Saschas Blog

lige nu flyver tankerne rundt. stemmerne larmer og skyggerne og dæmonerne er alle steder. de vil rigtig gerne have at jeg gør skade på mig selv. og jeg har virkelig bare lyst til at give efter og gøre som de befaler. jeg savner at mærke smerten og mærke blodet remme ned af min arm. jeg føler at presset er alt for stort. og jeg ved ikke hvor længe jeg kan holde mig tilbage. de vil også gerne have at jeg bruger nye ting til at skade mig selv med. da den skruetrækker som jeg ellers har brugt ikke er god nok til det. jeg har flere ting i tankerne som jeg kan bruge. jeg har nogen knive i køkkenet. jeg har barberblade fra min barbermaskine. jeg har vidst også en saks et sted. lige nu ved jeg bare ikke om jeg bare skal få det overstået. så jeg kan få noget ro på. men samtidig ved jeg også bare at jeg vil blive rigtig vred på mig selv og rigtig ked af det. for nu er det jo gået så godt. jeg har ikke helt styr på hvor længe som det er at jeg ikke har skadet mig selv. jeg tror det er over et halvt år siden. jeg ville være rigtigt ked af det hvis jeg faldt i. for jeg ved jo at der er nogen som har det meget værre end jeg. som sagtens kan holde sig fra selvskade. på det punkt føler jeg mig meget svag. jeg burde da også kunne holde mig fra det. og ikke at få lysten til det. lige nu ved jeg bare ikke hvad jeg skal gøre. det vare heller ikke så længe før at min nabo kommer herover. vi skal nemlig ned med alle mine flasker og dåser. jeg kan bare ikke finde ud af om jeg skal gøre det nu. eller vente til at vi kommer hjem igen. tænk nu hvis hun banker på imens jeg sidder og skader mig selv. jeg ville have det rigtigt dårligt med hvis hun så det i mens jeg var i gang. det ville ikke være så godt. hun har desværre set de sår jeg har fået lavet tidligere. så hun kender godt til min selvskade. jeg tror det er bedst at jeg venter til at jeg er alene igen.

når nu er jeg tilbage ved tasterne. jeg har lige været sammen med min nabo. vi skulle lige ned med en masse flasker. og så har vi været ude og få noget frokost. om ikke så længe kommer hun over og hjælper mig med noget tøj. som skal hænges op. jeg ved godt hvad jeg skal lave når hun er taget afsted igen. jeg skal lave selvskade. jeg kan mærke at jeg ikke kan holde den meget længere. og jeg har brug for at mærke roen. og få ro i mit hoved. jeg er virkelig ked af at jeg ikke kan holde den længere. men sådan er det desværre. jeg har kæmpet alt hvad jeg kunne. men desværre så var stemmerne. skyggerne og dæmonerne for hårde. det bliver dejligt at mærke roen. det glæder jeg mig virkelig til.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.

