Saschas Blog

ej hvor er det bare dejligt at kunne være lidt hjemme igen. sagen er den at jeg spurgte om jeg ikke måtte få udgang i dag da jeg gerne ville ud og spise med min nabo. dette sagde de heldigvis ja til. så nu sidder jeg herhjemme igen ved min stationær pc. jeg er utroligt glad for at kunne være hjemme nogen timer inden at jeg skal ud og spise med naboen. et eller andet sted så glæder jeg mig ikke til at skulle tilbage på S2 afdelingen. jeg ville hellere være herhjemme. det er trygt og rart. men samtidig så er jeg også bange for at jeg kommer til at lave selvskade. skruetrækkeren ligger lige herhenne. og den er utroligt fristende bare at begynde at bruge den. det ville give så meget ro. bare lige lidt. det har jeg virkelig brug for. hvis jeg ikke får lavet selvskade mens jeg er herhjemme i dag. kan jeg altid bruge mine nøgler. den nøgle som jeg har fået til min stue er dejlig skarp. og den kan de jo ikke tage fra mig. heldigvis for det da. jeg kan bare mærke at selvskaden ville give mig så meget ro. det er også med til at holde min facade oppe. inderst inde er jeg ved at bryde helt sammen. hvorfor det ved jeg desværre ikke. jeg kan ligesom bare mærke at min verden ikke kan blive ved med at holde sammen. men hvad jeg lige skal gøre. det ved jeg ikke. desværre. hjælper det virkelig hvis jeg skader mig selv? det er det store spørgsmål. men det må tiden jo vise. hvad det kommer til at ske. lige nu nyder jeg ihvertfald at være lidt væk fra afdelingen.

jeg har heller ikke spist de seneste dage. så det bliver dejligt at få nogen ordenligt at spise. det vi får på afdelingen er okay. men man må kun få en potion og det bliver jeg ikke rigtig mæt af. desværre.

i morgen skal jeg have en samtale med nogen læger. det er nemlig i morgen vi skal ligge en plan for hvordan min indlæggelse fremadrettet skal forgå og de planer og må vi har for indlæggelsen. jeg håber ikke at jeg skal være alt for længe indlagt. min mor kommer herop om ca 14 dages tid. og der vil jeg gerne være sammen med hende. så jeg håber allermest at jeg kan blive udskrevet inden da. det er det store spørgsmål. jeg magter bare ikke hvis jeg skal være indlagt i en hel måned ligesom sidst jeg var indlagt. det har jeg ikke lyst til igen. allerede nu føler jeg at jeg har været indlagt i lang tid. på trods af at jeg kun har været indlagt siden fredag aften. men det har nok også noget at gøre med at der ikke er så meget at lave på afdelingen. det eneste man kan lave er at enten at sidde på sin stue. eller gå op i fællesområdet. der sker ikke så meget. desværre. så jeg kan godt mærke at jeg hurtigt bliver rastløs og urolig. godt nok var vi ude og gå en tur i morges. men for det første var det en kort tur. for det andet så hjalp det kun kort. for da jeg kom ind på afdelingen igen gik der ikke længe før at uroen meldte sig igen.

udover at jeg sidder og skriver dette efterhånden lange blogindlæg så sidder jeg også og høre musik. det er dejligt at kunne spille højt på sit anlæg igen. det har jeg godt nok savet. jeg må jo ikke spille højt på afdelingen. hvilket også er fair nok. jeg overvejet faktisk om jeg skulle tage min store mixer med ud på afdelingen. bare for at have et eller andet at lave. men desværre er den ikke til at løfte. og da jeg ikke kender nogen med bil. så er det desværre ikke en mulighed. men så er det godt at jeg har min mac med derud. den bruger jeg meget tid på. så det er bare dejligt. nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. det er nemlig her kl 16:30 at min nabo og jeg tager afsted. så det skal nok blive godt. jeg skal først være tilbage på afdelingen her kl 21:30. så der er lige nogen timer endnu.

når det var den afslutning vi kom fra.

