Saschas Blog

klokken er ikke mere end hvert i et. jeg har lige sat mig her ved computeren. dagen i dag skal jeg bruge på at jeg får besøg af min bostøtte. og at der kommer min nye hjemmehjælp. jeg har nemlig skiftet leverandør da privatplejen som jeg tidligere havde ikke kunne finde ud af det. og det gjorde mig meget utryg. i dag er det så som sagt de nye som kommer. dette er jeg heller ikke særlig tryg ved. men det handler bare om at jeg lige skal lære dem at kende. så det skal nok gå er jeg sikker på. lige nu har jeg lige taget min kædevest på. jeg er virkelig glad for den. jeg kan hverken undvære min kædevest eller min kædedyne. det er bare de to ting som betyder rigtig meget for mig.

det går faktisk okay i dag. jeg startede dagen med at tage en del pn da jeg godt kunne mærke hvilken vej det gik. det hjalp heldigvis hurtigt. lige nu er stemmerne. skyggerne og dæmoner på afstand og til at holde ud. det er faktisk rigtigt dejligt det er længe siden at det har været sådan. så det er bare med at nyde det så længe det nu vare. jeg kæmper ihverfald for at det skal forblive sådan.

på fredag kommer der nogen fra gruppen og skal interviewe mig om hvordan det går og hvad det giver mig. lige nu kan jeg bare ikke overskue det. men jeg håber at det går. jeg har jo trods alt selv sagt ja til det. så nu må vi se om hvordan det kommer til at gå. uha så er det på tirsdag at jeg igen skal i gruppen. jeg ved bare ikke om jeg kan overskue det. jeg føler ikke rigtig det giver mig det helt store. jeg har gået med tanken om at melde mig helt ud af det. jeg syntes ikke at det har den positive effekt på mig. når jeg er i gruppen så er mine stemmer. skygger og dæmoner rigtig meget oppe at køre. som en af mine veninder sagde da jeg snakkede med hende om det. hun sagde nemlig at måske var jeg ikke klar til det endnu. så jeg ved sku ikke helt hvad jeg lige skal gøre. men det skal jeg nok finde ud af.

nu vil jeg til at afslutte dette ellers ret positive blogindlæg.

som i ved så er jeg med en ven på job. jeg syntes at det er rigtigt hyggeligt at komme med ud. desværre følger stemmerne. skyggerne og dæmonerne med. de vil rigtig gerne have magten. men jeg kæmper alt hvad jeg overhovedet kan for ikke at give dem den. jeg vil for en gangs skyld også geren have det godt. hvorfor skal de være en del af det hele. det forstår jeg bare ikke. jeg er langt væk hjemmefra. og jeg vil bare ikke overgive mig til dem. jeg vil også have det godt uden at de skal blande sig i mit liv og de ting som jeg fortager mig. desværre er de bare en del af mig og mit liv. jeg kan ikke flygte fra dem. for lige meget hvor jeg går hen så er de en del af det. men jeg gør hvad jeg kan for de ikke skal overtage det hele. jeg har faktisk ikke brugt pn i mens jeg har været ude og køre. det syntes jeg lidt er en sejr.

lige nu sidder vi ved et lager og kan ikke rigtigt komme videre da de desværre havde lukket. så vi kan ikke aflevere det som vi har i vores traller. så nu skal vi overnatte her ved deres port indtil i morgen tidlig. der er hverken lokum eller steder hvor vi kan vaske hænder. det er også derfor at jeg ikke kan spise. bare tanken om at jeg ikke kan få vasket mig. det får angsten til at stige rigtig meget. så jeg kan heldigvis bare vente til i morgen med at få noget at spise. det skal nok gå er jeg sikker på.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.

I dag er jeg med min ven på job han er lastbilchauffør.vi stod meget op. uret ringet kl ti over fire i nat. da vi skulle meget tidligt afsted. Vi har været flere forskellige steder med trailere som vi skulle levere. Ellers er der ikke sket det store. Klokken er lige nu halv otte. Og vi er på vej mod den rasteplads hvor vi skal overnatte for natten. Vi kan forhåbentlig få god natsøvn i nat. Jeg er faktisk ikke så træt som jeg burde være. Men det kommer jo nok når vi først lander på den der rasteplads. Lige nu håber jeg bare at der er plads på den der rasteplads. Som vi skal være på i nat.