som jeg skrev i mit sidste blogindlæg så skulle jeg snakke med min distriktsygeplejske her i dag. og som skrevet i det sidste blogindlæg så gik det ikke super godt. bl.a så havde mine venner ringet efter politiet fordi jeg ikke havde det super godt. dette sagde jeg så til hende. til det sagde hun at jeg skulle blive bedre til at bruge min pn og hvis det ikke virkede så skulle jeg kontakte skadestuen. jeg sagde også at jeg havde taget medicin for to dage på samme tid. dette var hun ikke så bekymret for. for som hun sagde at så længe at der ikke var højre dosis. så ville der ikke ske noget ved det. dette fik mine stemmer. skygger og dæmoner til at gå amok. for så ville de have at jeg skulle tage meget mere. nu hvor hun sagde at det nu ikke var mere mere medicin som jeg havde taget. vi snakkede også om bostøtte. så skulle vi se om vi kunne få ændret paragraffen så jeg kunne få noget mere hjælp som jeg havde brug for. vi snakkede også om indlæggelse og at hun mente at grunden til at jeg gerne ville indlægges var at få ro og have nogen omkring mig. hun mente at jeg nok enten skulle have mere bostøtte. eller lave en ansøgning til noget botilbud. dette tænker jeg meget over. for et eller andet sted ville det være et nederlag hvis ikke jeg kan blive bonede her i min lejlighed. men det er nok også det bedste hvis jeg kom et sted hen hvor der er nogen omkring mig. og hun bad mig derfor om at jeg skulle tage fat i bostøtten og snakke med hende om. om vi skulle lave en ansøgning om at komme i botilbud. vi snakkede også pm avatar projektet. og at det nok godt også kunne gøre gavn for mig. og at det ville vi arbejde hen imod. så vi må se hvad der sker. jeg håber ihvertfald at jeg kan komme med i projektet. udover det så snakkede vi også om de selvmordstanker som jeg har. som hun sagde hvis jeg virkelig ville dø. så havde jeg vel gjort for længst. og jeg måtte vel have håb for fremtinden siden at jeg ikke havde gjort det endnu. dette fik mig bare lyst til at tænke at jeg bare skulle gøre en ende på det hele. men som hun sagde. hvad ville mine omgivelser ikke tænke. de ville jo nok savne mig. og få en skyldfølelse over at de måske kunne have gjort mere for at jeg ikke havde taget mit eget liv. jeg sagde så at der nok skulle gå hverdag i den igen. dette sagde hun at jeg skulle tænke meget over hvad det var jeg efterlod. hun sagde så også at hvis jeg fik det så skidt. så skulle jeg enten tage noget pn og ligge mig under kædedynen. eller kontakte skadestuen. jeg har bare lyst til lade være og bare gøre det i stilhed. for jeg har medicin nok til det. jeg ved bare ikke hvor længe som jeg kan blive ved med at kæmpe. jeg føler at jeg skal kæmpe i en evighed. min distriktsygepljeske snakkede om at hun meget gerne ville prøve at skifte medicin. men som hun sagde så var det mig der ikke mig der ville skifte medicin. efter det der skete sidst. og at det var noget som jeg skulle tænke over. dette ville jeg prøve at tænke over. så må vi se hvad jeg kommer frem til. det er ikke andet for end at se hvad tiden viser.

nu vil jeg til at afslutte dette lidt længere blogindlæg.

her i onsdags var det sidste gang at jeg skulle møde i stemmehøregruppen. det er mærkeligt at tænke på at jeg ikke skal møde der mere. jeg var virkelig glad for at komme der. og jeg er glad for at jeg har lært nogen nye mennesker at kende. jeg ved bare ikke lige hvad jeg så skal gøre nu her. for jeg har heldigvis fået nogen nye teknikker at arbejde med. men jeg ved bare ikke om det kan lykkedes når jeg sidder her alene og når det er de svære stunder. så har de alt for meget magt og får formår jeg ikke at kunne kæmpe i mod. jeg syntes faktisk at det er utroligt at jeg endnu ikke har lavet selvskade. men den har jeg heldigvis kunne holde indtil videre. når men en ting vi faktisk skulle høre om i gruppen i onsdags var noget som hed avatar projektet. kort fortalt så går det ud på at man skal sammen med en psykolog skal sidde og prøve at designe de stemmer. eller hvad man nu kæmper med. man får så et VR headset på. psykologen kan så snakke og lyden som stemmen/stemmerne hvor man så skal lære at konfrontere stemmerne. og på den måde lære at kunne mestre sine stemmer. det er stadig kun et forskningsprojekt. så det er stadig i den meget tidlige face herhjemme. når men jeg sagde så at jeg gerne ville prøve det. så hende fra projektet ville tage fat i min distriktsygeplejske. så nu må vi se hvad der sker. man trækker lod om enten at komme med på projektet eller om man kommer i kontrolgruppen. på den måde kan de måle om dem som har prøvet det om det så virker vs dem som ikke har. så jeg er meget spændt på om jeg kommer til at afprøve det. eller hvad der kommer til at ske. for et eller andet skal der ske. for det her er ikke til at holde ud. jeg vil så gerne af med dem. altså stemmerne. skyggerne og dæmonerne. jeg vil så gerne bare kunne leve et helt almenligt liv som alle andre.

når jeg vil til at afslutte dette blogindlæg.

