Saschas Blog

klokken er ca de 02 sådan en søndag nat. og jeg sidder og kan ikke rigtigt finde ro. tankerne flyver rundt. stemmerne larmer. og skyggerne og dæmonerne flyver rundt og er over det hele. jeg er samtidig meget ked af det. og angst. men hvorfor ved jeg ikke helt. der burde jo ikke være noget i vejen. men det er der men jeg kan bare ikke finde ud af hvad det er som der er galt. mit seneste selvskade er ligeså stille ved at hele sammen igen. og det er mine stemmer. skygger og dæmoner bestemt ikke særligt glad for. de vil rigtig gerne have at jeg skal lave mere selvskade. og jeg har virkelig lyst til at gøre det. hvorfor skal jeg kæmpe i mod når jeg alligevel ikke vinder kampen. jeg har bare lyst til at få ro. og den eneste måde jeg kan få ro på er ved at skade mig selv. mine stemmer siger også at jeg hurtigere kan få corona ud ved at skære i mig selv så det kommer ud med blodet. der er nok nogen der vil sige at jeg burde blive indlagt når jeg har det sådan. dette har jeg også overvejet. men samtidig vil jeg bare ikke være til besvær. der er nok nogen som har mere brug for pladsen på afdelingen end mig. så den vil jeg ikke besætte. jeg ved bare ikke om jeg vil kæmpe. for hvad får jeg ud af at kæmpe? bare tanken om at jeg kan få fred enten vil at skære mig i håndledede eller tage en overdosis. tankerne køre rundt omkring det. jeg kan huske sidst jeg tog en overdosis. det var rigtig rart. jeg fik fred. og husker ikke ret meget. desværre blev jeg bare kørt på sygehuset og de gjorde at jeg overlevet. desværre. tænk nu hvis ikke at jeg havde overlevet. så skulle jeg ikke længere kæmpe sådan. jeg er også sikker på at de folk omkring mig ville juble. fordi at de så ikke skal høre på mig og alt mit brok. og at de så heller ikke skal høre på alle mine problemer. jeg er sikker på at de nok ville blive glade hvis jeg ikke længere var her mere. det er en win win for alle. jeg slipper for at kæmpe i mod stemmerne. skyggerne og dæmonerne. samt at jeg heller ikke skal kæmpe mod selvskaden. men hvornår er tiden inde for at jeg skulle tage herfra. er det nu. lige om lidt eller hvornår er det? det er ikke godt at vide. jeg tror ikke at jeg vil sige hvornår jeg gør det. for gør jeg det. så er der sikkert nogen der vil prøve at stoppe mig. det er sket før. og det ønsker jeg ikke igen. jeg vil bare have lov at gøre det i fred. uden at nogen skal stoppe mig. jeg er også den eneste der har nøgle til min lejlighed. det vil sige at der er ikke nogen der kan komme ind til mig. ikke engang min nabo har en nøgle. heldigvis. så jeg har alle muligheder for at gøre det i stilhed.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. jeg kan mærke at jeg er meget fyldt op. og jeg skal nok skade mig selv inden jeg går i seng. så jeg måske kan få lidt ro

så gik den ikke længere. her de sidste par dage har jeg ikke haft det særligt godt. jeg har været meget sløj. har sovet det meste af de sidste par dage. i dag blev jeg så kviktestet og den viste sig at være positiv. jeg har også fået lavet en pcr test. men efter sådan som jeg har det. så er jeg ret sikker på at den også er positiv. det er sku noget værre noget. nu skal jeg så være selvisolation de næste fire dage. så det er bare dejligt eller noget. men jeg tænkte bare at det bare var spørgsmål om tid. før at jeg fik den. i den mindste har jeg det faktisk okay. jeg har hørt fra andre at de har haft det meget værre. så jeg tror at det var billigt sluppet indtil videre. nu glæder jeg mig bare til at jeg er overe det her. og kan komme ud igen. det er sku kedeligt at sidde her i min lejlighed. hvor jeg ikke har noget at give mig til. men det skal nok gå tænker jeg. det viser sig også at hende jeg var inde og snakke med på psykiatriske afdeling i mandags også var blevet testet positiv. så der er mange omkring mig der har fået corona. så kunne jeg ikke undgå det. desværre.

nu vil jeg til at afslutte dette korte indlæg.

