Saschas Blog

ja som titlen siger så er det blevet efterårsferie. og det er virkelig tiltrængt. jeg har ikke de store planer. her i den første weekend har jeg været hjemme hos min mor og slappet lidt af. jeg har bestilt nogen computerdele som lige var ankommet og noget af det var til min mor. så det skulle jeg lige hjem med. her i dag tog jeg mod tutten da jeg skal passe en af mine veninders hund. og det har jeg glædet mig til. for jeg elsker dyr. så det er jo bare dejligt. jeg vil lige advare jer i mod at tage toget lige for tiden. der er meget kaos og det er ikke nemt at komme frem og tilbage. det er noget af en udforing. men heldigvis er det kun her i efterårsferien der er problemer. men det er jo typisk DSB. efter her i dag har jeg ikke nogen planer. så hvis nogen læser med og heller ikke har noget i skal lave så bare skriv. det kunne være hyggeligt.. jeg må begynde at bruge min blog noget mere.

hej der ude. så er jeg tilbage igen. det er noget tid siden at jeg har skrevet herinde. der er sket en del siden sidst jeg har skrevet. det gik rigtigt godt med at være i prøvelejlighed. jeg fik lavet mad og gjort en del rent. selvom at mange af dagene var meget uoverskuelige og at jeg bare aller mest hade lyst til at gemme mig væk. men jeg klaret det. så endnu en sejer til mig. det gik også meget bedre med at komme op til undervisningen end det ellers ville have gjort hvis jeg var inde hos mig selv. jeg har også snakket med min psykiater. og er blevet øget i PN-medicin så nu må jeg få PN 3 gange om dagen. jeg har også fået en diagnose på min psykiske tilstand. det er en organisk hallucinose. på grund af at jeg er for tidligt født. det har virkelig givet meget mere ro da jeg nu ved hvor jeg høre til og hvem jeg er. vi har også snakket om at jeg skal øges i medicin. men jeg skal have taget et ekg først for at være sikker på at hjertet fungere korrekt. så jeg venter på at min kontaktperson kommer tilbage da hun har været syg. så jeg hurtigst muligt kan komme til lægen og få det klaret. jeg håber at det hjælper at blive øget i medicin. for jeg har haft det virkelig slemt her på det sidste. jeg er blevet bange for at gå i bad fordi at jeg er bange for at vandet lige pluslugt skulle stoppe og der så ville komme koldt vand istedet for. jeg føler mig også lukket inde ude på badeværelset og jeg er bange for at blive fanget der ude. har det nogen gange svært ved at spise. og har det svært ved at være god ved mig selv. dvs at jeg har skadet mig selv i en hel del gange. og så har jeg også haft tanker om bare at forlade det hele. men det er heldigvis ikke sket endnu. men jeg føler bare at der nok kommer et tidpunkt hvor jeg ikke kan styre det mere. når ja. jeg kom også i tanke om at vi hade snakket om hvordan personalet kunne håndtere at jeg hade det dårligt. og vi blev enige om at vi skulle lave en liste over hvad jeg kunne gøre for at forhindre at jeg skadet mig selv. men jeg kunne ikke rigtigt forstå hvordan det skulle hjælpe hvis jeg virkelig fik det slemt. også så sagde jeg om jeg så ikke kunne ringe til psykiatrisk skadestue. og hun sagde at det kunnejeg godt. og det er et eller andet sted dejligt. for jeg tror på ingen måde at personalet ville kunne håndtere hvis det virkelig gik vildt for sig. for de er jo ikke uddannede til at håndtere psykiske handicappet. jeg har også snakket med min sagsbehandler omkring de bosteder som jeg skal ud og se  og jeg skal måske ud og se det i december. men min kontaktperson har været syg så vi har ikke kunne snakke om det. men hun må godt se at komme tilbage. så jeg kan komme i gang med at få set det. jeg kan næsten ikke vente. for jeg er ved at være godt træt af tutten. jeg føler ikke de giver mig det jeg har brug for. jeg ville bare ønske at det gik let stærkere. for jeg får det ikke bedre af at være her. men jeg vil gerne se hvordan personalet ville håndtere mig når jeg fik det dårligt. for de er jo ikke uddannet men det skal nok blive spædende. jeg føler at jeg er ved at give op. for jeg kan ikke gøre så meget. og der går mega lang tid før jeg kan blive øget i medicin. der går næsten en måned før jeg skal snakke med hede igen. jeg har forresten ikke fortalt hende omkring det med jeg er bange for at gå i bad. men måske skal jeg skrive en mail til hende omkring det. men ved bare ikke hvordan jeg skal beskrive det for hende. jeg er ikke så god til at udtrykke mig.

