Saschas Blog

så er jeg lige kommet i gennem det møde som jeg skrev om i min sidste blog. vi fik snakket om hvordan de kan hjælpe mig bedst muligt og hvad der skal ske i den kommende til. vi startet med at jeg fik læst min hadleplan op og godkendte den. derefter snakket vi om at de gerne så mig blive bedre til at komme op til morgen møderne. hvilket jeg sagde at det vil jeg rigtig gerne arbejde med. de spurgte mig hvordan jeg gik og hade det og om jeg var faldet til. hvilket jeg sagde ja til. vi blev også enige om at vi skulle have to samtaler om ugen og hvor jeg fik lov til at vælge hva dag det skulle være. jeg sagde at jeg gerne ville have det skulle være mandag og fredag hvilket de syntes lyder som en god ide. jeg blev også spurgt om jeg hade lyst til at gå i stemmehøregruppe hvilket jeg sagde nej til da jeg godt følte at jeg godt kunne håndtere dem lige for tiden.

det var vidt alt hvad jeg lige kunne huske.

her i morgen skal jeg til internt møde omkring hvordan de kan hjælpe mig. ligefor tiden føler jeg bare ikke jeg er særlig tryg her. jeg føler at jeg har det meget bedre ind de anddre og jeg bruger faktisk ikke personalet til noget. og derfor føler jeg at jeg burde flytte ud i egen bolig. jeg luftet det lidt for en af mine kontaktpersoner og de syntes lige at jeg skulle vente til de hade lært mig bedre at kende. det er måske også en meget god ide. men lige nu har jeg det lidt angst over ikke at føle mig tryg. jeg ved bare ikke hvorfor jeg ikke føler mig tryg. for det burde jeg jo være sådan et sted som her. måske skulle jeg fortælle dem det til mødet i morgen. men jeg er samtidig ikke så god til at åbne mig og skulle fortælle hvordan jeg har det overfor folk. jeg kan slet ikke rumme alle de spørgsmål som de kunne finde på at stille mig. jeg ved godt at de gerne vil hjælpe mig. men det kommer bare til at fylde for meget i mit hoved. og samtidig har jeg meget svært ved at sige fra. jeg ville rigtigt gerne kunne gøre det men det er bare rigtig svært for mig.

her for nogen dage siden fik jeg det virkelig skidt. jeg følte mig rigtig trist og fyldt op inden i. tankerne kørte alt for stærkt og jeg kunne slet ikke følge med. det ente så med at jeg fik lavet selskade pænt hårdt. det hele blev bare lettere og jeg kunne rumme verden omkring mig igen. det var bare ikke den bedste løsning. og hertil aften gik det galt igen. mens jeg sad og så tv fik jeg det rigtig skidt. jeg blev rigtig ked af det og kunne slet ikke finde ud af hvor jeg skulle gøre af mig selv. jeg følte ikke at jeg passet ind nogen steder. og at verden bare var i mod mig. jeg skadet mig selv samme sted igen og nu er mit sår blevet stort og ikke særlig kønt. nu har jeg bare fået det dårligt over at jeg har skadet mig selv. bare tankerne omkring mødet i morgen fylder bare rigtig meget. jeg har ikke været særlig god til at møde op til de faste morgen møder kl 09:00 og det er nok nogen af de ting som der skal snakkes om i morgen. det fylder bare rigtig meget hos mig fordi jeg jo gerne vil møde op men bare ikke får det gjort på grund af at jeg ikke altid sover lige godt. jeg håber bare ikke at det er noget som de forventer af mig. for det kan jeg på ingen måder kan rumme. inderst inde glæder jeg mig bare til at mødet er overstået. så jeg kan få tingene på plads. for så kan jeg også se hvad de forventer af mig og kan hjælpe mig med.

