Saschas Blog

ja så fandt jeg ud af hvor min grænse er. og det piner mig virkelig. det startet her i sidste måned hvor det gik op for mig at jeg ikke hade så lang tid her på instituttet og at jeg mangler en del tekniker til at lave mad og gøre rent. jeg snakket så med min kontaktperson omkring at hun hade tid til at hjælpe mig på trods af at jeg ikke hare mere undervisning herinde. og det kom vi frem til at det kunne hun godt. men her kom min syge side frem. næsten hver gang vi hade en aftale om at vi skulle lave noget hade jeg ikke overskud. det var rigtigt ubehageligt. for jeg vil jo gerne lære at få de sidste ting på plads men gang på gang mister jeg overskueddet det syntes jeg virkelig er frustrerende. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. for jeg ved ikke hvordan jeg skal kæmpe i mod det for jeg vil gerne kunne lære det. men der er ingen til at hjælpe mig med at håndtere det sådan som det er nu. men jeg håber at når jeg flytter at det vil hjælpe på at få overskuddet tilbage. for jeg har intet overskud her på instituttet. så jeg kæmper og kæmper men der sker ikke så meget. men når jeg flytter hvem skal så hjælpe mig med at lære de sidste ting. for de kan jo ikke hjælpe mig med at få de sidste ting på plads. for de har jo ikke erfaring med blinde og svagsebde. men jeg må vel bare tage det som det kommer desvære.

ja så kom dagen endelig hvor jeg skulle møde en veninde ved navn Sarah for første gang. vi har skrevet rigtigt meget sammen så jeg har længe set frem til at møde hende. jeg var rigtig nervøs og spændt samtidig. jeg startet dagen med at stå tidligt op. jeg fik spist lidt morgenmad inden jeg smuttet ud af døren. da jeg hade gjort mig i stand og spist morgenmad kørte min mor mig ned til stationen hvor jeg skulle med toget mod århus. efter en rigtg lang togtur med skift i odense kom jeg langt om længe til århus banegård. da jeg kom til banegården skulle jeg finde en bus som kørte ud mod hospitalet hvor jeg skulle møde Sarah. det tog godt nok noget tid at finde bussen da den ikke kørte ved siden af banegården. men ved hjælp af folk som var så søde at følge mig hen til bussen og fandt den rigtige bus. efter et kvaters tid kom jeg frem til afdelingen. da jeg fandt den rigtige indgang blev jeg endnu mere nervøs men jeg nærmeret mig døren. da jeg kom ind af døren var der noget personale som ventede på mig. de spurgte om det var mig som skulle besøge Sarah hvilket jeg svarede ja til. efter de hade lukket mig ind kom jeg ned på Sarahs stue hvor hun stod og ventet. jeg fik en krammer og så gik vi ind og snakket. efter en god times tid hvis ikke mere var vi pænt sultne så vi to en taxa ind til banegården hvor vi tog på Jensens bøfhus. hvor vi sad og snakkede om alt muligt. man skulle næsten tro at vi hade mødtes før for sådan virket det. det var rigtig rart og der var virkelig god stemning. da vi hade spist og snakkede endnu mere:) gik vi ned i et center som lå ved banegården og kigget. det var rigtig hyggeligt. efter vi hade brugt noget tid der smuttet vi tilbage til afdelingen. og sad og hygge snakkede. der vi hade snakket nogen timer var det tid til at jeg skulle hjem da jeg hade en rigtig lang togtur foran mig. jeg syntes det var virkelig dejligt at møde dig Sarah. og jeg håber bare så meget at der ikke går alt for lang tid før vi skal ses igen.

ja så kom dagen hvor jeg fik en dato af vide om hvornår jeg kan flytte ind på mit nye bodsted. jeg kan overtage lejligheden den 1/10. jeg kan næsten ikke vente med at komme væk fra instituttet. for jeg føler at jeg har været her længe nok. jeg er virkelig spændt på hvordan det kommer til at gå. for jeg er virkelig nervøs for om jeg nu kan klare alt som der høre med til at flytte i egen lejlighed. for det er virkelig et stort ansvar som jeg får i hænderne. for det hele kan nemt blive uoverskueligt. for det er virkelig mange ting som man skal tage stille til og holde styr på. men jeg tror nu på at det nok skal gå. for jeg er stadig i gang her på instituyttet med at lære nogen småting som jeg ikke er helt sikker på endnu. bl.a rengørings teknikker og lidt med at lave nogen bestemt madretter. så jeg glæder mig til at få styr på det sidste.

når nu tror jeg at jeg vil gå ned at få lidt morgenmad. tak for at i ville læse med.

denne blog skulle enlig have været skrevet i nat hvor jeg også hade det sådan men jeg hade nogen problemer med nettet. så derfor skriver jeg den nu her. tjjja den gode glæde og overskud måtte jo stoppe på et tidspunkt og det var så nu her. alt ser bare trist og sort ud. stemmerne skriger og er ret så sure. de vil meget gerne have mig til at skade mig selv ret hårdt. det er faktisk noget tid siden at jeg har skadet mig selv sidst. så det ville være en skam at at ødelægge den lange tid jeg har holdt den i. men jeg ved bare ikke hvem jeg kan skrive til lige nu for at komme ud med det. jeg vil jo ikke presse folk eller ødelægge deres gode dag med min dumme tristhed og med mine dumme stemmer som bare skal være alle vejne. forresten så har jeg fået nogen papir med nogen metoder til at kæmpe i mod stemmerne. jeg overvejer om jeg skulle ligge dem online så dem som har brug for dem kan hente dem. for jeg tror at den kan være en stor hjælp at kende til de her metoder. men her kommer linket Lær dig at styre stemmerne der kan sagtens være fejl i da det er en ind skannet dokument.

ja her i dag eller nærmere i går er det vel ved at være kom vi hjem fra jylland hvor vi har været over på min søsters skole og har også været på besøg hos noget farmile. det var rigtig hyggeligt. vi tog mod farmilen i det lyske om tirsdagen efter at have været på min søsters skole. efter en lang tids køretur var vi endelig fremme. vi blev taget rigtigt godt i mod med en stor krammer. den første dag brugte vi bare på at snakke. om onsdagen tog vi på et nærliggende krammer market og brugte nogen timer på at gå rundt og kigge. det var rigtigt hyggeligt for vejret var virkelig godt. om torsdagen tog min mor på stranden. vi andre gad ikke med. så jeg brugte bare dagen på at slappe af. jeg hade det ikke godt alle dage. så det kæmpet jeg noget med. torsdag aften fik vi pandekager. det smagte virkelig godt. det var noget jeg virkelig hade set frem til. fredag fik vi rester fra dagen før. og ellers bakket vi bare det sidste inden vi skulle hjem. det var faktisk meningen at vi skulle have været der til om lørdagen men vi besluttet at køre en dag før for at kunne komme hjem i nogenlunde tid. nu hvor skriver denne blog sidder jeg på instituttet. det er virkelig dejligt at være kommet tilbage til sin kugledyne. den har jeg virkelig savnet. så det er bare dejligt.