Saschas Blog

så gik den ikke længere. hertil morgen kom jeg desværre til at lave selvskade. stemmerne larmet. skyggerne og dæmonerne var over det hele og råbte. jeg kunne slet ikke være i det længere. så jeg kom desværre til at bruge min skruetrækker. jeg føler bare at det ikke var nok. og jeg har lyst til at gøre det igen. jeg sidder helt og ryster. og ved ikke rigtigt hvor jeg skal gøre af mig selv. stemmerne. skyggerne og dæmonerne vil bare gerne have mere selvskade. og jeg ved bare ikke om jeg kan stå i mod. lysten er kæmpe stor. og det er virkeligt svært at rumme. stemmerne. skyggerne og dæmonerne vil gerne have at jeg bruger noget som er bedre til at skade mig selv med. for en skuetrækker er ikke helt nok længere. jeg er bare bange for hvis jeg begynder at bruge enten et barberblad eller en kniv eller det der er værre. at jeg bliver endnu mere afhængig af selvskaden. for så ved jeg ikke hvor det ender henne. jeg er meget bange for at det tager overhånd. og at jeg ikke selv kan styre det længere. men hvordan kommer jeg videre. og overvinder selvskaden. jeg ved godt at der er gået et halvt år siden at jeg sidst har været selvskadede. hvilket også er flot. men nu er jeg bare allermest bare rigtig ked af det og vred på mig slev. over at jeg ikke kunne holde den længere. og det værste er at jeg ikke kan love at jeg ikke kan lade være med at gøre det igen inden dagen er omme. jeg skal også til hockey senere. og jeg er bange for hvad folk ikke mon siger når de ser min hånd. det er desværre blevet halvstort sår jeg har fået lavet mig. hvorfor kunne jeg ikke bare kæmpe i mod. og lade være med skade mig selv. det går mig bare rigtig meget på. for nu er jeg ligesom i gang igen. desværre. men en positiv ting ved at være selvskadede er at det var dejligt. og at det gav lidt ro. og fik ligesom lystede presset fra stemmerne. skyggerne og dæmonerne. men jeg kan bare mærke at de vil have mere desværre. men kan jeg mon stå i mod. det er det store spørgsmål.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. kan mærke at de har magten. og det skal i ikke udsættes for.

lige nu flyver tankerne rundt. stemmerne larmer og skyggerne og dæmonerne er alle steder. de vil rigtig gerne have at jeg gør skade på mig selv. og jeg har virkelig bare lyst til at give efter og gøre som de befaler. jeg savner at mærke smerten og mærke blodet remme ned af min arm. jeg føler at presset er alt for stort. og jeg ved ikke hvor længe jeg kan holde mig tilbage. de vil også gerne have at jeg bruger nye ting til at skade mig selv med. da den skruetrækker som jeg ellers har brugt ikke er god nok til det. jeg har flere ting i tankerne som jeg kan bruge. jeg har nogen knive i køkkenet. jeg har barberblade fra min barbermaskine. jeg har vidst også en saks et sted. lige nu ved jeg bare ikke om jeg bare skal få det overstået. så jeg kan få noget ro på. men samtidig ved jeg også bare at jeg vil blive rigtig vred på mig selv og rigtig ked af det. for nu er det jo gået så godt. jeg har ikke helt styr på hvor længe som det er at jeg ikke har skadet mig selv. jeg tror det er over et halvt år siden. jeg ville være rigtigt ked af det hvis jeg faldt i. for jeg ved jo at der er nogen som har det meget værre end jeg. som sagtens kan holde sig fra selvskade. på det punkt føler jeg mig meget svag. jeg burde da også kunne holde mig fra det. og ikke at få lysten til det. lige nu ved jeg bare ikke hvad jeg skal gøre. det vare heller ikke så længe før at min nabo kommer herover. vi skal nemlig ned med alle mine flasker og dåser. jeg kan bare ikke finde ud af om jeg skal gøre det nu. eller vente til at vi kommer hjem igen. tænk nu hvis hun banker på imens jeg sidder og skader mig selv. jeg ville have det rigtigt dårligt med hvis hun så det i mens jeg var i gang. det ville ikke være så godt. hun har desværre set de sår jeg har fået lavet tidligere. så hun kender godt til min selvskade. jeg tror det er bedst at jeg venter til at jeg er alene igen.

