Saschas Blog

her sidder jeg et par dage senere og tænker tilbage på det der skete i forgårs. som skrevet i mit tidligere blogindlæg så tilkaldte mine venner politiet da jeg havde taget mere medicin end jeg skulle og at de var meget bekymret for mig. da jeg var voldsomt plaget af stemmer, skygger og dæmoner. jeg sidder her og tænker på hvorfor jeg ikke bare må få fred. jeg vil ikke kæmpe mere. jeg skal både kæmpe mod systemet da jeg ikke har den diagnose som passer til mig. men også min daglige kamp mod mine stemmer. skygger og dæmoner. jeg har aldrig 100% fred for dem. de er der altid i en eller anden form. og det frustrere mig virkelig meget. og det er meget op ad bakke syntes jeg. jeg ved ikke hvor jeg skal finde alle de kræfter som der kræves for at skulle forsætte kampen. jeg ved godt at det mine venner gjorde var fordi at de var bekymret for mig fordi jeg havde det som jeg havde det. men jeg syntes ikke at det var en god ide det de gjorde. for hvis ikke de havde gjort det. havde jeg måske fået fred i dag. hvem ved. det værste de faktisk gjorde var at de skrev til min nabo og min mor. heldigvis kan min mor ikke finde ud af at læse beskedanmodninger på facebook. så hun ved ikke det som er sket her forleden. men det er bare et spørgsmål om tid før at hun sikkert finder ud af hvordan man læser beskedanmodninger på facebook. min nabo ved også godt hvad der skete. og hun skyndte sig over til mig dagen efter hvor hun så beskeden fra en af mine venner. det gør heldigvis ikke så meget at hun ved det. for hun ved godt hvordan jeg til tider godt kan have det. og hun forstår mig rigtig godt. det er værre med min mor. hende og jeg har aldrig haft det forhold med at jeg skal fortælle hende omkring hvordan jeg har det. og hvad jeg går med. hun ved lidt af det hele. men ikke det hele. og det tror jeg heller ikke at hun skal. for hun har bare meget svært ved at forstå og sætte sig ind i hvordan det er at være mig. så det er bare ikke lige hende jeg snakker med om den slagt ting. på det punkt er det meget godt at hun bor helt overe på sjælland. så kan hun ikke gøre så meget.

lige nu sidder jeg i toget på vej til sjælland da det er der jeg skal holde nytår. det skal jeg faktisk sammen med de samme venner som der ringet til politiet. det er meget længe siden at jeg har set dem. så det skal nok blive dejligt. det er bedst at jeg ikke er alene i disse tider. nu kan vi jo bare se hvordan det gik forleden. det var ikke så godt. det er faktisk længe siden at jeg har lavet slevskade. jeg kan godt mærke at trangen er virkelig stor. jeg ville faktisk have nået det i dag. men det kunne jeg bare desværre ikke nå. men vi må se om jeg kan slippe afsted med det imens jeg er på sjælland. de er vidst holdt op med at gemme de skarpe ting væk. det gjorde de nemlig sidst jeg var der. hvor jeg fik et voldsomt angstanfald. men det tror jeg også at de har glemt igen. heldigvis. bare tanken om at kunne mærke smerten fra selvskaden det savner jeg helt vildt meget. det er som om at der bliver totalt ro i en kort periode. det kunne være så dejligt at opleve igen. men vi må se hvordan det kommer til at gå. det må tiden jo vise.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. så jeg kan slappe af her i toget som jeg er i på vej mod sjælland. kan i have en dejlig aften.

her i går gik det helt galt. jeg havde kørt en døgner samtidig med det havde jeg heller ikke taget min medicin for to dage. i går ca til aften fik stemmerne. skyggerne og dæmonerne hele magten. og jeg kunne intet gøre. jeg husker ikke ret meget andet end jeg havde snakkede med nogen venner på discord. og de kunne høre at der var noget som det ikke skulle være. det endte desværre med at jeg kom til at tage min medicin for to dage. plus en del PN. da jeg sagde at jeg havde taget så meget medicin blev mine venner så urolige for mig at de tilkaldte politiet. da jeg ikke kunne afvise at jeg ikke kunne love ikke at tage mere. ca en time efter banket det på døren. jeg blev meget angst for hvem det kunne være på denne tid. jeg troede først at det var min nabo da mine venner havde skrevet til min nabo om at hun skulle kigge til mig. da jeg kom ud til døren spurgte jeg igennem døren hvem det var. og da de sagde at det var politiet tænkte jeg bare what. hvad laver de dog her på denne tid. jeg åbnet døren og de spurgte om de ikke måtte komme ind da de gerne ville snakke med mig. jeg sagde jo det måtte de gerne. da de kom ind spurgte jeg hvorfor de var kommet. de sagde at de var kommet fordi en af mine venner havde ringet da de var meget urolige for mig. og hvad jeg kunne finde på at gøre. de spurgte meget indtil hvordan jeg havde det og hvad jeg havde lavet.jeg sagde det som det var. at jeg havde taget medicin for to dage. plus noget PN. de spurgte så om de skulle køre mig på den psykiatriske skadestue for at jeg kunne blive indlagt. jeg sagde at jeg hellere ville sove den ud herhjemme. dette var de ikke meget for. men jeg fik dem overtalt til at jeg kunne blive herhjemme. de sagde så at jeg skulle love dem at hvis jeg fik lyst til at gøre noget. at jeg så skulle ringe til dem. så ville de gerne komme ud og hente mig. for som jeg sagde til dem. jeg har ikke en chance for at selv at kunne tage derud. da der er helt mørkt og meget glat. så hvis jeg ringet så kommer de gerne ud og henter mig. jeg faldte heldigvis i søvn kort tid efter. jeg kan godt mærke at aftenen havde været hård i går. jeg helt ødelagt i dag. jeg har også sovet hele dagen. og er allerede klar til at gå i seng igen.