Okay der var desværre ikke plads. Så nu forsætter vi til Odense. Så håber jeg at der er plads til os der. Mine stemmer. Skygger og dæmoner har godt nok været aktive i dag. Men det er lykkedes mig at holde dem på afstand. Hvilket jeg syntes er lidt en sejr. Det syntes jeg ihvertfald.

i dag skal jeg ud til en ven da jeg skal med ham på job fra i nat mandag og helt til på fredag han er lastbilschauffør. og vi skal sove i lastbilen. på den ene sige glæder jeg mig meget. men på den anden side er jeg skide angst og nervøs for hvordan det ville komme til at gå. jeg kommer jo til at være langt hjemmefra. plus at jeg ikke har min kædedyne med. og det er meget meget længe siden at jeg bare har sovet med en sovepose. til at starte med havde jeg forsøgt at pakke med kæde dyne. men af en eller mærkelig grund så kunne den ikke være i tasken plus at den var alt for tung at bære rundt på. så jeg har lås en sovepose af naboen. som jeg så skal bruge i stedet.

en anden ting som jeg også tænker meget over er at vi skal jo spise i bilen. og der har jeg ikke bare lige mulighed for at få vasket hænder som jeg jo plejer at gøre efter at jeg har spist. jeg er meget spændt på hvordan det ville komme til at gå. jeg kæmper også en del med mine stemmer. skygger og dæmoner. jeg kan nemlig mærke at de helt sikker bliver en del af turen. jeg har taget en masse pn med til turen. og på den måde vil jeg forsøge at holde dem nede på den måde. men om det virker det må tiden jo vise. lige nu sidder jeg ved computeren og tænker på om jeg har fået pakket det hele. jeg ved ikke rigtigt om jeg skal tage min computer med. får jeg mon den brugt. eller om det er nok med min telefon og min iPad. jeg tror at det ender med at jeg tager den med. bare for at være sikker på at jeg har den hvis nu jeg vil bruge den. jeg kan heldigvis skrive blogindlæg både fra min telefon. men også min iPad. så på den måde skal det nok gå. jeg er meget spændt på om vi får en tur til tyskland. det håber jeg meget på at vi gør. bare for at kunne opleve noget andet en her i danmark.

jeg skal nok se om jeg ikke kan skrive et blogindlæg hver dag om hvad det går. og hvad vi har lavet.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg. da jeg lige vil lave noget mad inden jeg skal afsted mod thisted.

her i mandags kom min distriktsygepljeske forbi. vi snakkede meget om hvordan det går med mig og hvad der ligesom rør sig. vi snakkede om at jeg har fået en forværring af mine stemmer. skygger og dæmoner. vi snakkede om at jeg var meget stresset. jeg fortalte hende så hvad jeg gik og lavede for tiden. hun syntes at jeg skulle prøve at skrue ned for nogen de ting som jeg havde gang i. jeg har jo været på en radio mere udover den jeg selv har. hun syntes at jeg skulle skrive til dem at jeg ville trække mig i en periode. dette syntes jeg var meget svært at skulle sige til dem. men det lykkedes da. problemet er bare at det ikke falde i god jord hos min ven. han skrev at han syntes at jeg skulle lukke min egen radio og i stedet komme over til ham på fuld tid. dette kunne jeg bare slet ikke rumme. hvilket jeg også skrev til ham. men det var ligesom at han ikke forstod det. som han skrev at der var jo ikke noget at være stresset over hos dem. men jeg kunne bare mærke at jeg ikke kunne rumme at være der. men samtidig har jeg dårlig samvittighed over at deres radio måske lukke fordi at jeg ikke kommer derover. for lige nu har de vist kun to værter. og det er ikke nok hvis radioen skal overleve. jeg føler bare at det hele ligger hos mig. og det kan jeg slet ikke rumme. jeg ved bare ikke hvordan jeg skal kunne komme ud af det. det presser mig virkelig meget. jeg håber bare at de vil acceptere det på sigt. for som min sygeplejske sagde. så kunne det aldrig være mit problem. og det må jeg jo så give hende ret i. men det er stadig svært. for jeg vil jo gerne. men som hun også rigtigt sagde. der er jo en grund til at jeg er på førtidspension. det er jo fordi at jeg ikke kan arbejde ligesom alle andre.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. jeg kan mærke at jeg har brug for at komme over og ligge lidt under min kædedyne.