når nu er jeg tilbage ved tasterne. jeg har lige været sammen med min nabo. vi skulle lige ned med en masse flasker. og så har vi været ude og få noget frokost. om ikke så længe kommer hun over og hjælper mig med noget tøj. som skal hænges op. jeg ved godt hvad jeg skal lave når hun er taget afsted igen. jeg skal lave selvskade. jeg kan mærke at jeg ikke kan holde den meget længere. og jeg har brug for at mærke roen. og få ro i mit hoved. jeg er virkelig ked af at jeg ikke kan holde den længere. men sådan er det desværre. jeg har kæmpet alt hvad jeg kunne. men desværre så var stemmerne. skyggerne og dæmonerne for hårde. det bliver dejligt at mærke roen. det glæder jeg mig virkelig til.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.

som jeg skrev i mit sidste blogindlæg så skulle jeg snakke med min distriktsygeplejske her i dag. og som skrevet i det sidste blogindlæg så gik det ikke super godt. bl.a så havde mine venner ringet efter politiet fordi jeg ikke havde det super godt. dette sagde jeg så til hende. til det sagde hun at jeg skulle blive bedre til at bruge min pn og hvis det ikke virkede så skulle jeg kontakte skadestuen. jeg sagde også at jeg havde taget medicin for to dage på samme tid. dette var hun ikke så bekymret for. for som hun sagde at så længe at der ikke var højre dosis. så ville der ikke ske noget ved det. dette fik mine stemmer. skygger og dæmoner til at gå amok. for så ville de have at jeg skulle tage meget mere. nu hvor hun sagde at det nu ikke var mere mere medicin som jeg havde taget. vi snakkede også om bostøtte. så skulle vi se om vi kunne få ændret paragraffen så jeg kunne få noget mere hjælp som jeg havde brug for. vi snakkede også om indlæggelse og at hun mente at grunden til at jeg gerne ville indlægges var at få ro og have nogen omkring mig. hun mente at jeg nok enten skulle have mere bostøtte. eller lave en ansøgning til noget botilbud. dette tænker jeg meget over. for et eller andet sted ville det være et nederlag hvis ikke jeg kan blive bonede her i min lejlighed. men det er nok også det bedste hvis jeg kom et sted hen hvor der er nogen omkring mig. og hun bad mig derfor om at jeg skulle tage fat i bostøtten og snakke med hende om. om vi skulle lave en ansøgning om at komme i botilbud. vi snakkede også pm avatar projektet. og at det nok godt også kunne gøre gavn for mig. og at det ville vi arbejde hen imod. så vi må se hvad der sker. jeg håber ihvertfald at jeg kan komme med i projektet. udover det så snakkede vi også om de selvmordstanker som jeg har. som hun sagde hvis jeg virkelig ville dø. så havde jeg vel gjort for længst. og jeg måtte vel have håb for fremtinden siden at jeg ikke havde gjort det endnu. dette fik mig bare lyst til at tænke at jeg bare skulle gøre en ende på det hele. men som hun sagde. hvad ville mine omgivelser ikke tænke. de ville jo nok savne mig. og få en skyldfølelse over at de måske kunne have gjort mere for at jeg ikke havde taget mit eget liv. jeg sagde så at der nok skulle gå hverdag i den igen. dette sagde hun at jeg skulle tænke meget over hvad det var jeg efterlod. hun sagde så også at hvis jeg fik det så skidt. så skulle jeg enten tage noget pn og ligge mig under kædedynen. eller kontakte skadestuen. jeg har bare lyst til lade være og bare gøre det i stilhed. for jeg har medicin nok til det. jeg ved bare ikke hvor længe som jeg kan blive ved med at kæmpe. jeg føler at jeg skal kæmpe i en evighed. min distriktsygepljeske snakkede om at hun meget gerne ville prøve at skifte medicin. men som hun sagde så var det mig der ikke mig der ville skifte medicin. efter det der skete sidst. og at det var noget som jeg skulle tænke over. dette ville jeg prøve at tænke over. så må vi se hvad jeg kommer frem til. det er ikke andet for end at se hvad tiden viser.