her i går flyttet jeg i prøvelejlighed her på instituttet. hvor jeg skal lave mad. gøre rent. og ellers bare klare mig selv. det er noget jeg har glædet mig til. nu kan jeg godt mærke hvilken ting jeg er stærk til og dem jeg ikke er så gode til. i går magter jeg ikke at lave så meget mad. så  det blev bare til en fryse pizza. det lykkedes også for mig at komme op og møde til undervisningen. så det er bare dejligt. men vi må se hvordan det kommer til at gå de næste par dage. lige nu har jeg ikke så meget at skrive om. så jeg skriver mere når der er mere at beratte om

det er lidt tid siden jeg har skrevet herinde. der er sket et par ting siden sidst. det er bået i den gode retning og desvære den dårlige retning. i den gode retning er der sket det at jeg har fundet en metode til at kunne holde selvskaden på afstand. fordi der er en god ven som hjælper mig og laver aftaler med mig og at jeg ikke skal skade mig selv nogen timer. og det hjælper mig virkelig meget. og  det skal du have virkelig tak for søde. i den dårlige retning er der at jeg har haft virkelig mange og voldsomme angstanfald som gjorde at jeg er meget træt og at jeg bliver nemt utryg og bange. og så ikke kan komme til undervisning og følge med. så det er noget lort. og jeg ved ikke hvordan jeg kan komme uden om de angstanfald for de kommer tit om natten og når jeg mindst venter det. og det gør det ikke nemmere for stemmerne hjælper godt til med at gøre det dårligere og at jeg ikke kan klare min hverdag. for der kommer alle mulige billeder og mærkelige ting som gør mig bange. for jeg kan ikke se om det er virkelighed eller bare noget som fårgår inden i mig. jeg ved ikke hvordan jeg kan se forskeld på tingene. og det kræver virkelig meget energi. jeg ville ønske at jeg kunne gøre noget for at komme tilbage til virkeligheden. for det er faktisk ret svært. når alle stemmerne rarser og der er mange psykoser. det er virkelig ubehaligt. og det er ikke noget i skal ønske jer at opleve og mærke. for det ændre virkeligheden så meget og på sådan en måde at det er meget ubehaligt og ikke nok med det. så kommer billeder af døde mennesker og masser af blod og lydene er bare så klamme. og det kan gøre at jeg slet ikke kan spise noget. og hvis det virkelig er slemt så kan det ske at jeg kaster op. og laver selvskade fordi jeg ikke kan flygte fra det. og bagefter er jeg bare så træt. og det kan tage lang tid for mig at komme op igen og kunne rumme tingne omkring mig. og det er ikke alle som kan forstå det. for de tror når jeg er mødt op til undervisingen at jeg så er klar og kan rumme det. men det er ikke altid at jeg kan det. og det er meget frustrerende og lærene liner bare et  spørgsmålstegn. og det gør det ikke nemmere at håndtere. men glæder mig til at se det bosted som ligger i sorø. så må vi se om det er noget for mig. så det glæder jeg mig meget til. og så håber jeg at det er det rigtige for mig. så jeg kan smutte herfra instituttet og komme videre i mit liv. og få hjælp til de problemer som jeg nu end gang har. for det ville virkelig være rart. for så kan jeg måske end dag få et arbejde og være fri fra alle de problemer som jeg lige nu går rundt med. for alle de stemmer og dumme tanker. de måtte godt gå af helvede til. de er en belastning for min hverdag fordi de fylder so meget og til tider ødelægger det hele og forhindre mig i at gøre det jeg gerne ville og være med til de aktiviteter og projogter som sker omkring mig. for så længe de forhindre mig i at være med. så længe lære jeg jo næsten heller ikke noget. jeg er faktisk pisse træt af ikke at kunne være med. for jeg har fået af vide at jeg bare skal tage mig sammen. men det er jo nemmere sagt end gjort. og det er der bare nogen som ikke helt forstår. jeg tror ikke selv de har været der. for det lyder det til. desværre. men hvorfor skal det så gå ud over mig. det fatter jeg bare ikke. for det bare ikke fair. men sådan er livet bare nogen gange. men håber på længere sigt at folk ville kunne forstå mig. det gør det heller ikke nemmere at jeg ikke har fået diagnosticeret en sygdom som jeg kan forholde mig til. med andre ord. jeg ved ikke hvad der er galt med mig. og det frustrere mig virkelig meget. og jeg føler at jeg ikke kommer nogen vejne med at finde en diagnose. og jeg ved heller ikke om der nogensinde bliver fundet en. men lad os nu se. jeg tror bare mindre og mindre på det.

når jeg går ned af gangen og går forbi din dør får jeg en klump i halsen. jeg skal vende mig til at der ikke står dit navn på døren mere. jeg går tit der ned men bliver mindet om at du ikke bor her mere. jeg bliver lidt trist fordi jeg savner dig. det er stadig svært at forstå. fordi du har været her så længe. men jeg må nok lære det en dag at du nu er kommet videre. og at du nu kan få den hjælp du har brug for. og jeg ønsker dig alt det bedste. og hvis du har brug for en hånd og støtte så ved du hvor jeg er. og jeg håber du nyder dit nye bosted og at du med tiden falder godt til.