puha lige nu ved jeg ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg har nemlig fået at vide at jeg skal have taget blodprøver i morgen. da de skal se hvordan jeg har det rent fysisk. jeg er virkelig angst for nåle. jeg har lige snakket med min nabo om hun ikke kunne komme ud med noget trylleplaster til mig. dette ville hun heldigvis gerne. problemet er at jeg skal have taget de skide blodprøver mega tidligt. og jeg ved derfor ikke om der er tid til at plastret kan nå at virke. jeg har snakket med personalet omkring det. og de lovet at de vil snakke med nattevagterne om de kan komme ind til mig i morgen tidligt og sætte det på inden at laboranterne kommer og skal have taget EKG og blodprøver. lige nu ved jeg bare ikke hvordan jeg nogensinde skal komme igennem det. lige nu føles det helt uoverskueligt. jeg har bare rigtig meget lyst til at aflyse det. men problemet er at vi ikke kan komme videre før jeg har fået taget blodprøver. da det kræves før de tør at skifte medicin. lige nu ville jeg ønske at jeg kunne få det gjort nu her. så skal jeg ikke gå og tænke på det. for det gør jeg i den grad nu her. det kan jeg ikke lade være med. tankerne køre rundt som en gal. og stemmerne larmer og siger at lægerne vil sprøjte gift ind i mig og at jeg ikke ville overleve det.

puha nu har min kontaktperson lige været inde hos mig. vi snakkede om blodprøverne i morgen og at de vil komme rigtig tidligt. vi snakkede også om at de gerne ville have at jeg gik op og fik noget frokost. jeg har bare ingen appetit. samtidig med det så vil stemmerne skyggerne og dæmonerne ikke have at jeg spiser. og det giver bestemt ikke mere lysten til at spise. jeg tror ikke at jeg kommer til at gå op til kantinen i denne omgang. så må vi se til aftensmad om jeg får spist noget der. det må tiden vise.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. jeg overvejer nemlig at hoppe en tur under kugledynen. så må vi se hvad dagen ellers bringer. tidligere var jeg ude og gå en lille tur. det var nu meget dejligt.

så gik den ikke længere. i går brød min verden helt sammen. jeg var voldsomt plaget af stemmer. skygger og dæmoner. jeg havde selvmordstanker. og jeg havde virkelig lyst til at skade mig selv. og gøre en ende på det hele. det lykkedes mig at ringe til psykiatrisk akutmodtagelse. de ville heldigvis gerne se mig. så jeg tog derind. der var heldigvis kort ventetid. jeg kom derefter ind til en samtale med to læger. de spurgte mig om hvordan jeg havde det. og hvad der plaget mig jeg sagde det som det var at jeg havde selvmordtanker. og jeg var meget plaget af stemmer. skygger og dæmoner. jeg sagde også at jeg ikke kunne love at jeg ikke ville gøre noget. jeg blev derfor indlagt på den lukkede hvor de kunne sikre at jeg ikke kunne skade mig selv. eller gøre det der er endnu værre. jeg var så plaget at jeg ikke kunne tage min medicin til at starte med. men efter en halv times tid. lykkedes det mig til sidst at tage min medicin. klokken blev ret mange før at jeg kom ind under kugledynen. jeg havde desværre også store problemer med at kunne falde i søvn. klokken nået at blive lidt over seks i morges. kl ca 14:30 blev jeg hentet af en taxa for at jeg skulle overflyttes til en anden afdeling. det er næsten samme sted som jeg var indlagt sidst. bare på afdelingen ved siden af. den gang var jeg indlagt på s1. nu er jeg blevet indlagt på s2. jeg er glad for at der kan blive passet på mig. for det kunne jeg ikke gøre selv. desværre. i morgen skal jeg have stuegang hvor jeg skal snakke med en læge så vil byde mig velkommen til afdelingen. så det bliver spænedede på hvad der ellers skal ske. jeg er ret nervøs. jeg ved ikke lige hvor jeg skal gøre af mig selv. der har lige været en inde og give mig noget pn. så jeg måske kan få lidt mere ro på. for jeg er meget plaget af stemmerne som larmer. og skyggerne og dæmonerne som flyver rundt over det hele. jeg er meget bange for dem.

lige nu er klokken ti minutter i otte. jeg glæder mig godt nok til at komme under kugledynen. så kan jeg håbe at dagen i morgen er noget bedre end den har været i dag. jeg håber også at jeg kan sove noget bedre end jeg har gjort i nat. lige nu har jeg bare lyst til at gå i seng. men det går ikke. så ender det bare med at jeg vågner virkelig tidligt og det gider jeg ikke.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. jeg skal nok skrive et nyt i morgen når jeg har haft stuegang,