nu vil jeg til at afslutte dette ret voldsomme blogindlæg. jeg kan mærke at jeg har brug for at komme mig oven på i går. kan du have en dejlig aften.

det er nu dagen derpå hor der har været juleaften. jeg sidder nu her ved computeren og tænker lidt tilbage. det har heldigvis været en hyggelig dag. til juleaften var vi min mor hendes kæreste. min søster og jeg. vi startede aftenen med at få rigtig god mad som min mors kæreste har lavet. vi fik både and og flæskesteg. det var rigtig godt. bagefter spillede vi pakkespil hvor vi skulle rafle om pakkerne. det var rigtig hyggeligt. jeg vandt tre pakker. efter at vi havde spillede skulle vi have dessert som bestod af risalamande. jeg fik desværre ikke mandlen. men det gjorde min mors kæreste. efter at vi havde spist. skulle vi pakke gaver op. jeg fik lidt tøj. en ny hovedpude. lidt penge og et gavekort. samt en deo. det var en rigtig hyggelig aften må jeg sige. det var meget stille og roligt. i dag skal vi ikke lave så meget. vi skal nok spise en masse raster. og måske skal vi spille et spil som min mors kæreste vandt som mandelgave i går. så det skal nok blive rigtig hyggeligt er jeg sikker på.

i morgen skal min mor køre min søster og jeg tilbage til aalborg. hvilket jeg glæder mig til. jeg kan godt mærke at jeg har været ude rigtig længe. selvom det er kun er ca en uges tid. jeg kan godt mærke at jeg er overstimuleret. og trænger til at komme hjem. og bare være mig selv inden det bliver nytår.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg. kan i have en dejlig dag.

i dag er det den 23 december og i morgen er det juleaften. og jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skal gøre af mig selv. lige nu sidder jeg hos min mor. hvor vi også skal holde jul i morgen. jeg har været her siden mandag. jeg kan bare mærke at jeg ikke kan overskue det at holde jul. jeg har bare allermest lyst til at aflyse og tage hjem igen. lige nu føler jeg at der er en evighed til at det bliver den 26ne hvor at min mor køre min søster og jeg tilbage til aalborg. jeg savner sådan min kædedyne. og bare det at være alene. jeg kan ikke rigtigt overskue det at være sammen med nogen lige nu. men der er desværre ikke så meget at gøre ved det. jeg må are holde ud. jeg har heldigvis taget noget pn med. som jeg forhåbenligt kan bruge. jeg kan bare ikke vente med at komme hjem igen. jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan. men sådan har jeg det altså. desværre. hverken min mor eller hendes kæreste ved at jeg har det sådan. jeg tror heller ikke at jeg vil fortælle dem det. for vil ikke gøre dem kede af det. de vil jo gerne have at vi skal hygge os. og det håber jeg også at vi nok skal komme til. lige nu ved jeg bare ikke hvordan jeg skal komme igennem de her dage. jeg føler at der er en evighed til. og at de her dage bare går super langsomt. jeg fortyder bare så meget at jeg valgte at tage med. jeg ville allermest bare gerne have blevet hjemme. hvor jeg kunne være mig selv. men det kan jeg desværre ikke nu. men det er jo nok bare sådan at det er. desværre. nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. i må have en glædelig juleaften i morgen.

Som skrevet i et tidligere blogindlæg. Så skulle jeg vaccineres i dag. Jeg tog af sted lidt over tolv mod lægen hvor jeg skulle vaccineres inden jeg tog af sted tog jeg lige noget angstdempede medicin som gjorde at min angst ikke var så voldsomt. Og det hjalp heldigvis. Da jeg kom derud startet vi med at jeg fik sådan et trylleplaster på som gjorde at jeg ikke kunne mærke noget. Derefter skulle vi vente en time på at det kom til at virke. Da det så blev min tur til at skulle få stikket blev vi vist ind i et rum. Hvor hun sprittet min arm af. Jeg bad hende tælle ned. 3, 2, 1, også stak hun. Jeg kunne kun lige mærke den kolde nål. Men ellers mærkede jeg ingenting. Så det var faktisk en rigtig dejlig oplevelse. Nu er jeg bare meget spændt på hvordan min krop vil reagere. Bliver jeg sløj eller hvad kommer der mon til at ske. Det er kun tiden der kan vide det.

Jeg skal have mit andet stik til januar. Så det bliver spændende om det er ligeså en god oplevelse. Eller hvordan det bliver. Det må tiden vise.