu sidder jeg bare ovre i sofaen og skriver på dette blogindlæg. Lige nu er jeg godt fyldt op og overstimuleret. Og aftenen er kun lige gået i gang. Jeg ved bare ikke om jeg kan overskue resten af aftenen. Vi er trods alt en del mennesker. Og de larmer en del lige nu. Vi mangler stadig af få ridssalamate eller hvordan det nu staves og få åbnet gaver samt at spille pakkespil. Lige nu savner jeg godt nok min kædedyne rigtig meget. Det er ved at være nogen dage siden at jeg har sovet med den. Den er bare ikke så nemt at slæbe med i toget. Så jeg må bare leve uden indtil jeg kommer hjem igen. Jeg overvejer at enten at tage hjem i morgen. Eller i overmorgen. Det er nemlig i morgen at vi skal holde julefrokost. Jeg overvejer at tage afsted når det er forbi. Jeg savner at komme hjem igen til min egen seng og mit eget hjem. Det er rigtig hyggeligt at være på Sjælland. Men nogengange så er ude godt med hjemme bare bedst. Så det bliver dejligt at komme hjem igen.

Så fik vi spillet pakkespil. Det var nu meget hyggeligt. Her om lidt så skal vi pakke gaver op. Jeg er meget spændt på hvad jeg får. Det skal jeg nok skrive om her i blogindlægget.

Så fik vi pakket gaverne op. Jeg fik nogle gavekort. Nogle underbukser. Lidt deodoranter og nogle penge. En toaster. Det var lige hvad jeg kunne huske. Jeg er glad for de gaver jeg fik. Så det er jo bare dejligt. nu var det ikke så længe før vi skal hjem. Jeg glæder mig til at kommer hjem igen. Jeg er godt brugt efterhånden. Jeg har også været tidligt oppe. Så det giver god mening.

det er nu dagen derpå. og vi skal holde julefrokost. jeg kan godt mærke at jeg er meget brugt fra i går. inderstinde ville jeg nok hellere bare slappe af og sove længe. men sådan gik det desværre ikke. her om lidt kommer min mormor og min morbror. jeg er sikker på at det nok skal blive hyggeligt. jeg glæder mig til at kunne komme hjem igen. bare være mig selv og komme hjem i vande omgivelser. jeg ved ikke om jeg tager hjem i dag. eller hvornår som jeg også skrev tidligere her i indlægget, jeg kunne godt fristes til at tage hjem i dag. men jeg ved det ikke helt endnu. det må jeg lige finde ud af hvad jeg gør.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg da de kommer her om lidt.

tak fordi at du læste med.

jeg sidder her og ved slet ikke hvordan jeg har det. stemmerne larmer. skyggerne og dæmonerne er alle vegne. jeg er meget rastløs. og det er meget kaos inde i mit hoved. jeg ved slet ikke hvordan jeg skal komme igennem denne dag. alt virker bare helt uoverskueligt. det er faktisik længe siden at jeg har haft det sådan her. det er faktisk gået meget god den seneste stykke tid. jeg har haft styr på det hele. jeg har heller ikke skadet mig selv meget længe. men jeg ved bare ikke om jeg kan holde mig fra at gøre det. lysten er meget stor til bare at gøre det. det ville være så dejligt. men jeg ved så også hvor ked af det jeg bliver og at jeg bliver meget vred på mig selv hvis jeg ikke kan holde mig fra det. sidst jeg har skadet mig selv var den gang jeg var indlagt for over et år siden. så det er et stykke tid må man sige. det er også derfor at det er vigtigt for mig at holde den. men nu må vi se hvad der kommer til at ske. det kan tiden jo kun vise. i morgen skal jeg til sjælland. jeg skal være sammen med en veninde. det skal nok blive hyggeligt. der skal jeg være til på søndag. jeg ved så ikke om jeg tager hjem der. eller om jeg bliver hos min mor nogen dage. det har jeg ikke helt besluttet mig for endnu. ellers har jeg ikke de store planer. tror bare at jeg skal slappe af. nu vil jeg til at afslutte dette korte blogindlæg

her i sidste ugen var min mor og jeg i Lalandia sammen med dansk blindesamfunds ungdom. det var rigtig fedt at være med. men desværre så styret min angst det rigtig meget. jeg havde svært ved at være i badelandet i længere tid. det er som om at jeg ikke kan tage med til alle de aktiviter som der var. jeg måtte trække mig fra flere af aktiviterne sompelhen fordi at min angst og usikkerhed virkelig tog over. også bare det med at jeg ikke kan være med til nogen events uden at jeg fx skal have min mor med. sådan var det ikke før. der kunne jeg godt tage til forskellige ting uden at jeg skal have nogen hjælper med. men sådan er det desværre ikke mere. og det går mig meget på. hvorfor skal det være sådan? hvordan skal jeg komme tilbage til de gamle dage hvor jeg kan tage med til forskellige ting uden at jeg skal have hjælper med,jeg ved bare ikke hvad jeg lige skal gøre. men det må jeg lige finde ud af.

jeg vil til at afslutte dette korte blogindlæg

det er et stykke tid siden at jeg har skrevet et blogindlæg her på siden. der er sket nogen ting både godt og skidt. jeg har desværre mistet en god ven. jeg har til bisættelse her forleden. det var rigtig hårdt at skulle igennem. nu savner jeg ham rigtig meget. lige nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. jeg har bare mest lyst til at rejse op til ham. men der er så nok nogen som vil savne mig hvis jeg ikke var her mere. udover det så har jeg været til et event hos blindmotion. det var rigtig hyggeligt men også rigtig hårdt da det har vareret hele dagen. men det var rigtig godt at være med til. jeg skal hjælpe til med deres hjemmeside og nogen andre ting. så det skal nok blive godt.

ellers så går det nogenlunde. der er kommet navn på en af mine stemmer. og jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med det. det er jo meget godt at hun har fået et navn. men samtidig er jeg også bange for at tiltale hende ved navn. for jeg ved jo ikke hvordan hun vil reagere på det. men det må tiden jo vise. her i næste uge skal min mor og jeg til Lalandia. hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. det er nærmest blevet en tradition at vi skal afsted hvert år. så det ser jeg meget frem til. ellers er der faktisk ikke sket det store. jeg går i gruppe som jeg plejer. i morgen kommer der hjemmehjælp og min bostøtte. så det skal nok blive godt.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.