så sidder jeg ved tasterne igen. lige for tiden sidder jeg med en mærkelig følelse i maven. jeg føler mig ikke tryg og kan ikke rigtigt finde ro. jeg føler at jeg er meget utryg og at dette ikke helt er det rigtige sted for mig. det startet her for nogen dage hvor en af mine medbeboer fik det rigtigt skidt og  larmet i sin lejlighed. det påvirkende mig rigtig meget. jeg kunne på ingen måde rumme det. det er dog ikke første gang at du har fået det så skidt. men denne gang syntes jeg bare at det var så slemt. lige siden har jeg bare overvejet at flytte da jeg ikke kan rumme at høre sådan noget. for det går faktisk meget godt med at holde styr på lejligheden. lave mad og gøre rent. så måske er jeg for god i forholdt til dette sted. jeg vil nok give det en chance til februar for at se om mine følelser ændre sig.

her i dag kom en af personalet som også har med stemmehøregruppen at gøre og spurgte mig om jeg hade lyst til at komme med i gruppen da det var på mandag som sidste chance for at tilmelde sig. jeg er bare rigtig splittet. for samtidig vil jeg rigtig gerne være med i den. men syntes også at stemmerne ikke er så dominerende og at jeg føler at jeg godt kan styre dem. jeg føler generelt at jeg godt kan styre at bo i egen lejlighed selvom at jeg godt kan have det svært til tider. det er gået meget bedre end jeg hade forventet. men ved bare ikke om jeg skal flytte eller hvad jeg skal. for jeg føler faktisk ikke at jeg kommer nogen vejne. jo måske lige med stemmerne. men ikke tristheden og alt det andet. jeg sidder bare i min lejlighed og glor uden rigtigt at lave noget. håber lidt at jeg snart kan finde ud af hvad jeg skal. jeg fik heller ikke så meget ud af mit handleplansmøde som blev afholdt for nogen uger siden. jeg kunne ikke rigtigt finde ud af hvad jeg skal opnå og hvad formålet med at jeg bor her er. som i godt kan læse er der mange ting som går mig på. jeg håber at jeg snart kan finde ud af hvad jeg skal gøre. for det piner mig virkelig at sidde her og være pisse utryg og bange. personalet kommer ikke en gang rundt og spøger om vi andre er okay efter at en hade det skidt. jeg får virkelig lyst til at skade mig selv for at kunne rumme alle de følelser. for der er bare ikke plads til dem.

tak for at i gad at læse denne korte blog.

denne blog skulle have været skrevet for flere dage siden. men jeg har ikke haft overskud til at skrive her på det sidste. så kom dagen hvor jeg skulle flytte ind i mon nye lejlighed. den 1/10 fik jeg nøglerne og skraks gik vi i gang med at flytte ind. der var virkelig mange ting der skulle på plads. nu er der så gået mange dage og jeg føler det meste er kommet på plads. jeg savner faktisk ikke instituttet. for det er virkelig dejligt at være kommet ud i egen lejlighed. for der er ingen som bestemmer hvordan tingene skal være. jeg kan også selv bestemme hvad jeg vil have at spise og hvornår. så det er bare dejligt. det er mærkeligt at tænke på at jeg ikke skal rejse ind til hellerup mere. men jeg håber at jeg nok skal vende mig til det.

ja så sidder jeg ved tasterne igen. jeg har det virkelig skidt. jeg kan ikke finde ro. jeg føler mig trist og jeg har lyst til at skade mig selv. jeg har mange stemmer som siger at jeg skal skade mig selv. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. for jeg føler ikke at jeg kan flygte fra det. det kunne være så dejligt. for jeg kan ikke rumme at have det sådan. men jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre for at få det bare nogenlunde igen. jeg er nok bange for at det ender med at skade mig selv for at kunne rumme at være tilstedet i verdenen. jeg glæder mig virkelig til at flytte for så kan jeg måske få det noget bedre fordi at de så kan hjælpe mig noget bedre. der kan jeg også nemmere blive indlagt fordi at de ikke skal stille spørgsmålstegn ved det. men bare hjælpe mig igennem det. måske skal jeg ligge mig under kugledynen. for det tror jeg at det ville hjælpe.

tak for at i ville læse med.