nu vil jeg til at afslutte dette lidt længere blogindlæg.

her i onsdags var det sidste gang at jeg skulle møde i stemmehøregruppen. det er mærkeligt at tænke på at jeg ikke skal møde der mere. jeg var virkelig glad for at komme der. og jeg er glad for at jeg har lært nogen nye mennesker at kende. jeg ved bare ikke lige hvad jeg så skal gøre nu her. for jeg har heldigvis fået nogen nye teknikker at arbejde med. men jeg ved bare ikke om det kan lykkedes når jeg sidder her alene og når det er de svære stunder. så har de alt for meget magt og får formår jeg ikke at kunne kæmpe i mod. jeg syntes faktisk at det er utroligt at jeg endnu ikke har lavet selvskade. men den har jeg heldigvis kunne holde indtil videre. når men en ting vi faktisk skulle høre om i gruppen i onsdags var noget som hed avatar projektet. kort fortalt så går det ud på at man skal sammen med en psykolog skal sidde og prøve at designe de stemmer. eller hvad man nu kæmper med. man får så et VR headset på. psykologen kan så snakke og lyden som stemmen/stemmerne hvor man så skal lære at konfrontere stemmerne. og på den måde lære at kunne mestre sine stemmer. det er stadig kun et forskningsprojekt. så det er stadig i den meget tidlige face herhjemme. når men jeg sagde så at jeg gerne ville prøve det. så hende fra projektet ville tage fat i min distriktsygeplejske. så nu må vi se hvad der sker. man trækker lod om enten at komme med på projektet eller om man kommer i kontrolgruppen. på den måde kan de måle om dem som har prøvet det om det så virker vs dem som ikke har. så jeg er meget spændt på om jeg kommer til at afprøve det. eller hvad der kommer til at ske. for et eller andet skal der ske. for det her er ikke til at holde ud. jeg vil så gerne af med dem. altså stemmerne. skyggerne og dæmonerne. jeg vil så gerne bare kunne leve et helt almenligt liv som alle andre.

når jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.

her i morgen skal jeg snakke med min distriktsygeplejske. og hun skal sikkert høre hvordan det går. som jeg skrev i mit tidligere blogindlæg så går det ikke super godt. jeg er meget plaget af stemmerne. skyggerne og dæmonerne. ikke nok med det så har jeg selvmordtanker. bl.andet fordi at de plager mig så voldsomt som de gør. jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. for det er på ingen måde til at holde ud. hvordan skal jeg dog komme igennem det? i morgen når vi skal snakke. så hvis hun spørger hvordan det går. vil jeg bare sige at det går super godt. og at der er godt styr på det hele. planen er på sigt at jeg vil forlade denne jord i stilhed. og at uden nogen opdager det før det er sket. jeg vil og kan ikke blive ved med at kæmpe. jeg syntes at det er uretfærdigt at jeg skal kæmpe så hårdt når jeg kan se at mange andre lever et meget bedre liv. uden stemmer osv. jeg håber bare at min distriktsygeplejske ikke kan læse mig. jeg må bare for alt i verden holde en facade i morgen. heldigvis skal vi bare snakke over telefonen. så på den måde kan hun ikke se mig. og jeg er ret god til at at holde en facade stemmemessigt. så jeg tror ikke at hun ville kunne høre at det ikke går så godt. men nu må vi se hvordan det kommer til at gå i morgen. der er ikke andet for end at vente og se.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. kan i have en dejlig aften.