Saschas Blog

her i dag var min psykiater og distriktssygeplejerske forbi for at vi skulle snakke om hvordan det var gået det seneste stykke tid. jeg forklaret at jeg faktisk ikke havde skadet mig selv de seneste tre uger. hvilket de syntes var rigtig godt gået. vi snakkede også om de blodprøver som jeg fik taget i sidste uge. jeg manglet noget d-vitamin også var min fedprocent alt for høj. men det har nok noget at gøre med det jeg spiser. det er ikke altid lige sundt.

vi kom til at snakke om den psykiske sygedom som jeg har. nemlig organisk hallucinose. jeg spurgte ind til om det stadigvæk var den som jeg havde. da jeg ellers gerne vil udredes. min psykiater sagde at det var det. da nogen af de symptomer som man har hvis man har skizofreni at jeg ikke havde dem alle. derfor passet organisk hallucinose bedre på mig. jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med det. godt nok sagde hun at det ikke er fordi at organisk hallucinose er en mindre sygedom. men jeg føler bare at det er nemmer at få folk til at forstå hvis man siger at man har skizofreni. det ved folk ligesom hvad er. det gør det ikke rigtigt med organisk hallucinose. det er mere ukendt.

udover det. er jeg også blevet sat op i medicin. jeg skal nok op på 1200 mg. da jeg forklaret dem at det har hjulpet lidt på mine stemmer. men tilgengæld så er angsten taget meget til. så nu må vi se om det hjælper. det bliver spædende at se. hvis ikke det virker så skal jeg nok prøve noget andet medicin. men lad os nu se hvad der kommer til at ske.

her i dag var den dag jeg på ingen måde havde set frem til. jeg skulle nemlig have taget blodprøver og ekg da jeg får en masse medicin som de skal holde øje med. jeg var meget angst for det og vidste på ingen måde hvor jeg skulle gøre af mig selv. jeg startet med at gå ned på apoteket og da jeg skulle have trylleplaster så det ikke gjorde så ondt. da min nabo som jeg havde med og jeg kom til lægen satte de plasterne på begge mine arme. efter en halv times tid skulle jeg have tage dem af. da jeg skulle stikkes kunne de ikke ramme en blodåre og derfor måtte de stikke flere gange for at finde en blodåre og det endte da også med at de måtte finde en åre i den anden arm. efter et stik i den anden arm fandt de en som der kunne bruge. jeg var meget tæt på at få et angstanfald inde hos lægen. men det gjorde jeg heldigvis ikke. jeg kom igennem det og det er jeg virkelig glad for. nu bliver det spædende at se hvad svarene de bliver. jeg har ikke fået taget blodprøver i flere år. så det bliver virkelig spædende at se hvad de kommer frem til.

som mange af jer ved så lider jeg af en del psykiske lidelser. jeg høre bl.a stemmer. er selvskadede og har mange tvangstanker. det seneste stykke tid har jeg haft noget kørende med en veninde. hun har været en del efter mig i forhold til at jeg burde blive indlagt og skulle være bedre til at tage min medicin til tiden og være bedre til at holde en bedre døgnrytme. her i sidste uge gjorde jeg som aftalt og faktisk ringet til den psykiatriske skadestue for at høre hvad vi lige gjorde omkring om jeg skulle indlægges eller hvad planen var. vi snakket frem og tilbage og vi kom frem til at jeg skulle prøve at tage noget pn i opløbet og inden det blev for slemt. virkede dette ikke så skulle jeg så ringe til dem igen og så ville de gerne indlægge mig. vi snakkede også om at jeg ikke skulle være alene. derfor valgte jeg så at tage til Sjælland. det var min veninde bestemt ikke glad for. hun ville hellere have at jeg skulle have været taget op til hende eller blive indlagt. jeg ved jo godt at hun også har kæmpet med mig en del gange for at jeg skulle tage min medicin. hvilket jeg også er ked af. men jeg gør det jo ikke med vilje. det er jo når stemmerne tager magten. men for at gøre en lang historie meget kort så magtet hun det ikke mere. også selvom at jeg faktisk havde holdt vores aftale og faktisk fik ringet til dem. hun har nu sagt at vi måske bare er venner og alt det vi havde kørende var slut. jeg er bare så ked af det. for det er jo ikke noget jeg gør med vilje. hvis jeg bare kunne fx tage min medicin og ikke være så besværlig. så ville jeg jo gerne gøre det. men det kan jeg jo ikke selv styre. lige nu har jeg bare lyst til at gøre noget meget slemt. fx lave selvskade eller tage alt min medicin. stemmerne er virkelig slemme. de er jo mere end glade for alt det der er sket. jeg har besluttet mig for at jeg aldrig ringer til den psykiatriske skadestue igen. for hvad er der at kæmpe for. for selvom jeg gør hvad jeg kan. jamen så er det ikke godt nok. så hvorfor skal jeg kæmpe og bruge rigtige mange kræfter på noget som bare ikke giver pote. så kan jeg ligeså godt bare gør som stemmerne siger. og få fred. så skal jeg hverken høre på stemmerne igen eller være selvskadede igen. det kunne være rigtig dejligt med den stilhed og ingen bekymringer. og måden jeg kan gøre det på er at enten tage alt min medicin eller hoppe ud foran et kørende tog. det er nok bedst at jeg bare tager alt min medicin. for så berøre jeg ikke andre og giver dem mærker for livet ved at hoppe ud foran toget. for hvorfor skal jeg være her når det hele bare fuckker op og det alligevel ikke nytter noget at jeg kæmper. for det hele går bare galt desværre 🙁

som lovet så ville jeg nu skrive en blog om hvordan det er gået. min nabo og jeg fik ringet til psykiatrisk skadestue og fik snakket med dem. jeg fortalte hvordan jeg havde det og de ting jeg gik med blandt andet selvskade, mine stemmer og selvmordstanker.. de spurgte så om jeg tog PN medicin hvilket jeg så sagde ja til. vi fik en længere snak om at jeg skulle prøve at blive bedre til at tage min PN medicin i opløbet. hvis jeg så ikke ville få det bedre skulle jeg ringe ind igen og så ville de gerne indlægge mig. her om et par timer tager jeg til Sjælland så er jeg nemlig ikke alene og på den måde ville jeg nok kunne få det bedre. det håber jeg ihvertfald.

jeg er bare så lettet over at jeg ikke skulle indlægges. men samtidig så håber jeg at jeg ikke får tilbagefald. lige nu har jeg det nogenlunde. men det kan nemt ændre sig.

stemmerne var godt nok ikke glade for at jeg snakket om dem. hvilket virkelig var en kamp. men det lykkedes og det er jeg bare så glad for. jeg håber at jeg kan mærke hvis jeg får det værre sådan at jeg kan tage det i opløbet.

men vi får at se hvad der kommer til at ske.