jeg føler ikke jeg er kommet nogen vejne

jeg føler ikke der er sket noget i min behandling. nu har jeg være i behandling i ca 2 år. og jeg føler det er lige sort og at det ikke er blevet lysere. det er virkelig frustramnede for hvad gør jeg når jeg stopper på tutten. så skal jeg i gennem det effenlige system. og så skal de lære mig at kende. det er noget som virkelig føler meget hos mig lige nu. jeg glæder mig faktisk ikke. men der er ikke så meget at gøre ved det. men gad vide hvordan de vil lære mig at kende og hvem skal så snakke med mig og hvem skal tage sig af når jeg har det dårligt. og hvem skal styre min medicin. for det tror jeg ikke er en godide at jeg selv gør det hvis jeg får det dårligt. for jeg ved at mine venner nok ikke vil syntes om at jeg få tage for meget medicin. men jeg er spændt på at se hvordan det er når der er andre som skal overtage. for jeg ved at der ikke er nogen som kan læse fra min psykiaters system. så der skal nok holdes nogen møder eller sådan noget. jeg ville bare ønske at dem som skulle hjælp mig kunne læse mine tanker fordi så ville det hele være lettere og så er det måske nemmere at hjælpe mig og tage stemmerne og tankerne fra mig. for jeg kiinne godt bruge en masse ro. for det bruger en masser energi at skulle stå i mod og holde det ud. men det er ikke nogen vej uden om. jeg må desværre selv kæmpe og holde dem på afstand. men hvis nogen har erfaring med det effenlige system. så ville jeg meget gerne høre om det så jeg kan forberede mig på det. for der er ikke så lange tid til.

det lykkedes at tage et bad

ja. det lykkedes mig at tage et bad selvom at stemmerne og tankerne gør det meget svært. som jeg skrev i min sidste blog så er jeg meget bange for at være ude på badeværelset i længere tid. men jeg ved ikke hvor længe jeg skal lide og være bange. for lige nu kan jeg jo godt se at der ikke er noget at være bange for. men når det hele så står på så er det meget svært af at være der og kunne gennemføre de ting. jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne behandle det og få hjælp.

så er det blevet efterårsferie.

ja som titlen siger så er det blevet efterårsferie. og det er virkelig tiltrængt. jeg har ikke de store planer. her i den første weekend har jeg været hjemme hos min mor og slappet lidt af. jeg har bestilt nogen computerdele som lige var ankommet og noget af det var til min mor. så det skulle jeg lige hjem med. her i dag tog jeg mod tutten da jeg skal passe en af mine veninders hund. og det har jeg glædet mig til. for jeg elsker dyr. så det er jo bare dejligt. jeg vil lige advare jer i mod at tage toget lige for tiden. der er meget kaos og det er ikke nemt at komme frem og tilbage. det er noget af en udforing. men heldigvis er det kun her i efterårsferien der er problemer. men det er jo typisk DSB. efter her i dag har jeg ikke nogen planer. så hvis nogen læser med og heller ikke har noget i skal lave så bare skriv. det kunne være hyggeligt.. jeg må begynde at bruge min blog noget mere.

Jeg lever stadig.

hej der ude. så er jeg tilbage igen. det er noget tid siden at jeg har skrevet herinde. der er sket en del siden sidst jeg har skrevet. det gik rigtigt godt med at være i prøvelejlighed. jeg fik lavet mad og gjort en del rent. selvom at mange af dagene var meget uoverskuelige og at jeg bare aller mest hade lyst til at gemme mig væk. men jeg klaret det. så endnu en sejer til mig. det gik også meget bedre med at komme op til undervisningen end det ellers ville have gjort hvis jeg var inde hos mig selv. jeg har også snakket med min psykiater. og er blevet øget i PN-medicin så nu må jeg få PN 3 gange om dagen. jeg har også fået en diagnose på min psykiske tilstand. det er en organisk hallucinose. på grund af at jeg er for tidligt født. det har virkelig givet meget mere ro da jeg nu ved hvor jeg høre til og hvem jeg er. vi har også snakket om at jeg skal øges i medicin. men jeg skal have taget et ekg først for at være sikker på at hjertet fungere korrekt. så jeg venter på at min kontaktperson kommer tilbage da hun har været syg. så jeg hurtigst muligt kan komme til lægen og få det klaret. jeg håber at det hjælper at blive øget i medicin. for jeg har haft det virkelig slemt her på det sidste. jeg er blevet bange for at gå i bad fordi at jeg er bange for at vandet lige pluslugt skulle stoppe og der så ville komme koldt vand istedet for. jeg føler mig også lukket inde ude på badeværelset og jeg er bange for at blive fanget der ude. har det nogen gange svært ved at spise. og har det svært ved at være god ved mig selv. dvs at jeg har skadet mig selv i en hel del gange. og så har jeg også haft tanker om bare at forlade det hele. men det er heldigvis ikke sket endnu. men jeg føler bare at der nok kommer et tidpunkt hvor jeg ikke kan styre det mere. når ja. jeg kom også i tanke om at vi hade snakket om hvordan personalet kunne håndtere at jeg hade det dårligt. og vi blev enige om at vi skulle lave en liste over hvad jeg kunne gøre for at forhindre at jeg skadet mig selv. men jeg kunne ikke rigtigt forstå hvordan det skulle hjælpe hvis jeg virkelig fik det slemt. også så sagde jeg om jeg så ikke kunne ringe til psykiatrisk skadestue. og hun sagde at det kunnejeg godt. og det er et eller andet sted dejligt. for jeg tror på ingen måde at personalet ville kunne håndtere hvis det virkelig gik vildt for sig. for de er jo ikke uddannede til at håndtere psykiske handicappet. jeg har også snakket med min sagsbehandler omkring de bosteder som jeg skal ud og se  og jeg skal måske ud og se det i december. men min kontaktperson har været syg så vi har ikke kunne snakke om det. men hun må godt se at komme tilbage. så jeg kan komme i gang med at få set det. jeg kan næsten ikke vente. for jeg er ved at være godt træt af tutten. jeg føler ikke de giver mig det jeg har brug for. jeg ville bare ønske at det gik let stærkere. for jeg får det ikke bedre af at være her. men jeg vil gerne se hvordan personalet ville håndtere mig når jeg fik det dårligt. for de er jo ikke uddannet men det skal nok blive spædende. jeg føler at jeg er ved at give op. for jeg kan ikke gøre så meget. og der går mega lang tid før jeg kan blive øget i medicin. der går næsten en måned før jeg skal snakke med hede igen. jeg har forresten ikke fortalt hende omkring det med jeg er bange for at gå i bad. men måske skal jeg skrive en mail til hende omkring det. men ved bare ikke hvordan jeg skal beskrive det for hende. jeg er ikke så god til at udtrykke mig.

så er jeg i prøvelejlighed.

her i går flyttet jeg i prøvelejlighed her på instituttet. hvor jeg skal lave mad. gøre rent. og ellers bare klare mig selv. det er noget jeg har glædet mig til. nu kan jeg godt mærke hvilken ting jeg er stærk til og dem jeg ikke er så gode til. i går magter jeg ikke at lave så meget mad. så  det blev bare til en fryse pizza. det lykkedes også for mig at komme op og møde til undervisningen. så det er bare dejligt. men vi må se hvordan det kommer til at gå de næste par dage. lige nu har jeg ikke så meget at skrive om. så jeg skriver mere når der er mere at beratte om