jeg har lige sat mig ved computeren. klokken er ca 14 og en fra psykiatrien er lige gået. jeg har haft min første samtale med hende. formålet ved at hun kommer hos mig er at jeg skal starte i et peer projekt. det handler om at os med psykiske lidelser kan snakke sammen og fortælle om vores oplevelser samt at behandlerne kan komme med et tema som vi skal snakke om. jeg skal have fem samtaler med hende inden jeg kan komme i gruppen. hvor hun kan lære mig at kende. og jeg kan lære hende at kende i dag havde jeg den første samtale. vi snakkede om de ting jeg kæmpede med. og min livshistorie. jeg sagde det som det var at jeg stadig gerne ville have en second opinion i forbindelse med at de havde ændret min diagnose da jeg flyttet til aalborg. dette lovede hun at gå videre med. vi snakkede også om hvad jeg går og kæmper med. jeg prøvede at sætte hende ind i hvordan det var at høre stemmer. og ser skygger og dæmoner. samt at jeg tit laver meget selvskade. vi snakkede også om de styrker som jeg har. altså at jeg tager ud og spiller. dette syntes hun var rigtig flot. og noget som jeg skulle fast ved. vi snakkede også om at det generelt går ned ad bakke. og at jeg gerne ville indlægges. hvis det bliver ved sådan her. dette kunne hun godt forstå.

nu sidder jeg her tilbage. og føler at jeg ikke har det super godt. stemmerne larmer. de er meget sure over at jeg har snakkede med hende om dem. skyggerne og dæmonerne flyver rundt her i lokalet. og jeg føler ikke at jeg kan flygte fra dem. de følger ligesom efter mig lige meget hvor jeg er henne. jeg har virkelig lyst til at skade mig selv. bare for at få lidt ro på. jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. jeg er meget rastløs og meget angst. jeg ved bare ikke hvordan jeg på nogen måde skal komme igennem denne her dag. lige nu føler jeg at der er en evighed til at jeg kan tillade mig at gå i seng. hvis jeg ligger mig under kædedynen. så risikere jeg bare at falde i søvn. også kan jeg slet ikke sove i nat. og det er ret vigtig at jeg kommer tidligt i seng. da min bostøtte og hjemmehjælp kommer i morgen. så der er det vigtigt at jeg kommer tidligt op. og være frisk. så jeg kan desværre ikke gå i seng. lige nu diskutere stemmerne om hvad jeg skal bruge til at lave selvskade med. om det er nok med en skruetrækker. eller om jeg skal finde et barberblad frem og bare skære. jeg ved at jeg nok vil blive rigtig ked af det. og vred på mig selv. hvis jeg ender med at lave selvskade. for så får jeg dårlig samvittighed over at jeg ikke kunne holde den længere.

okay. nu har jeg lige skrevet til min nabo for at høre om hun ville med ned i byen og spise. og gå en tur. dette vil hun heldigvis gerne. så jeg håber at det kan aflede mig lidt. nu må vi se. der er trods alt lidt tid til at vi skal afsted. vi skal først afsted ved en halv fem tiden. så nu handler det bare om at kæmpe imod inden vi skal afsted. så nu må vi se om jeg får det bedre af at tage ned i byen. eller om det ville blive værre af det. det måde tiden vise.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg.

jeg har lige sat mig ved computeren. klokken er nu 15:50 og jeg ved slet ikke hvordan jeg nu skal komme igennem dagen. mine stemmer larmer. mine skygger og dæmoner er over det hele. og de vil rigtig gerne have at jeg skader mig selv. jeg ved bare ikke hvor længe som jeg kan stå i mod. jeg har virkelig bare lyst til at give efter. de er bare så meget voldsomme. jeg er rigtig bange for dem. hvorfor skal de blive ved med at forfølge mig. det forstår jeg bare ikke. hvad har jeg dog gjort siden at jeg skal have det sådan. det forstår jeg virkelig ikke. lige nu har jeg bare lyst til at gemme mig under min kædedyne. men så er der bare stor risiko for at jeg falder i søvn. også ender det bare med at jeg ikke kan sove i aften. lige nu føler jeg bare at der er en evighed til at jeg kan tillade mig at gå i seng. jeg er meget rastløs. og jeg har rigtig meget uro. det er bare ikke til at holde ud. nu er der gået et stykke tid siden at jeg sidst har skadet mig selv. jeg ved bare hvis det ender med at jeg skader mig selv. så bliver jeg rigtig ked af det og vred på mig selv. også hjælper det jo ikke. så bliver det bare meget værre. jeg står ved en skillevej. skal jeg bare give efter og skade mig selv. eller hvad skal jeg. det ved jeg ikke. for en ting som jeg ved. er at jeg kan ikke holde det her ud ret meget længere. jeg har brug for roen. og at der bliver stille i mit hoved. det savner jeg virkelig.

nu vil jeg til at afslutte dette korte blogindlæg. kan ikke rigtigt samle mig om at skrive mere.