her i morgen skal jeg snakke med min distriktsygeplejske. og hun skal sikkert høre hvordan det går. som jeg skrev i mit tidligere blogindlæg så går det ikke super godt. jeg er meget plaget af stemmerne. skyggerne og dæmonerne. ikke nok med det så har jeg selvmordtanker. bl.andet fordi at de plager mig så voldsomt som de gør. jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. for det er på ingen måde til at holde ud. hvordan skal jeg dog komme igennem det? i morgen når vi skal snakke. så hvis hun spørger hvordan det går. vil jeg bare sige at det går super godt. og at der er godt styr på det hele. planen er på sigt at jeg vil forlade denne jord i stilhed. og at uden nogen opdager det før det er sket. jeg vil og kan ikke blive ved med at kæmpe. jeg syntes at det er uretfærdigt at jeg skal kæmpe så hårdt når jeg kan se at mange andre lever et meget bedre liv. uden stemmer osv. jeg håber bare at min distriktsygeplejske ikke kan læse mig. jeg må bare for alt i verden holde en facade i morgen. heldigvis skal vi bare snakke over telefonen. så på den måde kan hun ikke se mig. og jeg er ret god til at at holde en facade stemmemessigt. så jeg tror ikke at hun ville kunne høre at det ikke går så godt. men nu må vi se hvordan det kommer til at gå i morgen. der er ikke andet for end at vente og se.

nu vil jeg til at afslutte dette blogindlæg. kan i have en dejlig aften.

som jeg har skrevet i de sidste blogindlæg så går det ikke super godt fortiden. jeg kæmper meget med stemmerne. skyggerne og dæmonerne. samt lysten til at lave selvskade. og tage en overdosis. her på fredag kommer min distriktsygeplejske forbi da hun skal høre hvordan det går. jeg har bare lyst til at sige at alt går godt. og at der ikke er noget i vejen. og alt er som det skal være. jeg er glad for at det kun er hende og jeg som skal snakke. for så er der ingen der kan fortælle hvordan det i virkeligheden går. ikke nok med det så efter at jeg tog den lille overdosis har mine stemmer. skygger og dæmoner bare virkelig presset på for at jeg skal tage mere. lysten er virkelig stor. og det jeg ønsker at bare at gøre det i stilhed. så ingen får noget at vide om hvor og hvornår jeg gør det. for hvis jeg siger noget. så ender det sikkert med at nogen enten tilkalder min nabo. min mor eller endda ringer til politiet. og det ønsker jeg på ingen måde. hvorfor skal mennesker tvinges til at leve. hvis nu at livet ikke er det rigtige for dem. det har jeg aldrig forstået. jeg ved bare ikke rigtigt hvad jeg skal gøre af mig selv. for jeg føler at lige meget hvor jeg er. så er det ikke det rigtige for mig. angsten køre derudaf. stemmerne. skyggerne og dæmonerne larmer helt vildt. jeg vil gøre næsten alt for at få fred og bare mærke stilheden. jeg vil og kan ikke kæmpe ret meget længere. jeg forstår virkelig ikke hvorfor at jeg skal have det sådan. jeg burde jo have det godt og være glad. men når de dumme stemmer. skygger og dæmoner gør det hele til et helvede så er det sku svært. jeg har ikke lyst til at gøre mine venner kede af det hvis jeg ikke er her mere. men sådan som det ser ud nu. så er det ikke til at holde ud. jeg er sikker på at når der er gået noget tid er vender de sig nok til at jeg ikke er her mere. bare at jeg kan få fred. så er det bare det jeg virkelig ønsker.

sådan som det ser ud lige nu. så har jeg medicin nok til at kunne tage en overdosis. jeg har til næsten 14 dages tid. bare tanken om at jeg måske ville kunne få fred ved at gøre det. giver mig virkelig den store lyst til at gøre det. jeg kæmper virkelig som en gal for ikke at gøre det. men jeg ved bare ikke hvor længe som jeg kan blive ved med at kæmpe. det er rigtigt hårdt. lige nu har jeg bare lysten til at lave selvskade for jeg har den kæmpe psykiske smerte og uro som jeg bare ikke ved hvor jeg skal gøre af. og hvordan jeg overhovedet skulle kunne rumme den.

jeg vil til at afslutte dette blogindlæg da jeg ikke lige kan samle mig om at skulle skrive mere lige nu.