her i dag var jeg til forsamtale ude på psykiatriske afdeling. det var ellers meningen at jeg skulle have været med i avatar-projektet men sådan gik det ikke. grundet at jeg har fået ændret min diagnose fra skizofreni som jeg ellers fik tilkendt af slagelse og til organisk hallucinose som aalborg har ændret den til da jeg flyttet hertil byen. så var jeg ikke indefor målgruppen for projektet. dette gjorde mig rigtig ked af det. jeg reageret meget voldsomt inde på afdelingen. det endte med at de blev nød til at give mig noget pn. og putte mig under en kugledyne i noget tid for at prøve at berolige mig. jeg var desværre voldsomt meget plaget af stemmer. skygger og dæmonerne. der jeg skulle på wc sagde de at jeg ikke måtte gå derud alene da som jeg sagde at jeg ikke kunne love at jeg ikke ville gøre skade på mig selv. jeg sagde også at jeg havde voldsomme selvmordstanker. de sagde at hvis de havde plads havde de indlagt mig. men som en plan b så ringet de til min nabo og høre om hun kunne være sammen med mig resten af dagen for at aflede mig. hvilket hun heldigvis godt kunne. desværre så sagde stemmerne. skyggerne og dæmonerne at grunden til at jeg ikke må være med i projektet var at de ikke kunne lide mig og at de gerne ville have at jeg skulle tage afsted fra denne verden. jeg har bare lyst til at gøre som de siger. hvorfor skulle jeg ellers være her. jeg kan ikke mere. jeg vil ikke mere. det har jeg sagt før. men jeg kan ligesom godt mærke at stemmerne. skyggerne og dæmonerne ligesom er færdig med deres planlægning. og de mener at jeg er klar til at tage afsted. jeg ved at der nok er nogen som bliver kede af det. men jeg er sikker på at de nok skal komme over det. og når der ligesom er gået noget tid. at der måske går hverdag i den igen. jeg er også sikker på at dem omkring mig at de nok vil blive lettet når de ikke skal høre på alt mit brok og at høre på alt det som jeg kæmper med. det tror jeg at de gerne ville være fri for at høre på. og det bliver de når jeg ikke er her mere. jeg glæder mig godt nok til at få fred. bare mærke ingenting. bare slippe for stemmerne. skyggerne og dæmonerne. bare det at jeg skal skal kæmpe mod systemet da jeg gerne ville have min skizofrenidiagnose igen. så jeg i det mindste kunne få den rette hjælp. jeg kan virkelig ikke kæmpe mere. det virker som en meget uoverskuelig kamp. som jeg på ingen måde kan vinde. så hvorfor skal jeg så blive ved med at kæmpe for noget som alligevel ikke kommer til at ske. det nytter jo alligevel ikke noget systemet har vundet. de har ligesom fået det de gerne ville. og det må jeg bare acceptere. men det kan jeg bare ikke. men jeg magter bare ikke at kæmpe mere. lige nu har jeg bare lyst til at skade mig selv. jeg har stadig et stort sår fra i fredags hvor jeg fik skadet mig selv. og jeg kan mærke at det er den eneste udvej lige nu.. jeg kan på ingen måde kæmpe i mod. uanset hvor meget jeg så end gerne ville. jeg savner at mærke smerten. jeg savner at mærke blodet løbe ned af min arm. det kunne være så super dejligt. jeg har bare lyst til at enten at tage en kniv eller et barberblad og skære. for skruetrækkeren er bare ikke nok mere. desværre

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg. da jeg kan mærke at jeg får det værre og værre. jeg beklager alt det negative.

så gik den ikke længere. hertil morgen kom jeg desværre til at lave selvskade. stemmerne larmet. skyggerne og dæmonerne var over det hele og råbte. jeg kunne slet ikke være i det længere. så jeg kom desværre til at bruge min skruetrækker. jeg føler bare at det ikke var nok. og jeg har lyst til at gøre det igen. jeg sidder helt og ryster. og ved ikke rigtigt hvor jeg skal gøre af mig selv. stemmerne. skyggerne og dæmonerne vil bare gerne have mere selvskade. og jeg ved bare ikke om jeg kan stå i mod. lysten er kæmpe stor. og det er virkeligt svært at rumme. stemmerne. skyggerne og dæmonerne vil gerne have at jeg bruger noget som er bedre til at skade mig selv med. for en skuetrækker er ikke helt nok længere. jeg er bare bange for hvis jeg begynder at bruge enten et barberblad eller en kniv eller det der er værre. at jeg bliver endnu mere afhængig af selvskaden. for så ved jeg ikke hvor det ender henne. jeg er meget bange for at det tager overhånd. og at jeg ikke selv kan styre det længere. men hvordan kommer jeg videre. og overvinder selvskaden. jeg ved godt at der er gået et halvt år siden at jeg sidst har været selvskadede. hvilket også er flot. men nu er jeg bare allermest bare rigtig ked af det og vred på mig slev. over at jeg ikke kunne holde den længere. og det værste er at jeg ikke kan love at jeg ikke kan lade være med at gøre det igen inden dagen er omme. jeg skal også til hockey senere. og jeg er bange for hvad folk ikke mon siger når de ser min hånd. det er desværre blevet halvstort sår jeg har fået lavet mig. hvorfor kunne jeg ikke bare kæmpe i mod. og lade være med skade mig selv. det går mig bare rigtig meget på. for nu er jeg ligesom i gang igen. desværre. men en positiv ting ved at være selvskadede er at det var dejligt. og at det gav lidt ro. og fik ligesom lystede presset fra stemmerne. skyggerne og dæmonerne. men jeg kan bare mærke at de vil have mere desværre. men kan jeg mon stå i mod. det er det store spørgsmål.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. kan mærke at de har magten. og det skal i ikke udsættes for.